I forbindelse med lanceringen af Majken Matzau´s bog Stress fri på tolv uger eller mer´ havde de skabt de mest fantastiske rammer for os 100 kvinder i den gamle pigeskole i Borgergade ved Nyboder i torsdags, hvor man virkelig kunne mærke sjælen i bygningerne. Meditationsmusik strømmede os i møde, der var drysset rosenblade på gulvet og der stod smukke blomster overalt, Budda figurer var med til at skabe den gode energi og vi blev budt velkommen med lækre sunde Smoothies og gaver. Direktøren for Dansk Bygningsarv bød velkommen ved at dele, at det han havde fået mest ud af via stresscoaching var at vide, at han var god nok uanset hvad! Majken supplerede med, at her var der performance fri zone, hvorefter vi indledte med den smukkeste meditationssang der var dybt bevægende. Morning prayer af Lone Selmer som kan købes i Majkens webshop 
Chefredaktør og medforfatter Christina Bølling fortalte om hendes stresskollaps, hvor hun til sidst ikke var i stand til at arbejde eller mærke sig selv, og valgte at sige sit job op. Så var tonen ligesom lagt for at åbne op, lytte og lade sig inspirere og ikke mindst give slip på trangen til at performe, og tillade sig selv at slappe helt af og nyde nuet. Det blev slået fast med 7 tommer søm, at stress er en tilstand der skal tages alvorligt, at helbredelse tager den tid det tager, og at det kræver både selvindsigt og forståelse fra omgivelserne. Jeg kender selv flere der har været sygemeldt med stress i flere år og det kan resultere i varige skader og pension eller dødsfald i de værste tilfælde. Både fysiske men også psykiske skader som kroniske angstanfald og manglende koncentrationsevne og hukommelse. Men heldigvis bliver langt de fleste helbredt igen, da kroppen er rigtig god til selv at genfinde balancen.
Bogen gør op med flere myter, der i væsentlig grad bidrager til stress, skyldfølelses og fremmedgørelse. At stress skulle have noget som helst at gøre med din personlighedstype eller at der er noget galt med dig. Stres kan ramme alle og skyldes overbelastning. Det er en tilstand der opleves, når belastninger og krav til en person overstiger de ressourcer personen er i stand til at mobilisere. Belastningstilstanden afhænger således af belastningen, der kan komme fra individet selv eller omgivelserne. Og stress symptomerne er en yderst effektiv tjener, der kan bidrage til at vi regulerer belastningsniveauet, hvis vi altså lytter til dem.
Stress stammer som oftest fra den arbejdsmæssige situation og det er her der skal sættes ind. Og nej stress sygemelding er ikke noget der i samfundet legitimerer, at man holder fri og hygger sig, som en professor har udtalt sig om, pointerede Majken. Det er en stor belastning og stressramte ville for alt i verden hellere passe deres arbejde, og skal som oftest sendes eller nærmest tvinges hjem. De går ikke selv. Det er netop det mønster, der har bidraget til situationen. De venter til de segner. Det er også en myte, at hvis stressramte bliver raske, som det oftest sker, så kan de mindre bagefter end før stress kollapsen. Der var jo en grund til kollapsen. De kunne heller ikke før, de overhørte det bare. De er nu blevet bedre til at lytte til deres krop.
Jeg har efter workshoppen haft en god snak med en kunde, der først følte sig provokeret af nogle af disse standpunkter, men som efterfølgende skrev, at hun havde fået noget at tænke over. Både i forhold til egen situation og som leder. Har du også fået noget at tænke over, eller måske rettere noget at mærke efter? Det har jeg.
I bogstaveligste forstand har jeg til workshops om stress, jeg har afholdt, hørt en leder fortælle om en medarbejder, der faldt ned af stolen. Hun havde aldrig talt om, hvordan hun havde det, eller “gjort væsen af sig”. En af de stille piger. Så denne leder har lært at spørge ind, hvis hun fornemmer adfærdsændringer og har indført regler for mails og SMS i fritiden, og går selv foran som det gode eksempel. Hun sender ikke mails om aftenen og i weekenden. Nok også en af årsagerne til, at de har været kåret til Danmarks bedste arbejdsplads. En anden leder har fortalt på en workshop, om en oplevelse med en medarbejder, der døde i armene på hende på P pladsen, hvilket har givet hende en kodning om, at det er ikke værd at dø for sit arbejde. En konsulentkollega har delt, at han har haft 3 blodpropper før han afhændede sin virksomhed, ikke på baggrund af en mental eller følelsesmæssig erkendelse, men fordi fysikken sagde stop til sidst. Det er tankevækkende og gruopvækkende i min optik. Og jeg har mange flere eksempler, men jeg er sikker på at du allerede har forstået pointen.
En del af stresssyndromet er manglende selverkendelse og kontakt til sig selv og sin krop. Vi bliver fartblinde og synes andre er ulideligt langsomme. Det føles passivt ikke konstant at skabe resultater, levere og ligge i overhalingsbanen. Det virker så bekendt for mig. Mange har svært ved at finde ro og blot at give sig tid til at være. Føler ubehag eller angst, når der ikke løses opgaver. Genkender du det fra dig selv eller måske familie eller kolleger? Det gør jeg. Så er det tid til at stoppe op. Men det er desværre ofte først ved dramatiske fysiske konsekvenser at stressen erkendes og der søges hjælp. Vi vænner os simpelthen til spændinger.
Stress kan forstås som de forandringer der sker i krop og hjerne, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker og udefra af vores omgivelser. Forandringerne skyldes signalstoffer såsom adrenalin og kortisol. De basale kamp/flugt hormoner aktiveres, men det moderne menneske er jo opdraget til at bevare pokerfjæset og undertrykke dem. Derfor får de ikke afløb og vi går i stressfælden.
Hvilke symptomer har du i din krop, når du bliver stresset? Mærker du dem? Kan du kende dem? Er det hovedpine, fordøjelsesproblemer, hjertebanken, stakåndethed, rysten, forhøjet blodtryk, svimmelhed, infektioner, kroniske sygdomme der forværres, søvnproblemer, spændinger, nedsat sexlyst etc?
Hvilke adfærdsmæssige forandringer oplever du? Er det kortere lunte, spiseforstyrrelser, vredesudbrud, rastløshed, social tilbagetrækning, koncentrationsbesvær, fejl, konflikter, flere sygedage, glemsomhed eller kommer du ud for uheld fordi dine kognitive evner er påvirket eller er du mere optaget af hvordan lederen/kollegaer skal klare sig end saf dig selv og dit velbefindende?
Og hvad med de følelsesmæssige signaler som skyld, skam, manglende selvværd, sårbarhed overfor kritik, hudløshed, aggression, frustration, rastløshed, overvældelse, magtesløshed, træthed, depression. Husk at de blot er reaktive og midlertidige. Men det er vigtigt at tage dem alvorligt. De er alarmklokker der bimler for at få opmærksomhed.
Også hverdagsting kan påvirke dig såsom forstyrrelser, støj, mails, sms, tlf., korridorsnak, trafikproblemer, økonomi, husholdning etc. og naturligvis også livskriser såsom sygdom, dødsfald, skillsmisse, flytning, jobskifte, fyring, at få børn etc.
Det postmoderne menneske er konstant på, der er høj informationshastighed, flydende roller og ansvar, afbrydelser, modsigelser og ambitioner, man skal realisere sig fuldt og helt på det vidensbaserede arbejdsmarked, vi skal opfylde personlige og faglige drømme, samtidig skal vi som en arv fra industrisamfundet have den perfekte kernefamilie, og dertil kommer en eksistentiel eller spirituel realisering af personlighedens højere potentialer i form af personlig udvikling. Det er hovedet vi bruger konstant, hvilket giver mental overload hvilket medfører spændinger i den menneskelige bevidsthed, der i sin helhed består af en hårfin balance mellem det fysiske/kropslige, det følelsesmæssige, det mentale og det åndelige. Erhvervslivet er rationalitetens højborg, hvor målstyring, high performance og lean effektivitet er i højsædet. I løbet af en hektisk arbejdsdag er der ikke plads til de andre dele af bevistheden.
Det er vigtigt for alvorligt stressramte at nogen sætter et spejl op og reflekter hvor galt det står til slår Majken fast. F.eks. en tidslinie hvor signaler og symptomer oplistes. Kunsten er at spotte og afhjælpe stress inden kollaps. Så forståelse for egne og andres stress signaler er en vigtig del af den forebyggende indsats. Og at få flyttet stress udfordringen op i den kollektive og organisatoriske kontekst. Så den ikke tynger på den stress ramtes skuldre. Det er ikke den enkeltes ansvar. Det er vigtigt at lederen er en god rollemodel og afdækker stressfaktorer i organisationen og gør en indsats for at modvirke dem. At der bliver kigget på ressourcefordelingen og at lederne er uddannet og/eller der søges professionel rådgivning.
Det er også en myte, at stress skal motioneres væk. Majken fremhæver at stress kræver ro. Totalt ro. Ingen krav heller ikke om selvudvikling eller selvrealisering. Evt. suppleret med meditation eller mindfullness for at bidrage til at få skabt roen i sindet og komme fra hovedet ned i hjertet. Motion kan bruges forebyggende og efter en raskmelding. Efter en sygemelding på 12 uger kan man starte på deltid, men efter en aftalt plan, hvis man er klar til det. Det kan hjælpe at have tillid til, at enhver krise rummer kimen til et personligt og bevidsthedsmæssigt kvantespring, men det skal have tid til at folde sig ud af sig selv. Du river jo heller ikke en plante op for at se om roden vokser.
De typiske stressfaktorer i jobbet er kompleksitet og mange forandringer, uforudsigelighed, uklare krav og forventninger, manglende kompetence og/eller indflydelse, urealistiske mål, mål der ændres konstant, modstridende mål og krav, samarbejds- eller rollekonflikter, tidspres, hastige skift, komplekse opgaver, for stor arbejdsmængde eller manglende work/life balance.
Stress hæmmende forhold er til gengæld klare forventninger og spilleregler, tydelig og omsorgsfuld topledelse, sikre at kompetence og opgaver følges ad og indflydelse matcher ansvar, at måling af indsats ikke er vilkårlig, at arbejdsmængden er passende og varieret, at der er rolleklarhed, mening og sammenhæng, klar feedback, hjælp, støtte, opbakning og anerkendelse, gode udviklingsmuligheder og udfordringer, socialt tilhørsforhold og kontakt med kolleger.
Ubehandlet stress vil udvikle sig med tiden og ikke sjældent ser man en stressbølge, som kan forebygges ved at overvåge sygefravær, personaleomsætning og medarbejdertrivsel etc. Lederens opgave er at skabe tillid og rum for at udtrykke sårbarhed og åbenhed, finde ind til problemets kerne, gå lidt tættere på end normalt, bidrage til at medarbejderen giver slip på modstand mod erkendelsen, være mere styrende og instruerende og prioritere opgaver og ansvar i en periode, evaluere og følge op på handlingsplanen. Jeg har en coachkollega, der efter en sygemelding med indlæggelse til observation for en blodprop i hjernen, blev raskmeldt på deltid, uden en fast plan. Hun fik igen en stresskollaps, da hun jo blot arbejdede videre på højtryk og tog for mangle klienter ind uden at chefen kiggede i hendes kalender eller fulgte op på, hvordan hun havde det. Det kan vi heldigvis vælge at tage ved lære af, så det ikke sker for os.
Holder meget af en grundholdning fra en leder i en af Danmarks største IT firmaer, jeg holdt stressworkshop for. Mit ønske er at medarbejderne bliver bedre til at skærme sig selv, som han kaldte det. Da de kører som sælgere ser jeg dem jo ikke hver dag eller hver uge. Og han gentog det igen og igen. Man kunne mærke, at han mente det.
Hvad kan du gøre for dig selv, for at give dig selv omsorg og egentid? Har du brug for at række hånden ud og få hjælp?Jeg har heldigvis talt med flere ledere her den sidste tid, der har taget mod til sig og talt med deres ledere om stress udfordringer og mødt forståelse, og tilbud om hjælp og støtte.
Eller er der nogen i dine omgivelser der har brug for at du rækker hånden ud?
Jeg har bestilt en tid ved en kropsterapeut i næste uge og ved en homøopat ugen efter, og har besluttet mig for en god lang sommerferie på et par måneder, der skal tilbringes ved vandet herhjemme i Kerteminde. Rigtig god sommer og pas godt på jer selv og hinanden derude
Skriv et svar