Myter og fakta om stress ud fra mine erfaringer som ledelsesrådgiver og stresscoach
“Myte om stress: At stress kun rammer specielt sårbare personligheder og at stress primært skyldes årsager i privatlivet
Fakta om stress: 35.000 danskere melder sig syge af stress hver dag og 12% er tæt på en stress kollaps. 70 % har følt sig småstressede indenfor en måned. Stress er en “samfundsskabt folkesygdom” som udløses af livsfarlig ledelse. Som stresscoach ved jeg at stress rammer alle på tværs af køn, alder, personlighed, branche etc. Stress er en helt naturlig kemisk og hormonel reaktion. Der er ikke noget galt med dig, fordi du har stress symptomer. Tværtimod er det kroppen der signalerer ubalance. Og det er godt, hvis du kan mærke det. Stress skal tages alvorligt. Ellers vil det over tid udvikle sig i en negativ retning, da en del af stress syndromet er fartblindhed. Man synes andre er ulidelig langsomme. Det er min grundlæggende holdning som stresscoach
Myter om stress: At det hjælper på stress symptomerne at arbejde og yde mere, da det beroliger at få opgaver fra hånden. At det er vigtigt at dyrke selvtilliden.
Fakta om stress: At hjernen har brug for at slappe af og få ro. Når vi er overbelastede aktiveres sympaticus så stresshormonerne som adrenalin og kortisol raser rundt i kroppen og kamp/flugt instinktet tager over. Det bevirker at de kognitive kompetencer falder såsom tænkning, strategisk analyse, koncentration, kreativitet, evne til fokusering og hukommelse. Vi har brug for at aktivere parasympaticus for at genskabe ro og balance. Hjerne og krop har brug for ro til at restituere. Jo større og længerevarende belastning des større behov for restitution. Balancen er treenigheden mellem krop, sind og ånd. Som stresscoach anbefaler jeg, at stressbehandling handler om at skabe forløsning og afspænding i den stress ramtes sind, så den overordnede balance kan genoprettes.
Myter om stress: At stress handler om at arbejde for mange timer
Fakta om stress: Som stresscoach ser jeg, at stress som oftest handler om øget kompleksitet og høj forandringshastighed, uforudsigelighed, tidspres, ubalance mellem ansvar og indflydelse samt uklare eller urealistiske mål og forventninger. Mentalt overload, da vi konstant er på/til rådighed og udsat for en voldsom informationsmængde. Hyppige afbrydelser kan give lige så store skader på hjernen/koncentrationsevnen som et større hashmisbrug. Krydspres i form af modstridende mål og interesser. For stor arbejdsmængde, samarbejds- og rollekonflikter samt magtkampe og sladder. Og så er recessions stress blevet en ny afgørende faktor, jeg ofte ser som stresscoach med frygt for fyring, stigende arbejdspres, mistillid og ingen der tør sige fra. Jeg har haft flere klienter, der er blevet fyret flere gange og genansat. Det er en stor belastning både for den fyres og kollegerne. Helt og til 3 gange.
Myter om stress: At man altid skal gøre som der bliver sagt, bevare pokerfjæset, være 100 & loyal og autoritetsto og sætte andres behov før vores egne. At man skal gøre alting selv
Fakta om stress: En del af stresssyndromet handler om at den stress ramte over en længere periode har mistet kontakten til sig selv og sin krop. Når opmærksomheden ensidigt er fokuseret på de mange ydre forhold såsom andres behov og forventninger, håndtering af opgaver, udfordringer, problemer, mål, chefer, kunder, kolleger, familien etc. er det svært samtidig at bevare den indre opmærksomhed på signalerne fra kroppen der signalerer fysiske og psykiske ubalancer. Så man ikke længere kan mærke, hvad man har brug for.
Ofte udvikler det sig til, man ikke kan finde sin identitet i sig Selv, men alene i sine præstationer og roller. Man jagter ros og selvtillid. Når det sker, bliver man sårbar overfor kritik, problemer og konflikter og dermed disponeret for stress. Vi er ofte opdraget til at overhøre signaler fra vores krop frem for at lytte til dem. At sætte andres behov før vores egne og undertrykke vores følelser. At være ovre hos de andre. Når vi er ude af os selv, kan vi ikke samtidig være hjemme hos os Selv. At være ude af os selv er ikke altid et rart sted at være. Hvis vi ikke er tro mod os selv er vi utro.
Det er ikke alene kravene og forventningerne fra omgivelserne der skaber stressen, men også den stress ramtes egne forestillinger og overbevisninger. De internaliserede stemmer. De spilleregler vi lever efter. Som stresscoach er det et fundamentalt element i min stresscoaching at få afdækket mønstre og overbevisninger
Gruppepsykologien kommer fra det amerikanske militær, hvor det værste der kan ske er at svigte en kammerat. Derfor går vi alt for langt og overskrider vores egne grænser af misforstået loyalitet. Og vi er opfostret med Darwins udviklingsteori med survival of the fittest, så vi vil for alt i verden ikke være de svage, der ikke overlever. Det er således vores overlevelsesinstinkt der er aktiveret, og dermed vores vinderinstinkt og konkurrencementalitet. Det kan have store konsekvenser for vores helbred og relationer og kan udvikle sig til stress
Myter om stress: Jeg må gøre hvad jeg kan for at skjule min sårbarhed/svaghed, så jeg ikke bliver opdaget. Jeg skal bare tage mig sammen lidt endnu så…
Fakta om stress: Det er en styrke at turde vise sin sårbarhed og bede om hjælp. Virksomheden kan så tage hånd om situationen inden den eskalerer og tage forholdsregler. Kolleger sidder ofte og venter på at andre “åbner ballet” og tør sige fra og påpege uhensigtsmæssigheder. Første forudsætning for at skabe forandring er erkendelse af situationen. At turde konfrontere problemet og give slip på modstanden, fornægtelsen og fortrængningen. Det kræver alt for meget energi at skulle skjule, fornægte, fordømme og fortrænge eller søge at overkompensere for.
Når vi begynder at tale om udfordringerne, at observere og reflektere er vi ikke længere på automatpilot hvor tanker, følelser og kropslige signaler løber af med os, stresshormonerne raser og kamp/flugt hormonerne er aktiveret. Vi bygger i stedet broer til frontal lapperne, og øger vores kompetencer til selvregulerende adfærd. Det virker afstressende i sig selv, da det aktiverer parasympaticus, hvor vi selv kan beslutte at leve i henhold til vores værdier og ikke fortidens negative programmering og hæmmende overbevisninger. Hvor vi genfinder de kognitive evner til strategisk tænkning, fokus, koncentrationsevne, hukommelse, kreativitet etc. Derfor virker stresscoaching. At få sat ord på. Og at eksternalisere følelser og tanker. Du er ikke dine tanker – du har dine tanker. Du er ikke dine følelser – du har dine følelser. Vi kan lægge dem frem på bordet og tale om dem i stresscoachingen. Så du ikke længere identificerer dig med dem, og/eller tror at sådan er du og det aldrig bliver anderledes. Ingen tilstand er permanent.
Myter om stress: At du er svagere når du vender tilbage efter en stress sygemelding og kan klare mindre
Fakta om stress: Du har blot ikke tidligere mærket hvor dine sunde grænser gik. Nu mærker du det, og kan tage forholdsregler, fordi du kender signaler og symptomer og derfor kan reagere hurtigere. Der var jo en grund til at du gik ned med stress i første omgang
Myter om stress: En gang stress altid stress
Fakta om stress: Jo hurtigere du reagerer på stress symptomerne og tager forholdsregler ved at skabe ro og genfinde balancen, jo hurtigere kan du genoptage arbejdet – som oftest efter 12 uger og du behøver ikke få stress igen. Stress opstår som følge af overbelastning, så det handler om at undgå disse i fremtiden ved at tage forholdsregler og lytte til stresssignalerne. Hvis stress symptomerne overhøres over lang tid og ikke behandles i tide, er det en helt anden situation. Så kan det ikke forudsiges hvor lang tid healing vil tage, og der kan opstå varige men
Hvad kan du gøre som chef og leder for at forebygge og håndtere stress og få synliggjort myter og fakta om stress:
- Sørge for at du selv og dine medarbejdere er godt klædt på til at spotte stresssignaler feks. via kurser. Italesæt stressudfordringer
- Forebyg stress ved at have en klar stresspolitik og sæt jer ind i faktorer der fremmer og hæmmer stress i organisationen. Overvåg stress
- Vær tydelig og omsorgsfuld. Tilbyd hjælp, støtte, opbakning og giv anerkendelse. Skab rum for at udtrykke sårbarhed
- Tag ansvar og brug gerne ekstern ekspertbistand til at få kigget på organisationen – eksporter ikke problemet ud af organisationen og over på medarbejderen via f.eks. en sundhedsordning hvor virksomheden ikke involverer sig. Det er en fælles udfordring.
- Tag hånd om stressramte medarbejdere ved at sørge for tilpasning af belastningerne. Lav en handlingsplan og orienter kunder og kolleger
- Tilbyde stresscoaching så der sættes et spejl op for den stressramte, der klart og tydeligt optegner sammenhænge, konsekvenser og muligheder
- Kontakt ikke medarbejderen under sygemeldingen
- Få evt. selv coaching på egen lederrolle og ledelsesdilemmaer. Ingen har gavn af at du som chef går ned med stress. Stress smitter, da vi påvirker hinanden energimæssigt. Så vær en god rollemodel for at sprede gode energier ved at være i balance
- Læs gerne Majken Matzau`s bog Bliv stressfri på 12 uger – eller mere
Hvad kan du gøre som stressramt:
- Søg hjælp så du kan få overblik over belastningen og stress historikken samt få støtte til at se krisen som kimen til et personligt kvantespring
- Søg læge og bliv sygemeldt, hvis den eksterne rådgiver anbefaler det
- Vær ærlig overfor dig selv, lægen og den eksterne rådgiver om symptomerne og stressorerne. Tag situationen alvorligt.
- Giv dig hen og overlad ansvaret til chefen, der skal sørge for aflastning og den eksterne rådgiver der skal bistå dig med kontakt til chefen
- Lyt til den eksterne rådgivers råd om hvilke forandringer du har brug for, f.eks. alenetid, rengøringshjælp, barnepige, fri fra mail, tlf., etc.
- Orienter kort dine omgivelser – det er kun dine allernærmeste du behøver tale med om det, andre har ikke krav på en uddybning
- Skab indre ro f.eks. via mindfulness, så du igen bliver i stand til at lytte til dig selv og mærke dig selv. At kunne tage sunde valg.
- Dyrk ikke hård motion eller pres pres dig selv med nye mål, men gå gerne en tur i naturen. Meld gerne afbud til sammenkomster etc.
- Hvis du ikke er midt i en stresskollaps så læs gerne Majken Matzau`s bog Bliv stressfri på 12 uger – eller mere
Hvad kan du gøre som kollega, tillidsrepræsentant, sikkerhedsrepræsentant eller familiemedlem:
- Spejl de stressignaler/symptomer du ser og mærker. Forandringer i adfærd, følelser eller fysisk
- Foreslå pgl. at gå til lægen og chefen. Intervener evt. ved selv at kontakte chefen, hvis pgl. ikke gør det, og du kan se en kollaps er nær eller sket
- Pas godt på dig selv, så du ikke bliver smittet af stressen og selv går ned. Det har ingen gavn af. Søg evt. selv professionel rådgivning
- Læs gerne Majken Matzau`s bog Bliv stressfri på 12 uger – eller mere
- Hvis den stressramte har erkendt alvoren og er sygemeldt så bak op, når den stressramte siger fra. Jo mere ro jo bedre healing. Så skal den stressramte nok genfinde balancen
Richard S. Lazarus har en af de mest anerkendte definitioner på stress:
En tilstand der opleves, når belastninger og krav til en person er større, end de ressourcer personen er i stand til at mobilisere.
Belastningstilstanden afhænger dels af belastningen – fra omgivelserne eller personen selv – og dels af den individuelle følsomhed og respons. Stress kan forstås som de forandringer der sker i kroppen og hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og udefra af vores omgivelser
Stress er således en helt naturlig kemisk reaktion i krop og hjerne på overbelastning, og den information stresssignalerne giver, kan så bidrage til, at vi kan regulere vore belastninger og livsform. Det forudsætter at vi vælger at lytte til kroppens signaler, hvilket ofte er blevet undertrykt og derfor udvikler stressen sig.
Manglende erkendelse af egen stress, er desværre en stor del af problemet. Vi udvikler fartblindhed, så vi ikke længere mærker at det går for stærkt.
En vigtig del af det forebyggende arbejde er, at udvikle forståelse for egne og andres stresssignaler, så vi kan stoppe op i tide. Men samtidig er det ofte gennem de største kriseoplevelser, vi opnår de største skift i bevidstheden i form af ny indsigt, der fører til personlig udvikling.”
Ovennævnte er frit citeret fra Majken Matzau, Stresscoaching – coaching i grænselandet
Gratis anonym stress coach brevkasse
Hvis du har en konkret stressudfordring eller et generelt spørgsmål om stress, så send gerne dit spørgsmål til elsebeth@global-partner.dk
Måske dit spørgsmål vil bive udvalgt blandt dem der vil blive besvaret her på hjemmesiden. Vi kan desværre ikke garantere personlig besvarelse af alle henvendelser, men vil hver uge udvælge spørgsmål af generel interesse for vores læsere. Spørgsmål vil blive omskrevet så anonymitet sikres, og evt. blive tilrettet, hvis det findes nødvendigt at pladshensyn mv.
Du kan straks komme igang med at få støtte til at forebygge og håndtere stress, ved at bestille stress coaching i min webshop lige her – hvor du også kan læse om dine muligheder for at opnå rabatter eller købe online kurser
Du kan læse mere her om hvordan jeg kan bidrage som coach
Foredrag og kurser om stresshåndtering samt individuel stress coaching
Elsebeth Fogh har taget efteruddannelse i stresshåndtering ved Matzau Erhvervspsykologer. Holder foredrag og kurser om stresshåndtering og har god erfaring med brug af coaching i forhold til stresshåndtering især i de indledende stadier hvor overbelastning opleves, med det formål at forebygge en egentlig stresskollaps – samt i stadiet efter en raskmelding, hvor det er vigtigt ikke at falde tilbage i de gamle mønstre. Der arbejdes med både indre og ydre stressfaktorer og helst i samarbejde med virksomheden. Send en mail på elsebeth@global-partner.dk for et gratis uforpligtende møde om jeres specifikke behov og ønsker eller hold øje med hjemmesiden for næste åbne foredrag om stresshåndtering.
Stress politik og organisationsudvikling
Elsebeth udarbejder gerne stresspolitik med udgangspunkt i den konkrete virksomhed og kigger på forhold i organisationen der fremmer og hæmmer stress. Med udgangspunkt i hendes uddannelse HD i organisation fra universitetet og mange års erfaring som leder og ledelsesrådgiver i både private og offentlige virksomheder.
Kurser i mindfulness baseret stress reduktion
Nyeste skud på stammen er kurser i mindfulness til genskabelse af ro og balance, da restituering er en vigtig faktor i healingen. At aktivere det parasympatiske nervesystem og den selvregulerende adfærd, så stresshormonerne ikke løber løbsk. At komme i kontakt med Selvet. At træne accept, nysgerrighed, åbenhed og at kunne være med tanker, følelser og kropslige signaler. At opnå balance mellem doing og being. Der er en grund til, at vi hedder human beings og ikke human doings. Send en mail på elsebeth@global-partner.dk for et virksomhedstilpasset kursus