Konsekvenser af mål og performance kulturen
I forbindelse med efteruddannelse i stress coaching hos Matzau Erhvervspsykologer og uddannelse til Teori U forandringskonsulent hos Ankerhus er jeg blevet opmærksom på, hvad mål og performance kulturen gør ved os. Hvor store konsekvenser det kan få, hvis vi jagter selvtillid via hele tiden at skulle præstere, levere og ligge i overhalingsbanen. Kun tror vi er noget via det vi gør og ikke er klar over at vi har værdi blot ved at være den vi er og vægte selvværdet og autenciteten. Nyere undersøgelser fra Institut for folkesundhed viser at 35.000 danskere melder sig syge hver dag af stress og 70% har følt sig stressede indenfor den sidste måned inden undersøgelsen ligesom 12% er tæt på en kollaps.
Vi overskrider vores egne grænser for at leve op til forventningerne
En af årsagerne er gruppepsykologien, som stammer fra det amerikanske militær hvor Marshall efter 2. verdenskrig lavede nogle forsøg og udviklede de modeller vi stadig arbejder efter den dag i dag. Det værste en soldat kan komme ud for er at svigte en kammerat. Derfor vil vi mennesker gå rigtigt langt for at være loyale overfor virksomheden, kollegerne og lederne, så vi overskrider vores egne grænser.
Og samtidig bygger det på autoritetsbegrebet – at man skal gøre hvad der bliver sagt
En tredje årsag er at vi bliver opdraget til at jagte anerkendelse for præstationer ved at blive belønnet og rost for at være dygtige
Det er en myte at det kun er specielt sårbare personligheder der udvikler stress og at det som oftest er ting i privatlivet der udløser stress.
Det er noget alle kan komme ud for, hvis belastninger og krav overstiger de ressourcer man er i stand til at mobilisere. Belastningerne kan komme fra individet selv eller fra omgivelserne, og stress skyldes en helt normal menneskelig respons, hvor en ophobning af stresshormoner udløser fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige signaler/symptomer, som man skal tage alvorligt.
Undersøgelser viser at sygemelding med stress sker for mennesker i alle brancher, stillingskategorier, aldersgrupper og begge køn og at den primære årsag til stress angives at være arbejdet selvom kriser i privatlivet naturligvis også spiller ind. Hvilket en deltager på et af mine stress seminarer for ledere forleden bekræftede, fra hans virksomhed som uvildig forsikrings/pensionsmæglere. Derfor er det så vigtigt at vores ledere uddannes i at spotte stresssignalerne og ikke mindst forebygge stress ved at have fokus på de stresshæmmende faktorer såsom realistiske mål og deadlines, afstemning af forventninger og at sørge for at indflydelse og kompetencer matcher ansvar og opgaver. Og at stress sættes ind i den organisatoriske og samfundsmæssige kontekst og dermed løftes væk fra den stress ramtes skuldre.
Stress er IKKE individets skyld. Der er IKKE noget unormalt ved en, fordi man udvikler stress. Det er derimod en helt normal reaktion fra krop og sind, der skal ses som alarmklokker der ringer, som vi skal tage alvorligt. Det er IKKE skamfuldt. Det kræver ro at komme sig. Det kan hjælpe at vide, at enhver krise rummer kimen til et personligt og bevidsthedsmæssigt kvantespring.
Et helt normalt træk ved stress syndromet er, at vi udvikler fartblindhed og oplever at det går ulideligt langsomt, hvis vi ikke hele tiden løber stærkt og laver noget vi mener er nyttigt. Mange af os er opfostret med at skulle yde før vi kan nyde.
Når stress hormonerne raser er det fordi det sympatiske nervesystem (burde måske hedde det usympatiske) aktiveres af amygdala der vejrer fare er på færde og vores kognitive evner dvs. kompetence til tænkning, hukommelse og analyse falder. Vi kan ikke mærke smerte. Ilt og blod løber til de store muskelgrupper, da kamp/flugt instinktet vækkes. Det var godt ude på savannen, når vi skulle kæmpe eller flygte fra en sabeltiger og dermed fik afløb for stress hormonerne igen. Men i nutiden kan vi jo hverken slås med kunder, kollegaer eller chefen ej heller flygte ud af mødelokalet, så vi bevarer pokerfjæset og stressen ophobes uden vi mærker det. Vi udvikler tolerans overfor spændinger og smerter, og stopper ikke op i tide og får skabt den fornødne ro og restituering.
Som Greg Braden nævnte på et seminar om bæredygtighed forleden, er en af de største myter vi efterlever Darwins udviklingsteori med Survival of the fittest, som vi opdrages til allerede som børn, og tror vi skal overføre til alle situationer. Ingen ønsker at være tabere, vi vil alle være vindere, da vi tror det gælder vores eksistensberettigelse. Derfor stræber vi hele tiden efter at blive større, bedre, hurtigere etc. uden bevidsthed for helheden og bæredygtigheden.Vi har en udpræget konkurrence mentalitet, hvor vi vil vinde og dermed gøre andre til tabere, for ikke selv at tabe. Vi vil være de stærke, og ikke taberne eller de svage, der bukker under.
Det underbygges af Jesper Juul og hans betragtninger i bogen Dit kompetente barn hvor han beskriver hvordan vi opdrages til at præstere via ros
Et kendetegn ved stress er også at det smitter, da vi mennesker bliver påvirket at hinandens energivibration. Så som ledere og coaches har vi ansvar for selv at skabe ro og restitution f.eks. som nævnt nedenfor via mindfulness, meditation, yoga etc. så stress hormonerne falder og vi får aktiveret parasympaticus. Når der er tale om en medarbejder der kun er belastet, er det ok at bruge coaching og lederen kan selv tage hånd om at få stress italesat og igangsætte forebyggelse, men en medarbejder der er i overbelastningsfeltet har brug for rådgivning og faste rammer fra en uvildig coach/konsulent. En medarbejder der er kollapset skal sygemeldes og have krisehjælp.