Hvor er det interessant, at eksternalisering af vores føleser – dvs. ikke at identificere os med dem – har så stor betydning for vores stress niveau. At vide at vi ikke Er vores følelser og tanker, men Har vores følelser og tanker. At alene en proces, hvor vi observerer dem og taler om dem – kalder trolden ved navn – letter trykket.
At vi via reflektion aktiverer frontallapperne, som vi kan kalde vores indre dirigent, og opøver kompetencer til selvregulerende adfærd – så vi ikke lader os styre af automatiske reaktioner i form af tanker, følelser, kropslige signaler og vanemæssig adfærd, som Amygdala vores reptilhjerne ellers udløser i form af kamp/flugt respons (hvor mange er de og har de våben? som er vores grundlæggende respons, når vi tror der er fare på færde. Hvor orkestret spiller og automatpiloten er sat til.
I stedet kan vi optræne vores psykiske fleksibilitet og robusthed ved bevidst at udforske og adskille hvad der er tanker, følelser, kropslige signaler og adfærd og møde dem med nysgerrighed, åbenhed, accept, tålmodighed, mod og udholdenhed, hvilket sammen med fokus på bevidsthed om vores sanser (se, høre, mærke, smage, lugte) skaber et kæmpe skift i vores bevidsthed og nedsætter stress responsen, så vi slapper af. Skaber nye spor i hjerne og hjerte og dermed nye valgmuligheder i fremtiden.
At acceptere Nu´et nøjagtig som det er, uden at ville det anderledes, giver adgang til dyb ro. Har fået nogle kæmpe indsigter om hvad det gør ved mig selv og mine relationer, hvis vi hele tiden er i Doing og ikke i Being. Det sted i vores bevidsthed, hvor vi kan vælge at navigere ud fra vores bevidste visioner og værdier. Jeg har netop taget en uddannelse til mindfulness instruktør. Det er virkelig kraftfulde indsigter og værktøjer
Skriv et svar