Som du måske ved vandt Mads Øvlisen årets CSR pris ved den store prisuddeling forleden, så det var en stor ære, at han i torsdags var key note speaker i Fynsk Erhverv, hvor han fortalte om sin nye bog. Nogle af hans hovedpointer var at man skal gå igang med at sætte social ansvarsbevidsthed på dagsordenen, fordi det er det rigtige at gøre rent menneskeligt, men også økonomisk, og så handler det også om fornuftig risiko styring. Det er vigtigt at lederen har hjertet med i de initiativer der sættes i gang. Han talte om ordentlighed og troværdighed. Medarbejderne er hele grundlaget for virksomheden og dermed det vigtigste fokusområde fremhævede han, da det er fra dem udviklingen, kreativiteten og innovationen kommer. Han talte om næstekærlighed og behovet for at “betale tilbage” for alt det der har beriget hans liv. At gøre noget for menneskeheden bla…. [Læs hele artiklen]
Kvinder skaber ro i bestyrelser
Ifølge Børsen 7.10 peger seneste forskning – med en række spørgsmål til 452 nordiske bestyrelsesmedlemmer og 120 administrerende direktører om kvinder i bestyrelser – mod langt færre konflikter, når der er kvinder til stede. Kvinder er mere lydhøre end mænd og gode til at komme konflikter i forkøbet, da de regner med at de vil opstå. Samtidig fokuserer bestyrelser med kvinder i højere grad på strategi siger Sabina Nielsen, der er associate professor på CBS. Jo flere kvinder desto mere involverer bestyrelsen sig i strategi. . Undersøgelserne visere endvidere, at der ikke er forskel på, om der åben debat i bestyrelsen, uanset om der er kvinder tilstede eller ej, ligesom der ingen udslag er, hverken negativt eller positivt, på andre parametre såsom operationel eller finansiel kontrol eller investeringer. Danmark har den laveste andel af kvinder i bestyrelser i Norden, men hun tror på en stigende… [Læs hele artiklen]
Møder er et vigtigt ledelsesredskab og kan ikke undværes
Møder, møder og flere møder. Sådan ser hverdagen ud for mange ledere, der ofte bruger næsten ligeså meget tid i et mødelokale som uden for. Selvom ledere ganske givet sender en kærlig tanke til mødefri dage af og til, er mange møder helt naturligt og faktisk et vigtigt ledelsesredskab, mener direktør hos Lederne Vibeke Skytte. – Møder er et forum, hvor beslutninger træffes. Det er her, den professionelle leder blandt andet drøfter strategi og forretningsudvikling, produktudvikling eller for eksempel daglig drift. Så møder kan faktisk ikke undværes og er en vigtig del af lederens hverdag, hvor der også deles og indhentes informationer, som kan være altafgørende for at træffe de rigtige beslutninger, fastslår Vibeke Skytte. Læs hele artiklen her
Fra ide til Big business via god ledelse
Elsebeth var forleden til arrangementet Fra ide til big business på Syddansk Universitet, hvor den ene af stifterne fra Goviral Claus Moseholm, fortalte om deres vej fra opstart i 2003 til salg af virksomheden for 500 mio i januar 2011 til AOL, hvor de havde nået en omsætning på 100 mio i 2010. Han fremhævede, at det naturligvis handler om held og timing samt turde tage en risiko, men at det også var helt essentielt at kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere ved at behandle dem ordentligt og lave attraktive incitamentsstrukturer. Som han sagde: Folk følger dygtige ledere. Det er vigtigt at erkende sine egne svagheder og ansætte folk med supplerende kompetencer f.eks. en professionel direktør, bestyrelse og ledere. Og så handler det om at tro på og følge sit koncept. Han roste den danske kultur for at vi uddanner folk til at tage… [Læs hele artiklen]
40% får lederjob via netværk
For mange ledere har netværket en stor del af æren for, at de sidder i deres nuværende job. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2011. 40 procent af de 3.040 adspurgte ledere fra både det offentlige og private erhvervsliv svarer, at deres professionelle netværk spillede en afgørende rolle for, at de fik deres nuværende job, og hver tredje, 34 procent, mener, at netværket har spillet en afgørende rolle for deres karriere. Tallene bekræfter, hvor vigtigt det er at have professionelle netværk. Mange stillinger bliver besat via netværk og uden opslag. Et netværk er ikke et tag-selv-bord, men er, fordi det er funderet på relationer, noget, man skal behandle med omtanke. Det kan være en lang proces, og man skal gøre sig fortjent til at få noget igen fra netværket, siger Helle Bruun Madsen, ledelsesrådgiver hos Lederne. Læs Ledernes gode råd om at netværke her
Ledere er angste for at fejle
Mange ledere er så angste for at dumme sig og begå fejl, at de slet ikke tør prøve noget nyt. De lander i en fælde, hvor de holder sig til det sikre og styrer uden om nødvendige forandringer, fortæller professor Thomas DeLong fra den højtansete business-skole Harvard. Tilstanden rammer typisk ambitiøse karrieremennesker. Ledelse i Dag har talt med ham. Her fortæller han om ledere, som bliver fanget i deres egne forventninger, og om hvordan de kan slippe ud af lammelsen igen. Men kun hvis de tør vise sårbarhed. Læs artiklen her
Fordobling af ledere med personlig coach
Coaching er blevet en anerkendt metode til ledelsesudvikling, som et stigende antal ledere benytter sig af. Ledere bruger coaching til at udvikle deres ledelseskompetencer og til konkrete ledelsesmæssige udfordringer. Samtaler med en uvildig, personlig coach giver lederen et rum til refleksion, som er tiltrængt i en tid, hvor lederrollen bliver mere og mere kompleks, siger Rikke Andreasen, ledelsesrådgiver hos Lederne. Ifølge Lederne Mandag er antallet af ledere, der har haft en personlig coach, fordoblet over de seneste seks år. Det viser undersøgelsen Det Danske Ledelsesbarometer 2011, som Lederne står bag sammen med Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. Af de 3.040 adspurgte ledere har næsten hver femte, 18 procent, haft en personlig coach. I 2005 var tallet ni procent. Læs mere om Ledercoaching her – hvor Elsebeth er tilknyttet som Ledercoach
Fyn i fokus også i folketinget
Elsebeth blev i dag interviewet til TV2 Fyn i forbindelse med et indslag om samarbejde med de fynsk valgte folketingspolitikere, hvor hun fremhævede vigtigheden af at forene de fælles kræfter på Fyn for at skabe vækst og udvikling og ikke mindst arbejdspladser. Rammevilkårene for de små og mellemstore virksomheder skal forbedres og der skal skabes bedre vilkår for klyngesamarbejde, så mindre virksomheder fælles kan byde på større projekter. Se indslaget her.
Vinderne af konkurrencen blev:
Herligt at se de mange indlæg på Facebook gruppen Guide til Det Gode Liv. Første præmien en private dinning for 10 personer i eget hjem med kokken Sandra Pugliese kendt fra Go Morgen Danmark blev Christine Engen. Vinderen af 2 dobbelte coaching sessioner med DiSC profil blev Marie-Louise Illum Storm Vinderen af 1 dobbelt coaching session blev Tanja Willmarst Johnsen Vinderen af lydbøgerne af Debbie Ford: Why Good People do bad things blev Michaela Andersen Vinderen af filmen af Debbie Ford: The Shaddow Effect blev Mette Kjærsgaard Bred
Dyrk medarbejderne og fokuser mindre på kunderne
Dyrk medarbejderne og fokuser mindre på kunderne – det øger omsætningen! Sådan lyder den overraskende melding fra IMD-professor Rosa Chun, der forsker i virksomheders omdømme, etik og markedsføring. Ledelse i Dag har talt med den britisk-koreanske professor, der som en af de første i verden gør op med dogmet om, at kunder og medarbejdere skal have samme opfattelse af virksomheden. Medarbejderne skal elske virksomheden meget højere end kunderne. Læs hele artiklen her. Hun fremhæver, at hvis en kunde går ind i en butik og møder en anden attitude end den, han havde ventet, så justerer han sit eget indtryk efter det, han møder. Det betyder, at hvis han bliver betjent af en medarbejder, der har en ekstraordinær positiv attitude og som oplagt er glad for sin arbejdsplads, så smitter det af på kunden, som køber mere, siger Rosa Chun. – Derfor er det den rigtige… [Læs hele artiklen]
- « Previous Page
- 1
- …
- 9
- 10
- 11
- 12
- 13
- …
- 25
- Next Page »