Har haft sanseberusende selvforkælelsesdag i dag, det samme har min mand Thomas som har været ude at fiske med en kammerat og kollega der udvikler fiskegrej. Det er da den fedeste start på en weekend for os begge. Startede med en tur ved frisøren, hvor jeg hver 3. uge får farvet bund og hver 6. uge får Sebastian plantefarve i længderne for at holde mit hår sundt og blankt.
Derefter hjem på sofaen og fordybe mig i livstilsmagasiner og boligblade, som jeg i går slæbte med hjem fra den vildt inspirende Formlandmesse med nyeste trends indenfor boligdesign, farver stil og delikatesser men det er en helt anden historie. Så fik jeg en usigelig lyst til et spabad, som inspirerede mig til at give mine 7 bedste tip til en lækker mindful hjemmespa oplevelse med forkælelse for krop og sjæl, videre til dig, da det er mit livsformål at opmuntre til øget livskvalitet og velvære samt en mindful livsstil.
Mine 7 bedste tip til en lækker mindful hjemmespa oplevelse
1. Find gerne din yndlingsduft, men giv også dine sanser nye duftoplevelser og påvirk din energi
Jeg elsker selv produkter fra The Body Shop f.eks. deres bestseller Mango Body Scrub og Mango Body butter samt shower gel og den helt fantastiske Brazil nut body scrub. Deres massage olie med lavendel er desværre udgået, men de har nu igen divine calm essentiel oil med lavendel, som du selv kan blande i en neutral lavendelolie, ligesom jeg bruger den til duftlamper eller blot at dryppe den ned i et fyrfadslys og direkte ned i badet. Produkterne er både velegnet til bruse og karbad samt spa. Jeg oplever at musklerne afspændes og jeg kommer i en afslappet tilstand efter få minutter i mit spabad, hvor processen og velværen hjælpes på vej af boblerne fra dyserne.
Jeg kender godt tendensen til at holde mig til de produkter jeg kender, nyder og har gode minder med, der vækkes til live. Men forskellige dufte giver forskellige sanseoplevelser og påvirker vores energi forskelligt. Hvor lavendel f.eks. virker beroligende og muskelafslappende påvirker citrus dig ved at øge energien. Andre dufte påvirker din sensualitet og seksualitet. Prøv dig lidt frem. Du kan også bruge røgelsespinde, som jeg selv er vild med. Bed gerne din partner – hvis du har en – om at give dig massage, når du blød og afslappet kommer op af badet og nyder at duften breder sig i hele boligen.
2. Brug gerne en hamphandske til at få liv i kroppen
Hvis du er som de fleste, er din bevidsthed det meste af tiden oppe i hovedet beskæftiget med dine tanker. Hvis du ønsker at finde en bedre balance og mærke din krop, kan du give den ekstra opmærksomhed ved at bruge en hamphandske til at børste den i cirkelbevægelser. Som også øger blodcirkulationen og ildtilførslen til huden samtidig med, at du fjerne døde hudceller og hjælper med at udskille affaldsstoffer i kroppen. Så din hud bliver glat og lækker, du forebygger celuitte samt får en oplevelse af detox. Du kan supplere med at exfoliere med en body scrub, som giver velvære. Jeg har i dag brugt en nektar havsalt scrub fra Badeanstalten af dansk honning med morgenfrue olie og en frisk duft af citrusgræs, som jeg har fået i gave. Jeg elsker at få spa produkter, så det gør mange andre nok også, så her er også en god gave ide.
3. Det kan anbefales at exfoliere før barbering og før fjerning af hård hud på fødderne
Da varme bade blødgør og exfoliering fjerner døde hudceller bliver barbering lettere. Jeg bruger selv Gillette Venus Breeze som er med beskyttende puder med shaving gel tilsat lavendel. Dem kan du købe i de fleste supermarkeder og finde dem på nettet f.eks på pricerunner. De dufter dejligt og barberer effektivt uden du skærer dig, samtidig med at du undgår små røde knopper. Du kan iøvrigt finde en fyldestgørende guide til intimbarbering her
Også dine fødder har godt af exfoliering, så fjernelse af hård hud går som en leg under badet. Hvis du ikke har badekar kan jeg anbefale et fodbad
Jeg exfolierer også ansigtet med særlige produkter inden jeg lægger ansigtmasker. F.eks elsker jeg muddermasken fra Nuskin/Pharmanex
4.Sæt håret op, læg store vamsede badehåndklæder frem og hav gerne varme i gulvet
Da jeg har langt hår som ofte farves med rød/orange Sebastian plantefarve, smitter det af hvis det er nyfarvet og biver vådt. Så jeg sætter altid håret op med en hårklemme, inden jeg stiger ned i badet. Så ødelægger det heller ikke frisuren, ligesom jeg slipper for vådt hår og at skulle hen og føntørre og sætte hår bagefter.
Hårvask foregår om morgenen i brusebadet med Kevin Murphy Hydrate me wash og luxury rinse hvorefter det sættes med Full again thickeking lotion samt Joico skum, redes ud med Uniq one leave in conditioner og en hårbørste fra min tid med hårextensions. Den uundværlige dust it pudder til hovedbunden afslutter værket, og virker ved at give fylde som en toupering. Jeg har aldrig helt lært at bruge min touperingsbørste. Når hårfarven trænger til genopfriskning bruger jeg farvebomberne fra Revlon, hvor jeg blander nr. 400 og nr. 600. Alle produkter er anbefalet af min frisør, men for at spare køber jeg det af og til hos Beautycos, som både har webshop og 2 butikker i Odense.
Jeg holder meget af varme i gulvet for ikke at fryse på tæerne og at bruge lækre badehåndklæder der fuldender oplevelsen. Jeg lægger gerne et håndklæde på gulvet jeg kan træde på, da det er en lækker fornemmelse. Nogen bruger endda håndklædevarmer, da lune håndklæder er skønt. Jeg har for nylig købt trappereoler til begge vores badeværelser for at have håndklæderne ved hånden, og så kommer de jo også til sin ret, når de ikke er i brug, ligesom det skaber hyggestemning.
5. Hyggen spreder sig især når det er mørkt og lyset kun kommer fra spabadet og stearinlys
Lyset fra spabadet giver et ganske særligt skær i tusmørket, kun suppleret med flakkende stearinlys evt. dryppet med essentielle olie med udvalgte dufte. Derfor er vinterhalvåret min favorit til spabade, også da jeg elsker det varme vand, som jo ikke er så fedt, når solen har opvarmet huden om sommeren. Så er der også lidt for synssansen. Hvis du også vil pirre smagssansen, kan du lave en kande iskold vand med f.eks. peppermynteblade, citron eller lignende.
6. Tænd udsugningen, åbn vinduet og lyt evt. til afstresningsmusik
Så din krop ikke overophedes, du ikke får skimmelsvamp i badeværelset og forebygger dampen spreder sig til resten af boligen, vil jeg opfordre dig til at have en god udsugning i badeværelset og have vinduet på klem under og efter badet.
Der findes en masse fed musik til afspænding bla. hos Fønix musik og film som du finder her
7. Glem alt om el og vandforbruget for en stund og tillad dig selv at nyde dit spabad engang imellem
Vi har selv solvarme, der sørger for varmt vand hele sommerhalvåret og tillader os selv at tage spabad engang imellem, selvom det selvfølgelig bruger el og vand. Hvis du ikke kan slippe tanken om det, så drop hellere at tage spa bad og hold dig til brusebad. Det skal jo gerne være en fornøjelse og kan være en lille øvelse i at slippe ansvaret og perfektionismen for en stund. At give dig selvforkælelse.
Jeg har selv droppet de helt store badehåndklæder, da jeg synes de fylder for meget i vaskemaskinen og dermed bruger unødigt meget el og vand til vask.
Vores spabad model som er fra Royal Copenhagen skal iøvrigt bruge kraft, hvilket vi først opdagede efter det sprang sikringerne flere gange og vi fik en tekniker ud fra firmaet, der startede med at skifte varmelegemet, før han opdagede der kun var 220 V tilsluttet fra de første ejere af huset, der aldrig havde brugt spabadet.
Du kan læse mit resume af bogen The art of extreme selfcare her som handler om vigtigheden af egenomsorg
Jeg vil elske at få gode tips og høre om dine erfaringer med hjemmespa og lækre plejeprodukter. Smid meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.
Hvordan du renser og plejer dit spabad
Da jeg har hørt, at man altid skal give folk lidt mere end de forventer får du lige et par tip mere, hvis du også som jeg er lidt praktisk anlagt og også gerne vil vide lidt om, hvordan du renser og plejer dit spabad. Ellers bare stop med at læse videre
Det kan ikke undgås, at der efter en tur i spabadet både vil være rester at sæbe, scrub og døde hudceller, når du lukker vandet ud, som kan sætte sig på kanterne af badet og i dyserne. Jeg bruger selv min hamphandske til lige at køre lidt rundt i karret inden vandet er lukket helt ud, så det løber med ud i afløbet. Selvom jeg har rengøringshjælp, vil jeg ikke lade det sidde til hun får besvær med at fjerne det, ligesom det jo ikke er så lækkert at se på.
Det vigtigste er at holde en god hygiejne i dit spabad
Du kan her læse en grundig beskrivelse af rensning af dit spa bad for at forebygge og fjerne mikro organismer og sikre lang levedygtighed
Især anbefales det at bruge pipe cleaner til at rense rørene, som du bla kan købe i webshoppen her. Jeg må indrømme at vi har oplevet, at der engang efter en længere pause, hvor spabadet ikke havde været i brug, kom små sorte flager ud af dyserne, som nærmest lignede små plastikstykker. Jeg kunne intet finde om fænomenet ved en Google søgning, men har hørt andre har oplevet det samme. Vi rensede badet og kørte dyserne igennem, hvorefter det forsvandt. Det tog lige glæden fra spaoplevelsen for en tid, og fik mig til at undersøge anbefalinger af pleje lidt nøjere og at skrive dette indlæg for at dele mine oplevelser.
Sunwag 3 rensetabletter som bla. kan købes i webshoppen her renser og desinficerer både når man er flere i spabadet og dræber de mikroorganismer der kan være lejret i dyser og rør.
Dyserne skal sprayes med silicone spray i alle de bevægelige dele. Det kan købes i et byggemarked
Del gerne dine tips og erfaringer omkring rensning og pleje af spabad i kommentarfeltet
Og nej jeg er ikke sponsoret, men giver personlige oplevelser videre. Jeg vil ikke afvise, at jeg måske vil overveje det i fremtiden
Skriv et svar