Daniel Goleman forfatter til følelsernes intelligens konstaterer, at ledere i dag bliver mere distraheret end nogensinde før og for at løse den udfordring, er det vigtigt at analysere, hvor problemet stammer fra. Vi kender alle udfordringen med flere hundreder e mails, sms og indgående opkald samt møder og folk der lige kigger forbi og snakker. Vi bliver afbrudt og distraheret ustandselig og oplever nærmest en trang til hele tiden at tjekke vores smartphone – uanset hvor vigtigt det er, det vi beskæftiger os med. Det er blevet de nye normer, at vi holder os opdateret og følger med. Er på hele tiden.
Men når vi er distraheret, er vi ikke fuldt ud nærværende, forstående og responderende i forhold til dem vi er sammen med, hvilket kan bevirke at andre føler sig devalueret, så vi mister kvaliteten i relationerne. Og når vi er distraheret mister vi fokus, evne til koncentration, hukommelse og kreativitet – som igen betyder dårligere performance – og som et Harward studie viser også utilfredshed/ et ulykkeligt sind. Vi er faktisk kun bevidste 53 % af tiden og altså uopmærksomme næsten halvdelen af tiden, hvor tankerne vandrer. Især når vi er stressede og vores sind er overbelastet mister vi vores orienteringsevne og evnen til at være opmærksomme på det, der er væsentligt. Vores opmærksomhed kan trænes via mindfulness, så vi får en mere mindful arbejdsstyrke. Læs hele artiklen af Daniel Goleman her
Skriv et svar