I min research i forbindelse med mine kommende E-learningkurser 5 enkle steps til at udvikle din følelsesmæssige intelligens og forbedre dine relationer straks og min gratis E bog Hjælp jeg er så træt af at ingen forstår mig. Styrk din indre power – bliv hørt, forstået og respekteret, genlæser jeg Marshall Rosenbergs bog IkkeVoldelig Kommunikation også kaldet Girafsprog, da jeg er meget fascineret af, at han har viet sit liv til at:
Søge at forstå, hvordan det går til, at vi mister kontakten til vores medfølende natur, så vores sprogbrug og adfærd bliver angribende og voldelig så vi udnytter andre og
Hvad der gør at nogle mennesker bevarer deres medfølende natur selv under meget svære omstændigheder.
Jeg er dybt taknemmelig for at have fået mulighed for at lære af Marshall Rosenberg, og via deltagelse i bl.a. IIT Intensive International Training at have fået indblik i disse kraftfulde perspektiver, som jeg søger at bruge i mit liv og mit virke som coach og ledelsesrådgiver. Også eller især når jeg selv og mit ego bliver udfordret. Ligesom jeg via meditation søger at kontakte og åbne op for følelsesmæssig intelligens og empati. At finde nye metoder til at forebygge og stoppe konflikter.
Derfor gør det mig ondt, når jeg oplever at så mange i disse dage – også højtstående politikere – bruger en retorik om at vinde over eller udrydde andre. For enhver pris at ville have ret. At ville have andre ned med nakken. Og bruger nedsættende og stigmatiserende ord om andre.
Konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard University, der bla. har skrevet bogen Out of weekness – healing the wounds that drives us to war, hævder at bag enhver form for konflikt ligger der den tænkemåde, at der er noget i vejen med modparten, som derfor skal behandles på en bestemt måde. Enten opdrages, tilrettevises, medicineres, interneres, straffes ja måske endda slås ihjel i yderste konsekvens.
Det er jo lidt skræmmende at tænke på, at vores udgangspunkt ofte er, at der er noget galt med andre, og at vi er i modsætningsforhold til hinanden. At vi oplever en form for separation og adskillelse. Tror vi skal kæmpe for vores behov og løsninger, i stedet for at se os som mennesker med samme følelser, grundlæggende behov og ønsker, der deler de samme udfordringer. Vi er jo grundlæggende alle jordboere, der er her på planeten for at udvikle os og lære. Vi er her på den samme udviklingsvej. Og jeg tror ikke, der er nogen, der står op om morgenen med den hensigt at genere andre. Nogen gange kommer vi bare til det alligevel, fordi vi har behov i klemme og følelserne løber af med os. Det kender jeg jo alt for godt selv.
Det er tankevækkende, at vi har udviklet et sprog, der tager udgangspunkt i, at der er nogen i vejen med andre. Og at vi søger at placere skyld. Vi dømmer, kritiserer, vurderer og diagnosticerer andre i stedet for at søge at forstå de bagvedliggende mekanismer og dermed søge forsoning og fred.
Marshall citerer i bogen Etty Hillesum fra hendes dagbøger, mens hun var i koncentrationslejr, som viser at hun blev ved med at være medfølende. Hendes citat har netop nu høj aktualitet set i lyset af skyderierne i København i sidste weekend:
“Jeg lader mig ikke let skræmme. Ikke fordi jeg er modig, men fordi jeg ved, jeg har med mennesker at gøre, og fordi jeg må gøre hvad jeg kan, for at forstå alt hvad andre mennesker gør. Og det var det, der i virkeligheden var det væsentligste her i formiddags. Ikke at en misfornøjet ung gestapo officer råbte af mig, men at jeg ikke mærkede nogen harme, snarere en ægte medfølelse, og gerne ville have spurgt: Var din barndom meget ulykkelig, har din kæreste brændt dig af? Ja han så forpint og anspændt, sur og svag ud. Jeg ville gerne have begyndt at behandle ham på stedet, for jeg ved at ynkværdige unge mænd som ham er farlige i samme øjeblik de slippes løs på menneskeheden.” Etty Hillesum. Et krænket liv. Dagbog 1941-1943.”
Jeg har den samme søgen efter at forstå, hvilke motiver og årsager, der ligger til grund for menneskers adfærd, og hvad vi hver især kan gøre, for at leve i fredelig sameksistens. At søge at afklare, hvad der øger risikoen for at konflikter eskalerer, og hvad der kan få dem til at opløses. Både i vores private relationer og i arbejdslivet. Så vi forbedrer vores muligheder for at få vores dybere behov dækket, og blive hørt, forstået og respekteret. At se hinanden som ligeværdige. Åbne vores sind, hjerte og vilje ved at nedtone, omdirigere og give slip på de dømmende, kyniske og frygtens stemmer, som Otto Scharmer omtaler i bøgerne om Teori U en ny og bæredygtig samfundsform og Fra ego til okø system tænkning.
Min konklusion er at vi kan starte med at søge at forstå os selv og heale vores egen smerte fra fortiden. Det Debbie Ford, som jeg er uddannet hos, kalder at afdække vores skyggeoverbevisninger og dybeste frygt. At søge at heale den kollektive smerte i form af de kollektive skygger der hviler som en mørk skygge over hele folkeslag. At søge at forstå den lidelse der ligger hos både jøder og palæstinensere/arabere. Kristne og muslimer. Buddister og ateister. Mennesker med mørk og hvid hud. Folk fra forskellige kulturer, samfundslag og økonomisk baggrund. Kvinder og mænd. Forældre og børn. Med andre ord den smerte, der er forbundet med at være menneske.
Du kan læse mit blogindlæg her efter tragedien i Paris Er vi alle Charlie?