Jeg havde fornøjelse af igen at opleve Otto Scharmer forfatteren til Teori U, da han var i Danmark i forgårs på konferencen Re:new i forbindelse med lanceringen af hans nye bog Ledelse fra den spirende fremtid. I bogen beskriver han, hvordan vi er trådt ind i en tidsalder præget af opløsning. Finanskrise/økonomisk kollaps, klimakrise/global opvarmning, udtømning af klodens ressourcer, en voksende kløft mellem rige og fattige, regimer der styrtes på grund af mangel på demokrati etc. Det store spørgsmål er, hvorfor vi bliver ved med at producere resultater som ingen dybest set ønsker?
Vi gør blot som vi plejer. Vi må opdatere vores økonomiske logik og tankesæt fra et forældet ego system, der udelukkende fokuserer på ens egen trivsel til en øko system bevidsthed, der lægger vægt på fællesskabets trivsel. En fælles ansvarlighed. Have mod til at bryde med en gammel rodfæstet tradition om at lære fra fortiden og i stedet være kreativt medskabende og lærende i forhold til at skabe dybdegående forandringer både på det personlige, samfundsmæssige og globale plan. Væk fra at løbe i hamsterhjulet mod større, hurtigere, mere. Han inviterer os til at forbinde os med og forstå menneskeheden på et dybere niveau
Otto Scharmer beskriver de 3 grundlæggende udfordringer som isbjerge, hvor vi kun kan se toppen og dermed symptomerne, men ikke de dybe systemiske strukturer og tankemønstre, der ligger under overfladen. Han taler om:
Den økologiske kløft, hvor vi har adskilt os fra naturen og udpiner kloden,
Den sociale/relationelle kløft, hvor vi har adskilt os fra hinanden og
Den åndelige/spirituelle kløft, hvor vi har adskilt os fra vores højere Selv dvs. vores største potentiale, den vi dybest set er.
Den sidste kløft ses på det voldsomt voksende antal stressramte med depression og udbrændthed. Det genkender jeg tydeligt fra mit arbejde som ledelsesrådgiver og coach, hvor jeg oplever ledere og medarbejdere der føler sig fremmedgjorte og ikke kan identificere sig med, eller stå inde for måden vi lever og driver vores virksomheder og organisationer på – og de store konsekvenser det har.
Otto Scharmer nævner de 4 løsningsparadigmer – som alle er komplementære og kan understøtte hinanden fremhæver han:
Den statscentrede model med hierakisk struktur og kontrol
Den frie markedsmodel med den private sektor som omdrejningspunkt kendetegnet ved konkurrence mekanismer
Den socialt orienterede markedsmodel som er kendetegnet ved den frivillige sektor og interesseorganisationerne – NGO’ er
Og så er der den nye samskabende øko system model, som er kendetegnet ved en form for 4. sektor der skaber platforme og skaber rum for tværgående innovation, der engagerer interessenter fra alle sektorer. Mod til helhedstænkning og innovation. Om at interessere sig for og føle for helheden, for kloden, for menneskeheden. Der leder til alles livskvalitet inklusiv vores egen. At transformere systemer starter med at transformere individer.
Otto og hans kone som er medforfatter ser en fremtid, hvor vi spørger os selv:
Hvem er vi og hvorledes ønsker vi at være som samfund?
Det er en fremtid, som vi kan sanse, se, høre, føle og skabe ved at skifte det indre sted, hvorfra vi opererer
At bevæge os fra hoved til hjerte.
Hvis vi lytter vil vi mærke, at den er begyndt at vise sig. Vi ser og mærker, at en anden verden er mulig.
Andre prioriteringer er mulige. Et andet liv er muligt.
Andre samfundsindretninger er mulige. En ny tilgang til lederskab.
Mange af os mærkede det, da Obama blev valgt til præsident, da muren faldt i Berlin, det arabiske forår, ophør af den kolde krig etc. På det personlige plan mærker vi det, når vi har haft stress eller alvorlig sygdom inde på livet, oplever nedskæringer og afskedigelser på tæt hold, følgerne af ændringer af klimaet etc.
Men vi skal turde stå i usikkerheden og ikke kende alle svarene. Have tilliden til, at det vil spire og vokse. Ikke handle hverken for meget eller for lidt. Have mod til at handle fra Nuet.
Han viste os først en film med astronauter der under den første tur til månen vendte sig om, skiftede perspektiv og filmede den sårbare klode. Det gav nye erkendelser de ikke havde forventet. Derefter så vi en film med ansatte, indlagte og pårørende fra et sygehus – med tekster om deres situation og spørgsmålet; Hvad vil der ske, hvis vi føler det andre føler? Ser det andre ser? Jeg var dybt berørt. Og en film om Buthan der måler på indbyggernes livskvalitet. De film skabte et skift til det sårbare punkt som Otto kalder kilden – den opmærksomhedstilstand han kalder presensing, hvor vi er nærværende og sansende og har åbent sind, hjerte og vilje.
Vi lavede et par guidede meditationer efter de oplevelser, hvor vi vendte linsen hjem og mærkede os selv. Først forbandt vi os med sårbarheden, de følelser, billeder og intentioner der opstod i os og spurgte os selv: Hvad rørte dig? Hvad ser du dø (letting go) og hvad ser du venter på at blive født/skabt, der hvor du er (letting come)? Hvordan ser mulighedsfeltet ud ?
Du kan læse mit indlæg omkring Teori U – en ny og bæredygtig samfundsmodel her
Du kan læse mit indlæg om Steen Hildebrandts nye bog Vækst og bærdygtighed her – han har skrevet forordet til Otto Scharmers nye bog og holdt velkomsttalen der indledte konferencen
Du kan læse mit tidligere indlæg om foredrag med Steen Hildebrandt om god ledelse her, hvor han anbefaler at spørge os selv om vi er på rette vej
Skriv et svar