Fifty shades of Grey filmen som jeg så i går i Cinemax i Odense sammen med min mand, levede til fulde op til mine forventninger, efter at have læst hele trilogien på engelsk og have ventet i spænding. Jeg er helt vild med den. Den får max antal stjerner fra mig. Jeg oplever den er erotisk pirrende, har en smuk og stemningsfuld underlægningsmusik, og nogle vildt flotte visuelle scener, især flyveturene er fascinerende og rører ved nogle dybe følelser af frihed, eventyr og oplevelser hos mig, samtidig med at det vækker specielle minder.
Jeg synes skuespillerne gjorde det rigtigt godt og blev positivt overrasket over humoren. Så den spillede på hele følelsesregistret. Det er ikke let at leve op til så mange kvinders individuelle fantasier. Han lignede heller ikke den Christian Grey jeg havde forestillet mig, men udfyldte fint rollen. Jeg kunne nærmest huske alle replikker fra bogen, hvilket kom noget bag på mig, efter så lang tid. De har virkelig mejslet sig fast i min hukommelse. Det er noget af det, jeg ser som styrken i Fifty shades of grey, at der bliver brugt de helt særlige fraser, der tryllebinder en til det fantasi univers der skabes. Som my first, laters baby etc.
Det jeg falder for i bøgerne og filmen som kvinde er, at han feterer hende, giver hende sin fulde opmærksomhed, hans stil, hans flotte hjem, biler og helikopter, at han ønsker at tilfredsstille hende, at han tager ansvar og arrangerer ting, at han er lidt mystisk men langsomt åbner op, drømmen om gaver, spænding, eventyr og vilde oplevelser. At blive “opdaget af prinsen på den hvide hest” der kommer og henter hende. At der er en langsom opbygning til klimaks og man som læser og tilskuer holdes hen i åndeløs spænding, samtidig med at man kan forestille sig selv at være tilstede. Der gik et sus gennem salen da filmen stoppede. Man kunne mærke ønsket om mere som en massiv energi blandt de mange kvinder.
Jeg tror ikke feministerne behøver at bekymre sig så meget om Fifty shades of grey skulle være fordummende eller kvindeundertrykkende ved at vise et for stereotypt billede af kvinder som underdanige. Tværtimod oplever jeg den kvindelige karakter Anastasia Steel som både intelligent, omend ung og naiv og med sin sunde fornuft i behold. At hun netop mærker efter hvor egne grænser går og også siger fra og giver modspil. Og at det er det, han falder for. At han skal kæmpe lidt for det og jagte hende. Og hun langsomt får ham til at tø op og blive mere romantisk. Jeg tænker nok mere at Fifty shades of grey inspirerer til at kontakte og udleve sin seksualitet, bruge sin fantasi, udforske sin komfortzone og samtidig stå ved den man er. Så man kan jo lægge i den, hvad man selv ønsker.
Personligt tænker jeg også, at der er forskel på fantasi og virkelighed. Det kan godt være, at det virker erotisk at blive bundet og pirret, men at blive slået og pisket eller det, der omtales i den hårdere genre i kontrakten, virker ikke attraktivt på mig og jeg tænker heller ikke, at risikoen for at møde en for dominerende, jaloux eller besidderisk mand eller måske endda en psykopat skulle blive øget, blot fordi man har læst disse bøger eller set filmen. Ej heller at man får et urealistisk billede af sit eget parforholdt. Det er altså muligt at adskille realiter og fantasier, som kan bruges til at pirre, spice lidt op og måske endda som en kærkommen lejlighed til dialog om og udforskning af sin egen seksualitet.
Så er der argumenterne om, at det ikke ligefrem er litterære værker, og at der findes erotisk litteratur der er mere velskrevet. Det tvivler jeg ikke på, men oplever sagtens, at jeg kan abstrahere fra om det er perfekt formuleret. At give mig hen til handlingen og lade sanserne vækkes i stedet for at fokusere på, om alt er perfekt. Den øvelse tror jeg, vi er mange kvinder der har godt af. At slippe lidt af kontrollen.
Som skyggecoach er det naturligvis interessant at læse og høre, hvilke skygger der aktiveres, når Fifty Shades of Grey omtales. Nogle elsker Fifty Shades of Grey- andre elsker at hade bøgerne. Nogen fordi de rent faktisk har læst den, andre har nok af at have hørt om dem.
Har du overvejet hvorfor du holder af Fifty Shades of Grey eller hvorfor ikke?
Hvilke følelser vækker Fifty Shades of Grey i dig?
Hvilke minder og holdninger aktiveres?
Hvilke egenskaber tiltrækkes eller frastødes du af hos Christian Grey og Anastasia Steel?
Hvad synes du om musikken og det visuelle udtryk?
Smid gerne en kommentar. Jeg vil elske at læse, hvad det rører ved hos dig?
Skriv et svar