Tina Bue og Phønix fremtidens hus for læring og udvikling holdt forleden et seminar om Fremtiden set i lyset af Teori U. Hun indledte med, at en teori ikke er noget stationært. Den skal sættes ind i en ramme. Det er vigtigt at overveje, hvornår den er på sin plads og hvornår ikke. Teori U er en dynamisk Teori. Det bliver diskutteret om det overhovedet er en teori. Teori U bygger på 4 opmærksomhedstilstande som du kan læse mere om her. De generelle udfordringer i samfundet ligger i de 2 øverste opmærksomhedstilstande i Teori U som Otto Scharmer kalder Jeg i mig hvor vi ser tingene fra vores eget synspunkt og Jeg i Det hvor vi kun ser på fakta. Når vi nedtoner vores downloading bliver vi adaptive. Hvor vi ikke distancerer os, men åbner op.
Hun nævnte som opfølgning på Kjeld Fredens indlæg om fremtidens tænkning som du kan læse her at han taler ind til de 2 nederste opmærksomhedstilstande i Teori U Jeg i dig hvor vi sætter os i den andens sted og Jeg i Nu hvor vi har fokus på helhedens interesse. Og at hun var meget optaget af hans spørgsmål om at være en del af helheden, men også sig selv. Turde være den jeg er og give andre plads til det samme. At han nævnte, at vi kan have tendens til at koble os op på dem vi ligner.
Men at vi i Teori U finder ind til hvem er jeg og hvad er jeg her for? Vi er nemlig unikke. Det er kun i de øverste opmærksomhedstilstande i Teori U, at vi tror at vi skal være ens alle sammen. Vi skal finde ind til kernen, så vi kan være i en kompleks verden. Så kan vi bedre tage imod. Hvis vi ikke kan være i os selv, har vi sværere ved at være i verden. Kunsten at tage i mod alt det der er, og tage alle teorierne ind i en sammenhæng. Den åbenhed gør, at vi tør benytte os af alle teorierne, når det er på sin plads. Vi må skabe balance inde i os selv, så vi kan rumme den stigende kompleksitet anbefalede hun. Være parat til at gå en anden vej, prøve nye prototyper af. Have en indstilling om, at det var bare det du mødte lige her. Være optaget af hvad vi kan være med til at skabe sammen med andre. Ikke optaget af egen magt.
Verden er skør og skæv som hun sagde. Verden giver ikke mening. Vi har finanskrise, klimakrise, konflikter og udfordringer med arbejdsmiljøet. Vi har tendens til at rykke op i antifeltet, hvor vi er os selv nok. Det er vigtigt at respektere forskellighed. Hvem ved hvad der i virkeligheden er sandheden?
Grisen bliver næppe federe af at blive vejet. Måske bliver vores arbejdsmiljø heller ikke bedre af at blive målt?
Verden giver ikke mening, men du kan give den mening.
Vigtige værdier er mod, handlekraft, fællesskab og udvikling slog hun fast
Finde ind til modet. Det findes ikke derude, men inde i os selv. Handlekraften findes i modet, ikke i den brændende platform som hun sagde. At turde være menneske. At skabe ægte værdibårne og værdiskabende relationer.
Fællesskab er optagethed af det vi putter ind i skabet. Lege med ordet. Gøre det til et udsagnsord. Fællesskabelse. Noget vi gør sammen. At handle på sine intentioner. Handlekraft og ansvarlighed.
Jo mere vi bevæger os over i vores intuition og adaptive tilgang, jo mere vil vi stille spørgsmål til og reflektere over de fællesskaber vi er en del af. Vi har både brug for at være os selv og en del af et fællesskab.
Fremtidens fokus anbefaler hun er at acceptere, ikke beklage sig og ikke opgive håbet. Du kan finde personlig mening fordi verden er skør, men du ikke er.
Du kan gennemskue paradokser og du kan vælge det, der giver mening, selvom det modsiges af fornuften Kent M Keith. Vi lavede nogle refleksionsøvelser ud fra nogle af hans anbefalinger som du kan læse nedenfor. Det er vigtigt ikke at opgive håbet. Der kan være mange begrænsende tanker som gør, at vi ikke handler: Hun nævnte nogle af dem:
Er det klogt?
Kan det betale sig?
Kommer nogen efter mig?
Kan jeg overhovedet flytte noget?
Hvad vil det betyde, hvis vi ikke vælger ikke at handle. Hvis vi i stedet handler?
Paradoks 1. Folk er ulogiske, ufornuftige og selvoptagede. Elsk dem alligevel siger Kent M. Keith. Så kan vi også elske os selv alligevel. Se os selv og de andre med nye øjne. At ville en god relation. Måske finder vi også ud, af at de slet ikke er det, hvis vi er nysgerrige og spørger ind. Vi giver dem mulighed for at åbne op indtil sig selv. Hvis vi ikke formår det, er vi i downloading, dom, kynisme og frygt.
Paradoks 2. Hvis du gør noget godt vil folk beskylde dig for at have skjulte selviske motiver. Gør noget godt alligevel. Forestil dig hvilke muligheder det kan åbne op for? Vi delte oplevelser, handlinger og erfaringer om vi tør gøre det alligevel? Hvis det er vigtigt nok for os? Hvad er det for en kilde vi taler ud fra? Er det fra en ren intention om at give uden forventning? Hvad er motivet? Er det selvisk eller ej?
Hvad siger den adaptive og intuitive stemme koblet sammen med den analytiske?
Hvis vi alene vælger den strategiske vej har vi valgt noget fra.
Vi kan blive så integreret i os selv, at vi har modet til at gøre det alligevel.
Det handler om aktiv stillingtagen. At være bevidst om hvorfor vi gør det, mens vi gør det. Og at være opmærksom på om folk har brug for hjælp.
Som en deltager sagde. Jeg kan lide at komplimentere mine kolleger med får ofte kommentaren: Hvad fedter du for. Men det giver noget at blive ved sagde han. Både mig og medarbejderne.
Hvis du gør det, der er ret og godt og sandt vil du ofte modtage anerkendelse.
Men hvis du kan finde personlig mening uden verdens applaus er du fri
Du kan gøre det, der er meningsfuldt for dig uanset om andre værdsætter det. Du er fri til at være den du er, og til at finde den mening andre går glip af. Gøre det der giver mening for mig.
Hvad er alternativet? Mere af det samme? Janteloven? Angst, usikkerhed, frygt og manglende handling
Gennem det at være optaget af os Selv finder vi styrken til at være i en ny form for fællesskab
Hvis der skal ske noget andet må vi skifte spor. Forestil dig et tog der kommer kørende ud af sit eget spor (ego/mig selv) og vil komme ud for en kollision og ramme muren, hvis det ikke skifter spor til både/og til både Selvet og fællesskabet hvor vi sammen udkrystalliserer visionerne og skaber nye prototyper til gavn for helheden.
Tage de gode ting fra forskellige perspektiver og kombinere, supplere og skabe synergi.
Vi afsluttede dagen med at udveksle personlige oplevelser, der har bidraget til at danne den vi er i dag. Hvilket var dybt rørende og jeg blev meget bevæget. En deltager fortalte om at bestige Mount Everest, en anden om en nærdødsoplevelse en tredie om sin barndom hvor faderen havde forladt landet og moderen var død af alkohol og han var kommet i familiepleje og idag var skoleleder og arbejdede med børn fra svære opvæktsvilkår og nu var forsonet med sin far. En fjerde fortalte om en bedstefar der havde været i koncentrationslejr og at han ny var forsonet med tyskere og havde tyske venner.
Jeg delte min historie om min mands blodprop i hjertet, der har fået mig til at mærke efter og skifte spor, så jeg idag primært arbejder med stress, mindfulness, Teori U, følelsesmæssig inteligens og at træde ud af skyggen og lade sit lys skinne og har besluttet at være forandringsformidler og skrive om disse emner for at inspirere til eftertanke
Jeg oplevede hvordan jeg i løbet af dagen både åbnede mit sind, mit hjerte og min vilje.
The Paradoxical Commandments
by Dr. Kent M. Keith
People are illogical, unreasonable, and self-centered.
Love them anyway.
If you do good, people will accuse you of selfish ulterior motives.
Do good anyway.
If you are successful, you will win false friends and true enemies.
Succeed anyway.
The good you do today will be forgotten tomorrow.
Do good anyway.
Honesty and frankness make you vulnerable.
Be honest and frank anyway.
The biggest men and women with the biggest ideas can be shot down by the smallest men and women with the smallest minds.
Think big anyway.
People favor underdogs but follow only top dogs.
Fight for a few underdogs anyway.
What you spend years building may be destroyed overnight.
Build anyway.
People really need help but may attack you if you do help them.
Help people anyway.
Give the world the best you have and you’ll get kicked in the teeth.
Give the world the best you have anyway.
© Copyright Kent M. Keith 1968, renewed 2001
Skriv et svar