Elsebeth Fogh

Results through people

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor og modtag den gratis E bog Hjælp jeg er så træt af, at ingen forstår mig – styrk din indre power og bliv hørt forstået og respekteret.

  • Forside
  • Shop
  • Styrk din indre power
  • Blog
  • Artikler
  • Coach brevkasse
  • Coach
    • Coach profil
      • Målgrupper
      • CV
    • Karriere coaching
    • Ledercoaching
    • Teamcoaching
    • Stresscoach
    • Integrative coaching
      • The Shadow Effect
      • Blue Print Coaching
      • Referencer Integrative Coaching
    • DiSC profiler
    • Outplacement
    • Livshjulet
  • Ledelsesrådgiver
    • Referencer
      • Samarbejdspartnere
      • Referencer fortsat
  • Citater om livet
  • Video
  • Kontakt
You are here: Home / Brevkasse / Stresspolitik. Hvad indeholder en stresspolitik og hvilke anbefalinger har du til processen ?

Stresspolitik. Hvad indeholder en stresspolitik og hvilke anbefalinger har du til processen ?

15. marts 2014

Spørger: Vi har flere stress ramte medarbejdere og har besluttet at skrive en stresspolitik da vi ønsker at forebygge flere bliver syge af stress. Men hvad skal en stress politik indeholde og hvordan gør vi i praksis ?

Hvilke anbefalinger har du til at få udarbejdet vores stress politik ?

Svar: Jeg vil klart anbefale jer, at i under processen med at få udarbejdet en stresspolitik får professionel konsulent bistand af en erfaren stress rådgiver med speciale i udarbejdelse af stresspolitik og beredskabsplaner.

Der inddrager organisationen ud fra en helhedsbetragtning – så der sættes en analyse igang med afklaring af konkrete indsatsområder og der udarbejdes en beredskabsplan. Det er væsentligt at der skabes ejerskab i organisationen og at medarbejderne inddrages i processen. Her får i mine tips til de vigtigste punkter at drøfte og afklare jeres holdninger til:

stress politik med beredskabsplan

Ansvaret for en stresspolitik er hos ledelsen, så det er vigtigt at der arbejdes strategisk med sundhedsledelse

Jeg vil gerne anerkende jer for at tage hul på problemstillingen og starte med ledelsen, da det er en kortsigtet løsning kun at bestille stressrådgivning til de stressramte. Det kan faktisk være direkte skadeligt, hvis man “eksporterer problemet” ud af virksomheden ved at bestille psykolog bistand til de stressramte og selv “vasker  hænder” ved ikke at tage sin del af ansvaret for de organisatoriske årsager til stress. Det er væsentligt for stress ramte, at de ikke tror, at det er dem, der personligt har et problem eller der er noget galt med dem.

Det er vigtigt at i griber stress udfordringen hensigtsmæssigt an, da det er et meget sårbart område, der kræver stor indsigt i stress syndromet, så i ikke forværrer situationen. Her kan du læse mine anbefalinger, til hvordan man griber det an når man har en stress sygemeldt medarbejder

stress - stresspolitik

Det kan faktisk være farligt for den stress sygemeldte, hvis man presses uhensigtsmæssigt både i form af krav om personlig udvikling, hvis man er i krise, eller forventning om at man skal passe sit arbejde, hvis man ikke har overskud til det. Det kan forværre situationen og dermed forlænge sygemeldingsperioden. Det vil derfor klart være en fordel, hvis man som leder har tæt kontakt til stress rådgiveren og yderst kritisk, at man tager anbefalingerne alvorligt

Læs mere om stress coaching – myter og fakta omkring stress her

Arbejdet med jeres stresspolitik bør forankres i Samarbejdsudvalget og ledelsen

Jeg anbefaler at i indleder med at holde et møde i samarbejdsudvalget, hvor de klædes på med undervisning i stress syndromet og de får mulighed for at udtrykke, hvordan de oplever situation og hvilke årsager i organisationen der hæmmer og fremmer stress. Her afdækkes og afstemmes holdninger til punkterne i jeres stress politik

Indholdsfortegnelse til en stresspolitik – dvs. hvilke punkter i bør forholde jer til for at forebygge og håndtere stress:

Intro til stresspolitik – ganske kort indledning

Baggrund for stresspolitik – hvad er der sket, der har ledt jer til at skrive jeres stress politik. Historikken.

Formålet med jeres stresspolitik – dvs. de højere formål  i gerne vil opfylde med stress politikken. Hvad er årsagen til at det er vigtigt at sætte en proces igang omkring stress.  Tænk her i vind/vind/vind dvs. behov hos alle interessenter

Stresspolitik - strategisk sundhedsledelse

Vision for jeres stress politik – Hvad håber i at opnå? Hvad ønsker i skal ske? Hvordan ser i en attraktiv fremtid? Hvad vil være værd at stræbe efter? Hvad vil i være stolte af?

Det overordnede ansvar for koordineringen af det løbende arbejde med stress indsatsen  jfr. jeres stresspolitik. Her oplistes alle ansvarspersoner med konkret angivelse af deres specifikke ansvarsområder

Definitionen på stress, som er fundamentet for arbejdet med jeres stresspolitik. Dvs. jeres grundlæggende syn på stress, hvordan den opstår, hvad den gør ved den enkelte og organisationen, hvad konsekvenserne er, hvis den ikke bremses i tide, hvordan den bedst forebygges og håndteres når den er opstået, succeskriterier og faldgruber etc. Heri indgår jeres værdier og virksomhedskulturen

Forståelse af egne og andres stress signaler som er en forudsætning for omsætning af jeres stresspolitik til daglig adfærd – med observation og italesættelse af det man bemærker. Her præciseres det hvordan man spotter stress i tide i form af fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige symptomer og signaler der kan være indikatorer for stress. Disse kan med fordel udarbejdes som en form for afkrydsningsskema til at skabe overblik over den konkrete oplevelse af situationen.

stresspolitik - krydspres

Forståelse af årsagerne til stress som fundamentet for udvikling af  jeres forebyggende indsats mod stress  – i form af typiske dagligsdags stressorer, livsfaktorer såsom livskriser, stressfaktorer i jobbet dvs. stress fremmende og stress hæmmende faktorer. Disse kan med fordel udarbejdes som en form for afkrydsningsskema til at skabe overblik over den konkrete oplevelse af situationen i form af f.eks. krydspres med øget kompleksitet og modsatrettede behov fra mange interessenter, urealistiske forventninger omkring økonomi, deadlines, ansvarsområder contra beføjelser etc.

Kuren mod stress er ro – præcisere vigtigheden af ro til at genoprette den naturlige balance i krop og sind. At det er legalt og forventet.

Beredskabsplan så jeres stresspolitik bliver baseret på aktiv handling for forebyggelse og håndtering af stress.

Overvågning af stress – iværksættelse af overvågningssystemer f.eks. på antal arbejdstimer, sygefravær, personaleomsætning, trivselsanalyser, APV, MUS mv.

Hvem skal medarbejderen henvende sig til når stress signaler spottes – klarhed over at det er ok at handle på observationer for at passe godt på hinanden og præcisering af at det er ledelsens ansvar. Ok at kontakte sin tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant anonymt

Hvad kan du som medarbejder forvente af virksomheden/organisationen og den eksterne stress rådgiver?

Lederens rolle ved belastede medarbejdere – indledende signaler om stress – hvem gør hvad helt konkret

Lederens ansvar ved stress sygemelding/stress kollaps. 

Handlingsplan ved stress sygemelding – indhold og formaliteter

Handlingsplan ved indslusning af medarbejdere efter stress sygemelding

Hvad forventes der af mig som kollega til en stress ramt?

stresspolitik - stop stress

Konkrete indsatsområder som er afdækket i forbindelse med workshops om stress og individuelle samtaler med ledere, SU og stress ramte. Feks. italesættelse af stress og opløsning af tabu og myter om stress, afbrydelser, støj, projektstyring, afstemning af forventninger, optimering af processer, fysiske rammer, møder, tlf. og mail politikker, interne og eksterne magtkampe, kommunikation og konflikthåndtering, personlig planlægning, rygter, mobning, alkoholpolitik, pauser, stillerum, mindfullness, sundhedsordninger såsom massage, motion etc., supervison, plads til individuelle behov, socialt samvær, kursusbehov, IT udfordringer, teamudvikling  etc.

En stresspolitik er således altid individuel for den enkelte virksomhed/organisation, da den tager afsæt i dagligdagen og de konkrete udfordringer man står overfor lige her og nu.

En stresspolitik skal være i alignment med virksomhedens visioner, kultur og værdier og en del af det strategiske arbejde med sundhedsledelse og dermed være forankret i de øvrige aktiviteter. 

Som i alle andre forandringsprocesser er det vigtigt at ledelsen går foran og viser at de mener det, det står i jeres stresspolitik. At de tager deres egen medicin og f.eks. ikke stresser og presser ved at sende mails ud og ringe til medarbejderne i fritiden eller tage tlf. under møder etc. medmindre der er tale om akutte situationer. At de er gode rollemodeller for en sund hverdag hvor medarbejderne trives

stresspolitik - husk pauser

 Du kan læse mere her om hvordan jeg kan bidrage som coach

Du kan læse mere her om mine ydelser som ledelsesrådgiver

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede indlæg:

  1. Hvad gør man når chefen har stress ?
  2. Rigtige mænd går også i sort – overlevelsesmanual til stressede mænd
  3. Man kan få stress af frygten for ikke at få succes
  4. Egenomsorg – The Art of Extreme Selfcare – at tage egenomsorg til et helt nyt niveau

Skrevet i: Brevkasse

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh har siden 1998 coachet ledere og medarbejdere til den korteste vej til de vigtigste mål. Til fornyet indsigt og bevidsthed om, hvad de virkelig ønsker sig. Bidraget til overblik over, hvad der helt specifikt skal til, for at nå de vigtigste mål, og hvad der står i vejen. Sikre at der skabes varige forandringer.

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube

Copyright © 2025 · Elsebeth Fogh · Udviklet af: ReneSejling.dk

Copyright © 2025 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log in

For at forbedre din brugeroplevelse bruger dette website cookies .Accepter

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR