Derfor går spiseforstyrrelser og stress hånd i hånd.
Gæsteblogindlæg af psykoterapeut Louise Stokholm, Klinik for spiseforstyrrelser
For nylig talte jeg med en kvinde i klinikken. Vi havde ikke mødt hinanden før, og kvinden forklarede, at det havde krævet mange overvejelser og et langt tilløb at kontakte mig.
“Jeg forstår det ikke rigtigt”, sagde hun i et let undskyldende tonefald. “Jeg har det på mange måde rigtig godt. Karrieren kører, jeg har en dejlig og flot kæreste. Jeg har mange venner, et godt socialt liv og et dejligt hjem. Når andre ser mig, synes de, at jeg er en success”.
Når det er maden, der tager magten.
“Men der er det her med maden, som ikke fungerer for mig”. Kvinden, der er i slutningen af 40’erne, fortalte om, hvordan hun ofte føler, at hun mister kontrollen over maden. At det er maden, der styrer hende og ikke omvendt. Det er blandt andet i bilen på vej hjem fra arbejde, i forbindelse med deadlines og lange arbejdsdage, at trangen til at spise overmander hende.
Episoderne med overspisning er blevet hyppigere. Det er fødevarer som slik, kage og chips, hun spiser på tidspunkter, hvor hun godt kan mærke, at hun reelt ikke er sulten. Et spisemønster der over de sidste 12 år har resulteret i en vægtøgning på 25 – 30 kg”.
“Jeg synes, det er flovt, at jeg har det sådan. Altså, hvordan kan det være, at jeg har så meget styr på alt muligt andet, men så ikke på maden og min krop?”.
Fordomme om spiseforstyrrelser er en barriere for at søge hjælp
Kvinden havde umiddelbart svært ved at opfatte det som en spiseforstyrrelse. Hun syntes ligesom ikke selv, at det passede ind i det billede, hun har af spiseforstyrrelser.
En opfattelse der har gjort det svært for hende at anerkende og tage sig af sit svære forhold til mad. Det føles skamfuldt, og har derfor været hendes hemmelighed i årevis.
De mange og komplekse årsager til spiseforstyrrelser
I løbet af samtalen fik kvinden mere klarhed over nogle af de komplekse, underliggende årsager til, at hun overspiser. Blandt andet at stress er en væsentlig faktor, der vedligeholder den negative cirkel:
Det job, hun på mange måder er så glad for, er også utroligt krævende både tidsmæssigt og menneskeligt. Der er mange deadlines og lange arbejdsdage.
Samtidig føler hun et pres i form af krav til, hvordan hun ser ud. Det er krav, som kvinden oplever i den mediebranche, hvor hun arbejder:
“Jeg ser jo hvordan, de unge, slanke kvinder hurtigt kommer ind og får de gode stillinger”.
Krav til udseende bliver et pres
Samtidig er kvinden bekymret for at hendes dejlige, yngre kæreste vælger hende fra på grund af hendes størrelse. Da de mødtes for 5 – 6 år siden, havde han sine overvejelser og gav direkte udtryk for, at han godt kunne tænke sig, at hun tabte sig. I dag siger han, at det ikke er vigtigt for ham, og at han elsker hende, som hun er. Men usikkerheden har sat sig hos hende:
“Jeg føler noget mindreværd sammen med ham. Det er denne her splint af at skulle være 20 kg lettere og 10 år yngre”.
Usikkerheden gør, at hun ikke helt slapper af, når hun er sammen med ham og blandt andet undgår, at han ser hende uden tøj på.
Noget andet er, at kvinden, siden hendes datter var helt lille, har været alene med datteren. Rollen som alene mor med et krævende karrierejob har ført til en årrække med et stort søvnunderskud og en krop i alarmberedskab.
Kvinden overvejer ind i mellem at vælge jobbet fra, men det er samtidig et arbejde, hun er glad for. Hun tænker også på at gå fra sin kæreste. Han er glad for hende, siger hun. Og hun er glad for ham, men hun synes, det er svært hele tiden ikke at føle sig attraktiv nok.
At være “på arbejde” både privat og på jobbet
Jeg talte med kvinden om, at hun faktisk, både i sit privatliv og arbejdsliv, er “på arbejde”. Oplevelsen af at der er krav fra mange sider gør, at hun føler sig stresset.
Det er her, at maden kommer kvinden til undsætning. Med overspisningerne kan hun både presse sig selv lidt yderligere på de lange arbejdsdage, belønne sig selv for sin indsats og være omsorgsfuld over for sig selv.
Hun får dulmet den flig af usikkerhed, der alligevel er, selvom hun altid har haft et solidt selvværd og en god portion selvtillid. Samtidig spiser hun i trods mod de krav, der er til at skulle se “rigtig ud”:
“Jeg tror simpelthen, jeg har fået nok at høre på, hvordan man skal se ud. Når jeg spiser for meget, er det også en modreaktion på, at der er så meget fokus på form og ikke på indhold. Jeg bliver faktisk trodsig”.
“Så elsk mig dog som den jeg er!”
I bund og grund er kvindens trods en sund insisteren på at blive accepteret på egne præmisser, men konsekvensen af hendes trods bliver en overvægt, som ikke ønsker.
Hun føler sig fanget i en indre splittelse. På den ene side er ønsket om at blive elsket, som det menneske hun er og ikke hvordan, hun ser ud. Samtidig har hun et stort ønske om at tabe sig, der næres af hendes egen tvivl: Rækker jeg? Er jeg tilstrækkelig? En sårbarhed hun har det svært med og forsøger at skjule.
Det er ressourcekrævende og bidrager til stress, når man, som kvinden her, oplever en indre splittelse og forsøger at holde sider af sig selv skjult.
Når jeg fortæller om kvinden, er det fordi de tanker, følelser og udfordringer hun oplever går igen hos mange af dem, jeg ser i min klinik.
Spiseforstyrrelser og stress – en negativ, selvforstærkende spiral
Det er et eksempel på, hvordan spiseforstyrrelser og stress ofte går hånd i hånd. Hvor stress er kilde til spiseforstyrrelser og spiseforstyrrelser årsag til stress i en negativ, selvforstærkende spiral.
At overspisningerne fungerer som en måde at håndtere stress skyldes et kompliceret samspil mellem fysiologiske og psykologiske forhold. Blandt andet virker mad afstressende her og nu: kroppen bliver rolig, og den store mængde mad sløver de mange tanker.
At beskæftige sig med mad kan fungere som en afledning fra (selvkritiske) tanker og svære følelser. Hvis man, som hos nogle af de mennesker der overspiser, fylder kroppen til bristepunktet, kan man have vansekligt ved at mærke sine følelser og på den måde opnå en tiltrængt pause.
Når spiseforstyrrelsen bliver en vej til ro i kaos
Det er ikke kun overspisning, men spiseforstyrrelser generelt der går hånd i hånd med stress. Modsat overspisning kan det ikke at spise være en reaktion på stress og en anden vej til at regulere sine følelser. At søge kontrol over kroppen ved at kontrollere sit energiindtag kan være en måde at håndtere mange og stressende følelser. Det kan give en følelse af at have styr på “noget”. At finde en form for ro i kaos.
Hos nogle mennesker er der tale om akutte stresstilstande og svære spiseforstyrrelser. For andre, som kvinden i eksemplet, balancerer man, måske i årevis, på kanten af stress og med en (lettere) spiseforstyrrelse som følgesvend – uden at man reagerer fordi man fortæller sig selv at:
– “Jeg har det jo på mange måder godt”
– “Der er ingen, der kan se, at jeg har det forhold til mad. Så slemt er det jo heller ikke”
– “Jeg skal bare tage mig sammen”
– “Det her kan jeg godt klare selv”.
– “Jeg skal bare lige tabe mig xx kg. Så bliver alt fint”.
Både privat- og arbejdslivet kan give stress
Samtidig illusterer eksemplet også, at stress kan handle om meget andet end hvor mange timer, man lægger på sit arbejde. De situationer og belastninger, der forårsager stressreaktioner i kroppen, findes både i privat- og arbejdslivet. Enhver begivenhed i livet,som vi finder truende, svær at håndtere eller som belaster os kan være en mulig årsag til stress.
Tilsvarende er der mange og komplekse årsager til spiseforstyrrelser, der er en blanding af følelser, biologi og vaner. Der er årsager, der …
– Ligger kimen til en spiseforstyrresle
– Udløser en spiseforstyrrelse
– Vedligeholder det negative mønster.
I mit daglige virke som psykoterapeut, med speciale i voksne med spiseforstyrrelser, møder jeg mennesker, der har det svært med mad. Det er mennesker, der oplever at deres tanker og adfærd i forhold til mad, vægt og udseende fylder og styrer i en sådan grad, at det begrænser livsudfoldensen og forringer livskvaliteten.
Spiseforstyrrelser er løsning på problemer
En spiseforstyrrelse er fysiske symptomer på underliggende psykiske problematikker. Maden og kroppen er blevet et sprog til at håndtere følelser og udfordringer i livet.
Der er mange grunde til, at stress og spiseforstyrrelser går hånd i hånd:
– Typisk er det stressende livsomstændigheder, der udløser en spiseforstyrrelse. Det kan være i forbindelse med skilsmisse, flytning, dødsfald, fyring, skoleskifte, mobning mm.
– En spiseforstyrrelse fører til en række mangler, ubalancer og funktionsforstyrrelser, der efterlader kroppen i en stresstilstand.
– De mange tanker og adfærden i forhold til mad, krop og vægt er voldsomt ressourcekrævende og bidrager til stress.
– Spiseforstyrrelser og stress kan udspringe af manglende grænsesætning. Har man svært ved at sige fra, kan resultatet f.eks. være for meget arbejde og enten overspisning eller kontrol over mad og krop som en måde at lukke af for kroppen, sine følelser og behov. Det kan være et forsøg på at regulere og sætte sine følelser på pause.
Perfektionisme kan være årsag til stress og spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser og stress kan hænge sammen med en usund perfektionisme. At man stiller høje krav til sig selv på en lang række områder, fordi man identificerer sig med f.eks. sit udseende, sine præstationer i skole eller arbejde, rollen som ven, veninde eller partner, sit hjem mm.
Det er den underliggende overbevisning: “Jeg er værdiløs hvis ikke, jeg er perfekt”, der driver den usunde perfektionisme. En overbevisning der har sine rødder i et lavt selvværd og følelsen af ikke at være “god nok”.
Som en ung kvinde med spiseforstyrrelsen anoreksi gav udtryk for:
“Jeg føler, at alle andre er bedre end mig. Det er som om, at jeg hele tiden er nødt til at kompensere”.
Som følge af de høje krav til sin vægt, til sine karakterer i skolen og rollen som god veninde havde hun aldrig plads til at slappe af, var i konstant søvnunderskud og følte sig stresset.
3 gode råd om spiseforstyrrelser og stress:
– Genkender du dig selv i beskrivelsen af spiseforstyrrelser og stress, har du brug for hjælp til at få brudt negative mønster
– En behandlingsstrategi, hos en specialiseret psykoterapeut eller psykolog, der tager højde for sammenhængen mellem spiseforstyrrelse og stress, vil hjælpe dig bedst på vej.
– En spiseforstyrrelse er også en budbringer, der gør dig opmærksom på noget hos dig selv, du har brug for at få taget dig af. Der er noget, du overhører. F.eks. kan det være, at dit tempo er for højt, og det kan være et budskab om, at du bør se på de underliggende årsager til stress.
Dybest set handler dit forhold til mad om forholdet til dig selv. Spiseforstyrrelsen er din invitation til at se indad.
Louise Stokholm er psykoterapeut (MPF) og indehaver af Klinik For Spiseforstyrrelser Hellerup. Hun har med adskillige efteruddannelser og kurser valgt at koncentrere sit arbejde om voksne, der ønsker et naturligt, afbalanceret forhold til mad. En motivation der udspringer af Louises personlige erfaringer med en langvarig spiseforestyrrelse.
I dag driver Louise en succesfuld klinik, hvor hun tilbyder forløb, individuelt og i gruppe, onlineforløb samt kombinerede forløb med klinikkens samarbejdspartnere inden for kostvejledning. Oprindeligt er Louise uddannet cand.comm. og beskæftiget inden for kommunikation og marketing.
Du kan læse mere om spiseforstyrrelser og klinikkens tilbud lige her