Mod til forandring
Jeg var fornylig til konference med temaet Bæredygtigt lederskab og mod til at praktisere det – hvor jeg følte mig draget til at høre tidligere kulturminister og stifter af det kulturelle iværksættermiljø Frontløberne og uddannelsen KaosPiloterne Uffe Elbæk holde indlæg med titlen: Har vi mod til at skabe en radikal anden fremtid?
Han fortalte levende historien om sin første tid som kulturrådmand i Århus, hvor en ung rødhåret pige en dag bankede på døren og delte sin vision om at invadere Sovjet og bad ham om at deltage. Det var starten på kulturudvekslingsprojektet Next stop Sovjet, hvor de samlede en projektgruppe, rejste penge og fik tilladelse til at lave en rock koncert på den røde plads i Moskva for at skabe fred og venskab – hvilket senere udviklede sig til en innovativ uddannelse i projektmageri på baggrund af de erfaringer de opsamlede, nemlig KaosPiloterne. Det var sandt mod
Mod – Tør du åbne døren når hende den lille rødhårede banker på?
Uffe Elbæk pointerede at mod for ham derfor netop er symboliseret ved spørgsmålet: Tør du åbne døren, når hende den lille rødhårede banker på. Er du åben overfor når en ung kvinde med visioner vil have dig med i et projekt? Den intention besluttede jeg at så som et frø – og tage imod ledetråde i den kommende tid. Det satte et voldsomt stærkt flow igang, som du kan læse om i dette indlæg. Du kan også vælge selv at svare på de spørgsmål vi blev stillet efterfølgende – som kickstartede min proces i den grad, så jeg er helt rørt. Hvis du vil lege med så fat papir og pen.
Hvad animerer dig til at yde dit bedste ? Hvem er du virkelig? Hvad er virkeligt væsentligt?
Vi lavede en guidet visualisering med en personlig rejse i U´et, hvor vi kontaktede vores personlige visioner ved først at spørge: Hvad animerer mig til at yde mit bedste? Hvordan kan jeg tappe ind i det mere fuldt og helt?
Vi delte med en anden en historie om noget, der virkelig har ændret os, og givet os en klar fornemmelse af vores fremtidige muligheder og hvem vi virkelig er.
Jeg fortalte om mine erkendelser af konsekvenserne ved mål og performancekulturen og mit skifte til fokus på stress forebyggelse og stresshåndtering og at komme i kontakt med sig Selv. At lytte, mærke og stå ved sig Selv. Som har udmøntet sig i min nye Facebook side Træd ud af skyggen og lad dit lys skinne – styrk din indre power og min nye blog, som du læser med på her
Jeg var “pudsigt nok” sammen med en konsulent, der delte sine indsigter efter at være gået ned med stress. Om at han ville nå at bruge mere tid på fælles oplevelser med sin kone og børnebørn og sejle i sin båd. Jeg oplevede, at han var et spejl, der viste mig vigtigheden af at fokusere på forebyggelse og håndtering af stress. At jeg er på rette spor. Hvor vigtigt det er at mane til besindelse og mærke, hvad der er virkeligt væsentligt i livet. Hans fortælling der rørte mig dybt, fik mig til at reflektere over om konsulenter er min fremtidige målgruppe. At passe på sig selv som konsulent og rådgiver. Det er jo noget jeg bestemt selv kan relatere til vigtigheden af og udfordringen med.
Hvilket aftryk sætter du med dit liv?
Vi forestillede os derefter at vi lå på dødslejet og så tilbage på vores liv og hvilket aftryk vi havde sat. Jeg så:
- At jeg står op for at opløse tabuer, frygt, skyld og skam
- Guider til at sætte ord på udfordringer og smerte
- Guider til at finde hjem til sig Selv – hvem man virkelig er. Styrker den indre power
- Guider til at finde ind til sin særlige stemme og at sætte den fri ved at stå ved sig Selv
Hvilket råd har dit fremtids Selv med til dig i dag?
Jeg fik det råd af mit fremtids Selv at åbne endnu mere op for min medfølelse og sprede min energi. Turde skille mig ud
Hvilken fremtid ønsker du at skabe. Hvilke visioner og intentioner vil udkrystalliseres?
Der kom en masse ord til mig: sundhed, glæde, afslappet, kærlig, medfølende, økonomisk frihed, sprede lys og energi.
Jeg så processer i mindre grupper med guidede visualiseringer.
Forestil dig at du står foran en lukket dør og du åbner døren ind til fremtiden – hvad ser du?
Jeg så først mørke og en lille stribe stærk lys rundt i kanten af døren. Jeg vidste at jeg måtte træde frem og ud i mørket og uvisheden. At turde være i mørket og gå igennem mørket. Selvom jeg ikke vidste, hvad der helt konkret ventede, kunne jeg mærke at det var noget godt. Et varmt fælleskab. Et nærvær og en skøn lysende energi venter derude i fremtiden
Hvem er de mennesker i dit liv, der kan hjælpe dig til at få det til at ske?
Jeg fik nogle konkrete navne op og derudover et spørgmålstegn om holdkammerater fra mine uddannelser som stresscoach og Teori forandringskonsulent ?
Praktiske action step for at få forandringerne til at ske?
Jeg så, at jeg skulle skrive om mine visioner og udbrede budskaberne om at skabe fornødne forandringer. At være forandringsformidler. Jeg skulle skabe bevægelse sammen med en gruppe ligesindede. Det var ikke særligt konkret og jeg var forvirret og lidt modløs
Hvad har du brug for hjælp til?
Mine svar var lidt uklare for mig på det tidspunkt. De sagde mennesker der lytter og mennesker at coache. Det skulle senere vise sig at være lige netop det, der var på vej til mig. Den ankommende fremtid der meldte sin ankomst.
Tanken om retreats i udlandet bankede på
Vi delte så igen vores svar i nye grupper og en af deltagerne delte sin personlige vision om at lave retreats i udlandet, som pludselig var tæt på en realisering, hvilket havde fået en masse frygt og bekymring op. Jeg kunne mærke at det lød super fedt, men jeg blev helt træt ved tanken om selv at skulle markedsføre, udvikle koncepter, være ansvarlig for lokaler, ansatte mv. Så jeg tog hjem med en lidt tung energi og ikke så opløftet, som jeg havde troet da jeg tog hjemmefra om morgenen. Men sagde til mig selv, at det var helt ok og jeg bare skulle tillade mig selv at være i uvisheden og det følelsesmæssige tomrum. At lade informationene bundfælle sig og visionen folde sig ud. Det er kunsten at turde være i uvisheden, hvor vi slipper kontrollen og ikke skal have alle svarene på forhånd. Hvor vi giver plads til den ankommende fremtid. Det der trænger sig på og venter på at blive udkrystalliseret. Og at det var fint at mærke, hvad jeg havde mod på, og hvad jeg skulle lade andre om
Et par dage efter kom så en mail med tilbud om at være mindfulness instruktør på Kreta – Tid til ro
Tårerne trillede ned af kinderne, da jeg åbnede mailen fra en kær coachkollega, der laver retreats på Kreta og på grund af stigende efterspørgsel ville høre om jeg var interesseret i at være mindfulness instruktør og holde indlæg om stress 4 uger fra medio august. Der er ikke noget jeg hellere vil. Det føles såå rigtigt helt ind i sjælen. Det er mit næste skridt.
Som jeg sagde til min mand: Det var hende den lille rødhårede der bankede på!
Du kan læse mere om Tid til ro – mindfulness rejser til Kreta her
Og oveni kom et interview af en konsulent fra HK om stress til HK post bladet og en mulighed for at anmelde den nye bog om stress Rigtige mænd går også i sort – overlevelsesmanual til stressede mænd
Så visionen er ved at udkrystallisere sig på forskellig vis og jeg har åbnet op for flow og syncronicitet (tiltrækning af meningsfulde tilfældigheder) som Jung kalder det.
Skriv et svar