Elsebeth Fogh

Results through people

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor og modtag den gratis E bog Hjælp jeg er så træt af, at ingen forstår mig – styrk din indre power og bliv hørt forstået og respekteret.

  • Forside
  • Shop
  • Styrk din indre power
  • Blog
  • Artikler
  • Coach brevkasse
  • Coach
    • Coach profil
      • Målgrupper
      • CV
    • Karriere coaching
    • Ledercoaching
    • Teamcoaching
    • Stresscoach
    • Integrative coaching
      • The Shadow Effect
      • Blue Print Coaching
      • Referencer Integrative Coaching
    • DiSC profiler
    • Outplacement
    • Livshjulet
  • Ledelsesrådgiver
    • Referencer
      • Samarbejdspartnere
      • Referencer fortsat
  • Citater om livet
  • Video
  • Kontakt
You are here: Home / Artikler / Succesfuld ledelse anno 2013 – Steen Hildebrandt anbefaler at spørge sig selv om vi er på den rette vej

Succesfuld ledelse anno 2013 – Steen Hildebrandt anbefaler at spørge sig selv om vi er på den rette vej

26. juni 2013

Autentisk ledelse er god ledelse med hjertet – professor Steen Hildebrandt anbefaler at spørge om vi er på rette vej?

Jeg var så heldig i går at have mulighed for at høre Steen Hildebrandt tale om autentisk ledelse – ledelse med hjertet. Han talte om, hvor vigtigt det er at være bevidst om vejen til målet, så målet ikke helliger midlet. Være påpasselige med hvilke midler vi bruger. At opsætte visioner og værdier som pejlemærker. At være opmærksom på konsekvenserne af vores valg for os selv, medarbejderne og samfundet. Feks. stress, depression og andre sygdomme, konflikter samt miljøhensyn hvis presset bliver for stort og det går for stærkt. Han anbefalede mindfulness, men sagde også at denne bølge var et advarselssignal om at behovet er blevet alt for stort., fordi vi ikke får skabt ro og stilhed i dagligdagen, så vi kan høre hvem vi er og hvad der er vigtigt for os. Vi køber hjælp til at mærke os selv, vores krop, følelser og vores hjerte, fordi vi er så totalt stressede.

Succesfuld ledelse - ledelse med hjerne og hjerte

Der er brug for ny bæredygtig ledelse og nye samarbejdsformer

Hvilken form for leder  ønsker vi at være? Hvordan vi kan tænke os at bedrive ledelse?

Han anbefalede os (ca. 80 ledere) at skrive en stil om dette i ferien efter en tur ud i naturen. Måske afdækkes der et behov for forandring – hvem ved?

Han anbefalede både coaching, terapi og meditation  At møde sig selv. At reflektere. Måske må vi modificere målene eller hastigheden?

Yderst interessant. Det er lige netop de indsigter jeg selv har fået de seneste måneder efter at have fordybet mig via uddannelserne til mindfulness instruktør, stress coach og Teori U forandringskonsulent. Der er brug for nye ledelses- og samarbejdsformer. Nye måder at være sammen på.

Han citerede Einstein: Det er ikke alt der tæller der kan tælles eller alt der kan tælles der tæller.

Han udtrykte bekymring for New Public management med fokus på produktivitetsmålinger, effektivitet, økonomiske måltal, benchmark, præstationsbonus, konkurrence og best practice. Vi er for fokuserede på tal, så spørgsmålet er om vi ikke skal til at arbejde med andre bundlinjer? Som han sagde er det blevet foreslået at alle børn skal have engelsk fra 1. klasse for at kunne konkurrere med kineserne. Det ville Anker Jørgensen aldrig have sagt. Han ville have sagt For at få et bedre liv. Han var optaget af et demokratisk kulturelt projekt – ikke et økonomisk.

Du kan læse mit indlæg om farerne ved performance management her

At italesætte god ledelse.

Da vi begriber med vores begreber er det væsentligt hvilken retorik vi bruger.  Lederen som instrumentet. At sætte sig selv i spil. Hvordan måler vi succes? Er det at leve op til kontrakten og nå de mål der er stillet? At levere varen? Eller er det at være stolt af sit eget bidrag. Bidrage til egen og andres faglige og personlige udvikling? Spørge dig selv om du nåede målene på den for dig rigtige måde? Var vejen derhen god for helheden? Er midlet et mål i sig selv? En definition på ledelse er at skabe resultater sammen med andre. God ledelse er en befrielse. Han har skrevet bogen Frihedsledelse sammen med Ole Fogh Kirkeby. Det handler om at have en følelse af frihed og meningsfuldhed. Som ved frivilligt arbejde.

succesfuld ledelse - bæredygtig ledelse - autentisk ledelse

Det handler om at være i integritet, når man bedriver ledelse

Vi kan ikke lede andre, hvis vi ikke kan lede os selv. At stå ved os selv, At kunne regne med os selv. Vide hvorfor jeg er leder? Motiverne? Det handler også om resonans – det relationelle. At kunne mærke hinanden. Empati som evne til at træde over i den andens sko. Og det handler om helheden. At tage ansvar for helheden. Social ansvarlighed. En ny social teknologi. CSR og ESR. Corporate & employee Social Responsibility. De 3 elementer tilsammen giver højere mening.

Han nævnte en model fra Teori U ved Otto Scharmer der består af 4 elementer som kendetegner den stærke leder:

At se – al erkendelse starter med at se situationen i øjnene nøjagtig som den er. Hvordan ser andre os? Hvad er det vi ser? hvilke øjne ser vi med? Ser vi det vi gør?

At tænke – at erkende det jeg ser, konsekvenserne,  idealiserer/romantiserer vi? Bedrager vi os selv? Er min ledelse ordentlig og redelig? Hvad kommer i spil når jeg ser?

At sige – Tør vi sige det vi tænker? Hvordan er kulturen – er det tilladt? Hvor trygge er vi ved at høre sandheden?

At gøre -Det er ikke det du siger der er interessant, men det du gør. Gør du det du siger og ønsker? Eller noget andet? Hvordan er du som rollemodel? Huske at vi som ledere bliver iagttaget og er rollemodeller. Vis vejen så vil de andre gå efter. Start blot med at gøre nogle ting anderledes.

han nævnte Peter F. Druckers bog Hjælp! En forudsætning at vi som ledere kan give og modtage hjælp. Han anbefaler disse 4 simple læresætninger:

Vær den du er

Gør hvad du kan

Brug hvad du har

Begynd hvor du er

Det gør jeg så ved at skrive dette og lignende blogindlæg-  for at skabe dialog ved at dele mine og ligesindedes tanker og indsigter og via min rolle som ledelsesrådigver og business coach samt mine foredrag om Ledelse med hjerne og hjerte, stress håndtering, følelsesmæssig intelligens, mindfulness & meditation samt coaching – og ikke mindst walk the talk som klart er den største udfordring

 

Relaterede indlæg:

  1. Vækst og bæredygtighed – video med Steen Hildebrandt
  2. Ny Facebook side: Elsebeth Fogh – Træd ud af skyggen og lad dit lys skinne. Styrk din indre power
  3. Strategisk social ansvarlighed CSR er moderne ledelse
  4. Fremtidens ledelse – Frisættende ledelse – at styre opgaverne ikke menneskene

Skrevet i: Artikler

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh har siden 1998 coachet ledere og medarbejdere til den korteste vej til de vigtigste mål. Til fornyet indsigt og bevidsthed om, hvad de virkelig ønsker sig. Bidraget til overblik over, hvad der helt specifikt skal til, for at nå de vigtigste mål, og hvad der står i vejen. Sikre at der skabes varige forandringer.

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube

Copyright © 2023 · Elsebeth Fogh · Udviklet af: ReneSejling.dk

Copyright © 2023 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log in

For at forbedre din brugeroplevelse bruger dette website cookies .Accepter

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.