Spørger: Hvilken konkret værdi kan jeg tilføre min virksomhed ved at tage en coach uddannelse?
Jeg har længe haft et ønske om at tage en coach uddannelse. Efter at have læst ” Slagkraftige argumenter til hvad virksomheden får ud af at betale en coachuddannelse” på din hjemmeside følte jeg mig godt rustet til at bringe det op; tusind tak!
Min chef var positiv – men bad mig lave et oplæg til, hvad jeg med den coach uddannelse i bagagen konkret kan tilføre organisationen i direkte værdi – primært med fokus på tiltag ift. vores ledere.
Vi har talt om uddannelsen hos Manning, som jeg kan se, at du også har taget.
Hvis du på nogen måde har tid og mulighed, ville jeg derfor være taknemmelig, hvis du kunne give mig et indspark. Ideer til workshops eller andet konkret. – Jeg vil jo heller ikke love for meget, da jeg ikke har taget uddannelsen endnu
Jeg håber, at du har tid til at give mig et par fif. Rigtig god weekend
Svar: konkret værdi en coach uddannelse kan tilføre din virksomhed
Tusind tak for din feedback om at mit tidligere brevkassesvar har givet dig gode input til første indledende samtale med chefen og dejligt at høre at chefen tog godt imod dit forslag. Og tak fordi jeg må bruge dit spørgsmål til gavn for andre læsere her i brevkassen.
Som du allerede har set i mit tidligere svar – som du henviser til – vil en coach uddannelse f.eks. hos Manning Inspire ruste dig rigtigt godt til forbedrede kommunikations og spørgeteknikker og være et virkelig godt fundament for din egen selvudvikling, hvilket automatisk vil inspirere dine omgivelser og dermed lederne i jeres organisation. Det vil give dig gennemslagskraft og du vil udstråle autencitet, som vil virke smittende
Nogle af de tiltag du helt konkret vil kunne indføre, hvis du tilvælger teamcoachingmodulet – som er noget af det jeg har stor erfaring med i vidt forskellige organisationer i både den private, offentlige og frivillige sektor:
Teamcoaching af ledergruppen og de enkelte teams
Du vil lære værktøjer til at kunne afvikle teamseminarer, hvor i vil afdække visioner og konkrete mål og ikke mindst målstregen dvs. hvordan i vil vide at i er nået jeres mål, så det bliver målbart og muligt at følge op på, så i kan fejre jeres sucesser eller justere jeres planer.
Du vil få erfaring i at afdække jeres dybereliggende Hvorfor dvs. værdien for den enkelte, organisationen og helheden. What´s in it for me? Hvad vil det give mig at gennemføre? Så motivationen kommer inde fra og ikke kun udefra. Så den enkelte er comitted på et dybt niveau til at arbejde for de mål, der er enighed om at forfølge, og ikke oplever det er dikteret ovenfra. Så gnisten tændes hos deltagerne
Du vil også få teknikker til at afklare hvor vigtigt målet er for den enkelte og hvad der skal til for at det bliver opprioriteret, samt hvor klar gruppen og den enkelte er til at arbejde for målet og dermed tage fat på opgaverne.
Du vil mestre afdækning af barrierer/udfordringer og hvad de dybereliggende årsager er til disse dvs. italesætte de faktorer, der kan blokere for at nå målene. Du vil lære metoder til at prioritere disse – dvs. vægte hvilke udfordringer der er størst og hvad de egentlig handler om. Om de er reelle eller stammer fra ubevidste mønstre hos den enkelte medarbejder eller kulturen i organisationen. Du vil således skabe overblik og afklaring, så ledelsen bliver specifik omkring konkrete problemer, så i kan håndtere dem en bold af gangen og i forhold til det reelle problem og ikke kun hvad der umiddelbart på overfladen kan forlede en til at tro. Her vil du både kunne komme ind på realistisk forventningsafstemning, ønsker til ressourcer såsom konkrete fysiske rammer, IT systemer, bemanding, kompetencer, processer, kommunikation, relationer, uddannelsesbehov, ansvars- og opgavefordeling etc. Det vil være med helt konkret udgangspunkt i det enkelte team
Du vil kunne afklare motivationsfaktorer der vil fremme målet og blive i stand til at bryde evt. ubevidste mønstre, vaner, normer og spilleregler der ikke understøtter målet. Via en anerkendende spørgeteknik afdække tidligere successtrategier som kan overføres og benyttes i andre situationer via role moddeling.
Du vil blive i stand til at lægge helt konkrete handlingsplaner med specifikke actionstep og delmål der sikrer handling både for den enkelte, teamet og organisationen som helhed, så i arbejder mere resultatorienteret men med omtanke for både den enkelte og helheden.
Værdiafklaringsprocesser
Du vil blive klædt på til at lave værdiafklaringsprocesser både individuelt og på team og organisationsniveau, så lederne bedre kan identificere sig med og skabe alignment mellem værdier på de forskellige niveauer. Og at afdække actionsstep til at få mere af værdierne implementeret helt konkret i hverdagen. Så værdierne ikke bare er nogle fine ord der står i en mappe i reolen eller hænger på væggen. Men at de rent faktisk efterleves i hverdagen, fordi der er fokus på dem, der er opfølgning og positiv energi forbundet med dem. Hvis værdien f.eks. er arbejdsglæde, så laver man lister over, hvad der skaber arbejdsglæde og gør et par ting hver dag/uge helt bevidst, indtil det sidder på rygraden og er indarbejdet som nye vaner.
Lederudvikling i form af individuel coaching af lederne
Du vil naturligvis også lære værktøjer til at afholde individuelle samtaler med lederne, hvor du som nævnt ovenfor vil kunne arbejde med de samme emner bare på individniveau. Du vil kunne afdække helt ukendte potentialer hos den enkelte, ved at tage disse dybe samtaler og rent faktisk vise at i værdsætter deres feedback og trivsel. Du vil opleve at blive mødt på et helt andet niveau, der vil udfolde potentialer og ideer, som virksomheden ellers ofte ikke vil få adgang til, fordi medarbejderne ofte tror der mangler interesse og resignerer i en travl hverdag med fokus på driften. I vil signalere at i er udviklingsorienterede og innovative.
Du vil få et indblik i brugen af personprofiler og værdien af at møde den enkelte med større forståelse for forskelligheder, så der kan udvikles synergi og forebygges konflikter. Da jeg tog coach uddannelsen ved Manning blev vi introduceret til DiSC personprofiler, som jeg også er certificeret i. Du kan læse mere om hvad DiSC profiler kan bidrage med her
Et emne jeg selv arbejder meget med er karriere coaching, hvor der lægges individuelle handlingsplaner for den enkeltes talentudvikling og udarbejdes SWOT analyse med stærke og svage sider, trusler og muligheder.
Du vil også blive trænet i beslutningsmodeller, så der skabes overblik over beslutningsgrundlaget før større beslutninger tages, f.eks. om efteruddannelse, udlandsophold, ny investeringer mv.
Du vil også kunne tilbyde at tale med lederne om det hele menneske i form af værktøjet Livshjulet, hvor du vil kunne italesætte deres mål og udfordringer på de enkelte livsområder og vigtigheden af work/life balancen for at forebygge stress og udbrændthed. Du kan se livshjulet her. Som intern coach skal man dog altid være opmærksom på, hvor tæt man kan gå på den enkelte, da der er forskel på hvor privat den enkelte leder ønsker at være. Men hvis man er i en HR afdeling, kan man godt opbygge den form for fortrolighed, ligesom man kan have et tættere forhold til nogle fremfor andre, hvilket også afhænger af ens egen og deres profiler.
Feedback
Du vil lære at give direkte, konkret og konstruktiv feedback via en empatisk og indspørgende stil
Værdien af en anerkendende og coachende ledelsesstil
Lederen vil opleve en langt højere grad af involvering og medindflydelse via en coachende ledelsesstil. At blive set, hørt, respekteret og taget alvorligt, hvilket vil bidrage til øget trivlsel, motivation og effektivitet. De ved ofte hvor skoen trykker og har gode ideer til, hvad der kan gøres, når de bliver taget alvorligt og taget med på råd. Lederne vil vokse, når de oplever der er efterspørgsel efter deres meninger og erfaringer og kan se nogle af deres ideer blive udført. Det øger ansvarligheden hos den enkelte, når de oplever høj grad af involvering i beslutningsprocesser.
Lederne vil via din adfærd blive inspireret til selv at være mere coachende i deres lederrolle. Hvis du får mod på det efterhånden som du opbygger din erfaring, vil du også kunne videregive teknikkerne via interne kurser.
Det var mine umiddelbare input. Håber det kan bidrage til motivation og inspiration, så du får bevilget coachuddannelsen. Jeg kan varmt anbefale din virksomhed at investere i lige netop coaching, som jeg selv oplever har fået så stor betydning for mit liv, ligesom jeg til stadighed forundres og glædes over den transformation jeg oplever hos mine coachklienter.
Skriv et svar