Hjælp jeg skal giftes og tør ikke gå op af kirkegulvet!!

Spørgsmål: Hjælp jeg skal giftes og tør ikke gå op af kirkegulvet

Jeg skal giftes, men har svært ved at glæde mig til den store dag, da jeg ikke bryder mig om at skulle være i centrum for opmærksomheden og alles øjne vil blive rettet mod mig, når dørene til kirken går op og jeg træder ind med min far. Til selve festen efter vielsen har vi planlagt det, så vi sidder ved runde borde, og ikke ved et højbord, for at forebygge at alle sidder og kigger op på os. For mig handler det at blive gift og festen, om at have en god dag og at alle får en god og sjov oplevelse med lækker mad og afslappet stemning. At det handler om dem og ikke om mig. Det fylder rigtigt meget og jeg bliver utilpas bare ved tanken. Derfor har jeg udsat bryluppet i mange år. Også min polterabend spøger i min underbevidsthed. Er der noget jeg selv kan gøre for at få det bedre med det, så forventningens glæde og selv dagen ikke bliver ødelagt?

Svar: på hjælp jeg skal giftes og tør ikke gå op af kirkegulvet

Det er min oplevelse, at der er rigtig mange mennesker der har en form for frygt for at være på og tage opmærksomheden – som jeg selv – ofte fordi vi som børn/unge har haft oplevelser med negative reaktioner, når vi selv eller andre har været i centrum. Den kan komme til udtryk i mange situationer som her hvor du skal giftes eller andre fester, hvis man skal holde tale eller skal  fremlægge noget for andre eller lignende situationer. Har du altid haft det sådan, eller har der været engang, hvor du ikke følte den frygt? Jeg kan forestille mig at noget skete engang, som har fremkaldt disse følelser og intense kropssignaler. Kan du genkalde dig situation, hvor du havde samme følelser af frygt som du har lige nu, når du tænker på at skulle giftes og gå op af kirkegulvet? Det kan være hjælpsomt at se situationen for dig, at afdække hvad du fik det, der skete til at betyde om dig selv og andre. Og at omprogrammere ved at lave en ny og støttende fortolkning.

Jeg vil først og fremmest anerkende dig for at tale højt om dine følelser og ikke gå og putte med det, samt at række ud efter hjælp. Nyeste hjerneforskning viser, at når vi siger vores følelser højt samt observerer og reflekterer over vores følelser, tanker, kropssignaler og adfærdsmæssige impulser, så flyttes aktiviteten i hjernen til vores frontallapper, hvor den selvregulerende adfærd sidder, og vi aktiverer det parasympatiske nervesystem, så vi bliver beroliget og det bevirker samtidig, at vi kan tænke klart og ikke lader følelserne og tankerne oversvømme os som en tsunami. Derfor virker kommunikation healende i sig selv. At tale og skrive om vores udfordringer. Det giver indre ro og genopretter harmonien og balancen. Du kan læse mere om virkningen af at eksternalisere vores følelser ved at lægge dem på bordet og tale om dem her

Det er også fint at du ser situationen i øjnene nøjagtig som den er og accepterer, at du har det som du har det. Så kan du nemlig forholde dig til situationen og tage dine forholdsregler – i modsætning til hvis du ubevidst benægtede det og ikke ville være ved det. Så det at i har besluttet at lave en bordopstilling, som du har det rigtigt fint med, gør at du sender signaler til din underbevidsthed om at det er ok at have det sådan. At dine følelser, behov og ønsker er værd at respektere.  Med andre ord at du er helt ok, nøjagtig som du er og som du har det lige nu.Det er helt naturligt. Vi har alle en masse oplevelser med i bagagen som tynger os, indtil vi får den pakket ud.

Og for en sikkerheds skyld kan du lige få et par stress reducerende plastre, hvis du skulle få brug for lidt ekstra hjælp. Alene det at have dem i tasken, kan give tryghed, og hvis du skulle få brug for dem, så virker de straks beroligende og kan med fordel bruges op til brylluppet for at genoprette kroppens naturlige energi system. Det kan være et godt supplement til coaching. Jeg har især gode erfaringer med dem til præstationsangst, eksamenskræk og lignende, fordi de virker så hurtigt og effektivt. Du kan læse mere om vores plastre her

Feedback fra spørger:

Ja det kan jeg godt genkende.

Og nej jeg har ikke altid haft det sådan. Da jeg var barn optrådte jeg og elskede det, men de andre børn gav mig stikpiller og sagde, at jeg altid bare ville have opmærksomheden. Jeg har jo ikke lyst til at tage opmærksomheden fra andre, så derfor stoppede jeg med det og har siden følt ubehag i den slags situationer. Jeg vil helst bare gemme mig lidt væk og ikke være i centrum. At give de andre plads. Jeg er et meget socialt menneske.

Svar:

Det er et “klassisk” eksempel på, at vi som børn tillægger mening til vores oplevelser og til visse egenskaber og derfor vælger at skrue voldsomt ned for de egenskaber  der har fået negativ respons eller helt lukke dem inde i et rum, låse døren og smide nøglen væk. Vi bruger en masse energi på at fordømme, fornægte, fortrænge og søge at overkompensere for de sider af os selv, vi ikke vil være ved. Det er noget der sker helt ubevidst, men som kan styre os resten af livet, hvis vi ikke bliver bevidste om det. Men heldigvis kan bevidsthed om vores skyggeoverbevisninger sætte os fri, som Debbie Ford (som jeg er uddannet hos) beskriver i sine bøger bl.a. hendes første bog Kast lys over skyggen.

Så det ser ud til at du har fået oplevelsen til at betyde, at det ikke er ok at tage opmærksomheden og være i centrum. At det kommer til at handle om dig.

Hvad hvis du vender situationen lidt på hovedet. Ikke at jeg personligt synes, at der er noget forkert i at det handler om dig på din bryllupsdag, men hvis vi nu skal vælge på den korte bane, at vise respekt for dine oplevelser. Så tænker jeg lidt, at hvis du ønsker at alle skal have en god og afslappet oplevelse, så vil chancen for det, nok være størst, hvis du giver slip på din gamle frygt, og bare giver den gas og måske endda forstiller dig at du er barn og klæder dig smukt på og nyder at indtage scenen. At du giver dem en god oplevelse. Så handler det om dem og ikke om dig og din frygt. Hvad tænker du om det?

Feedback fra spørgeren før brylluppet:

Sådan har jeg slet ikke set det. Ja så giver jeg slip på frygten for deres skyld og giver dem en god oplevelse, samtidig med at jeg selv har en god og hyggelig dag. Wow. Jeg har det meget bedre allerede. Og jeg er jo helt tryg ved de gæster der kommer. Det er jo allesammen nogen jeg holder rigtigt meget af og er helt tryg ved. Så der er jo faktisk ikke rigtigt noget at være bange for. De vil mig det alle godt. Og det er jo også så kort tid, det tager at gå op af gulvet, så det skal da ikke ødelægge min glæde ved at dele min store kærlighed og holde en god fest for og med mine kære

Feedback fra spørgeren efter brylluppet:

TAK! Jeg/vi havde en ubeskrivelig dag – hvor turen op af gulvet – ikke fik lov til at få fokus på nogen måde. Sikke en lettelse!

Men ærligt, så husker jeg nærmest heller intet fra “dørene” gik op, til jeg stod på “min plads”.. Jeg kan svagt genkalde at min far spørger om vi skal “gå hurtigere”.. og så husker jeg bare fornemmelsen af en stopfyldt kirke.. Men jeg husker heller ikke at jeg fornemmede noget “dårligt”… Altså ingen angst, ingen panik, ingen nerver (udover dem der vel nok høre til, når man er brud… )

Jeg må indrømme, at jeg virkelig arbejdede med den nye måde at se tingene på allerede på min polterabend, og jeg er slet ikke i tvivl om, at DU virkelig hjalp mig. Jeg fik brudt tingene ned i overskuelige “stumper” som jeg derefter kunne bygge op og sammensætte på en måde, der i langt højere grad tilgodeså mig. Det var intenst, for jeg måtte også erkende at det i virkeligheden ikke handler om turen op ad gulvet.. Men om så meget andet, der er “lagret” i en… Og at det er en proces at kunne give slip på den bagage og genere nye minder osv..

Men på dagen kunne jeg med dine redskaber holde det på afstand. Og da jeg samtidig havde mine søstre og min lille datter gående foran mig, følte jeg også at fokus blev fjernet lidt fra mig – det hjalp virkelig.

I hvert fald, så TAK… Jeg er især qua min joberfaring som leder, utrolig fascineret af det du kan. Og kan uden tvivl kun give dig mine varmeste anbefalinger.. I hvert fald har jeg fået mod på mere 😉

De mest taknemmelig tanker

Svar:

Skønt at høre, at du havde en dejlig dag og rigtig hjertelig tillykke – Og tusind tak fordi jeg må bruge din udfordring i min brevkasse

Jeg er sikker på, at der er mange derude der har lignende oplevelser, som kan have gavn af at høre, at du fik givet slip på frygten. At det er OK at konfrontere frygten og gå igennem dem. At det KAN lykkes at skabe transformation ved at omprogrammere vores skyggeoverbevisninger til overbevisninger der støtter os. Du er såå sej. Det er DIN fortjeneste. DU har skabt ændringen. Og dejligt at du har gode veninder der støtter op og hjalp dig lidt på vej ved at føre os sammen.