Elsebeth Fogh

Results through people

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor og modtag den gratis E bog Hjælp jeg er så træt af, at ingen forstår mig – styrk din indre power og bliv hørt forstået og respekteret.

  • Forside
  • Shop
  • Styrk din indre power
  • Blog
  • Artikler
  • Coach brevkasse
  • Coach
    • Coach profil
      • Målgrupper
      • CV
    • Karriere coaching
    • Ledercoaching
    • Teamcoaching
    • Stresscoach
    • Integrative coaching
      • The Shadow Effect
      • Blue Print Coaching
      • Referencer Integrative Coaching
    • DiSC profiler
    • Outplacement
    • Livshjulet
  • Ledelsesrådgiver
    • Referencer
      • Samarbejdspartnere
      • Referencer fortsat
  • Citater om livet
  • Video
  • Kontakt
You are here: Home / Brevkasse / Hvordan skriver jeg en god ansøgning til mit drømmejob der brænder igennem?

Hvordan skriver jeg en god ansøgning til mit drømmejob der brænder igennem?

29. oktober 2013

Spørger – Hvordan skriver jeg en god ansøgning:

Hej Elsebeth

Jeg har fundet et job jeg gerne vil prøve at søge. Jeg har bare aldrig prøvet at skrive en ansøgning i mit liv. Hvordan griber jeg det med ansøgning an, så jeg skriver en god ansøgning?

Alle mine tidligere lederjob har jeg fået via mit  netværk og før var jeg selvstændig.

Jeg aner ikke hvordan man skriver en god ansøgning. Jeg synes ikke jeg kan få det med ansøgningen ordentligt igang. Hold op hvor jeg synes jeg er ringe til det her.

Har du tid til at hjælpe?

Svar  til spørger på Hvordan skriver jeg en god ansøgning:

God ansøgning og personlig branding

Relationsmarkedsføring

Godt at høre at du har gode erfaringer med at bruge dit netværk og personlige referencer. Det er stadig på den måde langt de fleste jobs bliver besat. Ligesom det er den måde jeg selv får langt de fleste kunder.

Det fundament kan du bygge videre på, når du skriver din ansøgning, da det også handler om at opbygge gode relationer og skabe god energi hos læseren. At opbygge tillid og troværdighed.

God ansøgning - jobsøgning

Kendetegn ved en god ansøgning Skriv ALDRIG  en standard ansøgning

Hvis du vil afspejle din motivation og dit drive og øge dine chancer for en samtale, er det vigtigt at du bruger tid på din ansøgning og skriver lige netop til dem. Det er det absolut vigtigste når du vil skrive en god og målrettet ansøgning

De skal kunne mærke at du vil dem. At du mener det. Ellers kan du lige så godt lade være, så du ikke spilder hverken din ellers deres tid.

De får masser af ansøgninger fra folk der egentlig ikke har interesse i jobbet eller virksomheden, men måske er tvunget til at søge af jobcentret og A-kassen, eller fordi de mangler pengene – eller fra folk der ikke gider gøre det ekstra stykke forberedelsesarbejde. Du vil derfor skille dig ud fra mængden ved at gøre det der skal til for at skrive en rigtig god ansøgning

Forberedelse af en god ansøgning – søg informationer om virksomheden via folk der har kendskab til dem og via Google og inviter gerne chefen til at connecte via LinkedIn.

Så få lavet et flot og rammende CV på LinkedIn med referencer fra relevante ledere, kolleger mv. fra dine tidligere jobs der kan være med til at fremhæve dine fortrin. Husk personlige anbefalinger vægter rigtigt højt i vores bevidsthed, især efter de sociale medier har vundet indpas.Og de Googler dig så tjek dig selv på nettet og få ryddet op, hvis der ligger noget der ikke er særligt flatterende.

Udvælg nogle points fra deres hjemmeside, som du finder særligt attraktive til at motivere din ansøgning og beskrive, hvorfor du brænder for at arbejde hos dem. Det er vigtigt at de kan se, at du er velforberedt og interesseret i dem og det de gør.

God ansøgning

Hvordan afspejler en god ansøgning at i er det rette match?

Jobsøgning – eller jobagt som jeg ynder at kalde det, hvor du har et bytte/et mål, der skal rammes – handler om et ligeværdigt forhold, hvor begge parter har noget at tilbyde og noget at give. Din opgave er at beskrive og gøre det klart for dem, hvorfor det er det rette match. Som en vægtskål i balance

  • Du har din personprofil  – Dine faglige og personlige kompetencer og din passion, dvs. det du godt kan lide at lave, som motiverer dig, og du har nogle forventninger til jobbet og kulturen, som gerne skulle få det bedste frem i dig.
  • De har en jobprofil  – med det de tilbyder af spændende opgaver, udfordringer, muligheder, kultur og belønningssystemer mv. og nogle forventninger til kandidaten.

Sådan griber du det an med forberedelserne til en god ansøgning

  • Du starter med at tage selve annoncen og understrege alle deres nøgleord f.eks. med gult – dvs. hvad de forventer og lægger vægt på både fagligt og personligt.
  • Derefter prioriterer du det de skriver, dvs. vægter hvad du tror er det vigtigste for dem.
  • Jeg anbefaler at man bruger BALA modellen fra salgstræning der betyder, at man altid skal afdække Behov (ønsker og problemer) og søge Accept af dem, før man præsenterer Løsninger og så igen få Accept af det vi er enige om – det sidste bruges samtalen og kontrakten til at afstemme. Det du skriver skal nemlig være relevant og målrettet dem.
  • Du laver så en liste med eksempler på, hvordan du matcher deres behov og forventninger ud fra helt konkrete situationer i dit uddannelses og jobliv.
  • Husk det er som at være i retten, du skal kunne løfte “bevisbyrden” i forhold til dine postulater – både i ansøgningen og til interviewet

Brug dine egne ord, så det bliver en virkelig god ansøgning, der skiller sig ud

Det kan være en god ide at bruge andre ord, end dem de bruger i annoncen, så brainstorm evt. over alternative ord med samme mening, som dem de bruger. Her kan du bruge dit netværk til at deltage i den proces, så du får flere ideer til ord.

Dette er både fordi du derved viser kreativitet, men også fordi du derved viser hvem du er og din særlige skrivestil.

I en målrettet og god ansøgning rammer  du dem helt fra starten – så skriv med faldende informationsværdi.

Dvs. få lavet en overskrift der fænger, nøjagtig som hvis du skulle sælge dem et hvilket som helst andet produkt. Og det er ok at give den gas og fortælle dem om alle dine fortrin. Glem alt om Janteloven. Her skal du ikke holde dig tilbage. Det handler om at åbne døren til en samtale, så i kan lære hinanden nærmere at kende.

Så drop en kedelig indledning a la Jeg har læst jeres annonce i xx og tillader mig herved at ansøge om jobbet som XX. De ved godt hvor de har annonceret, så hvis de vil vide hvor du har fundet dem, så spørger de til samtalen. De skal nødig falde i søvn eller have opgivet dig inden de når til det væsentligste, og du skal ikke virke for ydmyg. Det er forældet.

Brug plus ord og sætninger til at fremhæve dine fortrin, så det bliver en super god ansøgning

Brug det jeg kalder plus ord – mal gerne med den brede pensel og brug stærke tillægsord – som f.eks.:

Jeg brænder for/drømmer om/har kæmpet for/går målrettet efter ….

Min motivation for at søge jobbet som XX hos jer er…

Det jeg finder tiltrækkende ved jeres virksomhedskultur er….

Jeg har haft ansvar for …Jeg har udviklet ….De resultater jeg har skabt er …Det jeg kan tilføre et team er…Mine styrker er..

Jeg har speciale i…Jeg er særlig erfaren med…Det der driver mig er…

Jeg har ry for at ….Min tidligere arbejdsgiver fremhæver i min anbefaling at…Min personprofil fra XX firma viser at jeg er god til…

Kontakt gerne folk i din omgangskreds og bed dem om at skrive 3-5 positive ord de forbinder med dig, som du kan skrive, så det bliver en ekstra god ansøgning.

Det stiver selvtilliden af, og så har du et godt ordforråd du kan bruge i din ansøgning og til samtalen. Intet er værre end at sidde og ikke kunne finde ordene til interviewet. Og husk at dette forarbejde kan bruges igen og igen i forskellige sammenhænge, hvor du bare udvælger forskellige fortrin efter hvad der er mest relevant at fremhæve i forhold til det konkrete job

Anbefalinger til en god ansøgning

Find også dine gamle anbefalinger frem og understreg de positive ord de skriver om dig, så du henviser til dem – så bliver det en særlig god ansøgning.

Læg mærke til om der er ord der går igen, som er dine kernekompetencer? Det der gør dig unik, som folk sætter pris på.

Det giver god energi og vil afspejle hvem du er som person, og hvilken personlighed du har. Det er vigtigere end det du kan. Hvis du mangler nogle faglige kompetencer kan du sagtens lære det. Det handler om at udstråle en god energi, der virker tiltrækkende på dem

God ansøning - rette profil til rette plads

Få evt. lavet en person eller adfærdsprofil, som beskriver dine styrker og svagheder og hvilket miljø du trives bedst i – det viser selverkendelse og styrker en god ansøgning

Jeg tilbyder selv DiSC personprofiler som du kan læse mere om her. Det er vigtigt, at du forbereder dig godt og at du også til jobsamtalen tør udtrykke dine svage sider, som jeg hellere vil kalde udviklingsområderne. Det viser selverkendelse og dermed et tegn på styrke. Ellers kan de blive i tvivl om du er selvfed eller har manglende selverkendelse og vil blive fornærmet eller måske endda bryde sammen, hvis de giver dig feedback på noget du kan gøre anderledes eller forbedre.

Alle har svage sider og det er ingen skam. Det handler blot om at turde stå ved det ved samtalen og når du er startet på jobbet, så du kan få mulighed for at uddelegere det, du ikke er stærkest til – eller få lagt en handlingsplan for, hvordan du lærer det. Jeg bruger også DiSC til personlige udviklingsplaner. Men vi skal ikke alle være ens. Det er forskelligheden det skaber positive synergier i et team.

Undgå at bruge minusord – det bidrager bestemt ikke til en god ansøgning

Som f.eks. fyret, dumpet, aktivering mv. Skriv i stedet hvilken jobfunktion du har haft, hvis du har været i praktik, løntilskudsjob, været vikar eller lignende.

Fremhæv dine stærke sider og vid at ærlighed betyder ikke, at du behøver at rutte med sandheden. I ansøgningen er det ok at fremhæve alt det du er god til, så kan de til samtalen spørge ind til det, du ikke har erfaring med eller dine personlige udviklingsområder. Så har du fået foden indenfor døren og de er begyndt at lære dig at kende og mærke din personlighed.

En rigtig god ansøgning kan med fordel bygges op i følgende rækkefølge:

  • Hvorfor lige denne branche og hvorfor lige jer? Hvad er det ved lige netop jeres virksomhed der virker tiltrækkende på mig?
  • Hvorfor skal i tage mig? Fagligt og personligt. Hvilke kernekompetencer har jeg, og hvordan kan de tilføre jer værdi?
  • Hvad kan i forvente af mig? Hvad forventer jeg af jer?
  • Afslutning med vind/vind – hvad får begge parter ud af et ansættelsesforhold? Vær gerne specifik her og uddyb konkret

Andre tips & tricks til en god ansøgning

Undgå gentagelser, lav luft i ansøgningen, brug en skrifttype der udstråler troværdighed f.eks. Times new Roman, Ariel eller lignende. Du kan også skabe genkendelsesværdig ved at bruge samme skrifttype som de har brugt i annoncen. Det er højst sandsynligt firmaets officielle skrifttype. Hvis de skriver annoncen punktopstillet, kan du med fordel gøre det samme.

Sæt gerne et vellignende foto på, da det gør ansøgningen personlig og det altid er sværere at afvise et menneske man har set.

Få andre til at læse korrektur. Det er uprofessionelt f.eks. at stave deres navn forkert eller at komme til at bruge et helt forkert firmanavn, fordi du bruger en standardansøgning. Tro mig det har jeg oplevet masser af gange da jeg var HR chef for Jensens Bøfhus kæden og fik ansøgninger, hvor folk beskrev hvor motiverede de var for at arbejde ved Jysk, Netto eller lignende. Vi kan alle overse en trykfejl eller vi kan have formuleret noget der virker uklart eller ligefrem kan misforstås. Så det kan være fint lige at høre andre om hvilket indtryk de får når de læser den.

Send lige annoncen og dit udkast, så giver jeg feedback. Det er den måde jeg bedst rådgiver og coacher mine klienter.

Min pris for individuelle sessioner er 900 eks. moms og kan foregå over telefonen

Held og lykke

Feedback fra spørger: Jeg fik tilbudt jobbet og fik at vide at det var en rigtig god ansøgning – nok den bedste de havde modtaget

 

 

 

Relaterede indlæg:

  1. Ny Facebook side: Elsebeth Fogh – Træd ud af skyggen og lad dit lys skinne. Styrk din indre power
  2. Coach brevkasse

Skrevet i: Brevkasse

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh har siden 1998 coachet ledere og medarbejdere til den korteste vej til de vigtigste mål. Til fornyet indsigt og bevidsthed om, hvad de virkelig ønsker sig. Bidraget til overblik over, hvad der helt specifikt skal til, for at nå de vigtigste mål, og hvad der står i vejen. Sikre at der skabes varige forandringer.

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube

Copyright © 2023 · Elsebeth Fogh · Udviklet af: ReneSejling.dk

Copyright © 2023 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log in

For at forbedre din brugeroplevelse bruger dette website cookies .Accepter

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.