Under en af mine ugentlige løbeture gik mine tanker igang som de plejer efter ca. 1 km om, at jeg ikke er den fødte sportskvinde , og nok aldrig bliver en der får lyst til at løbe et marathon og selvironien slog ud i lys lue. Normalt stopper jeg så den indre dialog og afløser den med positive bekræftelser, såsom all the power I need is inside me now for at holde gejsten oppe og programmere mig selv.
I morges begyndte jeg i stedet at reflektere over behovet for at ironisere omkring mig selv i forhold til sundhed (motion, kost etc). Og kom også i tanke om andre der bruger dette “middel’ en del på Facebook og i andre sammenhænge som en del af vores selviscenesættelse. Måske også dig? Jeg fulgte min impuls i forhold til at undersøge det lidt nærmere dvs. dykke lidt dybere i forståelsen af dette fænomen.
Handler det rent faktisk blot om at dele vores tanker og vise eller bevise at vi ikke er perfekte, at vi er mere autentiske, når vi fortæller om vores udfordringer og såkaldt svage sider?
Eller er det i bund og grund en måde at distancere os fra at tage ansvar for vores egen sundhed eller holde os selv fast i et mønster om, at jeg er ikke sådan en der løber (marathon), er slank/tynd, går op i mad, forsager nydelse, kan holde mig til en plan? Ja du kan sikkert selv supplere med flere skyggeoverbevisninger.
Jeg er selv blevet mødt flere gange med spørgsmålet: Du har vel ikke omlagt din livsstil for at tabe dig, men for sundhedens skyld? Som om det ikke er helt stuerent at ville være slank, se godt ud, føle sig veltilpas, kunne passe lækkert og sexet tøj osv. Hvilke nye muligheder kunne åbne sig, hvis du gav dig selv lov til også at være det?
Og ja jeg bruger også selv det “alibi”, at det er for at forebygge stress. Da jeg for snart et års tid siden følte et par stik i venstre side af brystet, og da et EKG viste, at der kunne være en mindre blokering og at hjertet var lidt forstørret, var jeg lige en tur forbi en hjertespecialist, der heldigvis kunne konstatere at alt var ok.
Så ja det var det, der fik mig i gang med at løbe og kigge på kosten (væk fra pain), men også et ønske om at leve sundt, få mere energi og blive slank og føle mig veltilpas, mere sexet mv. (hen imod pleasure). Men interessant at afdække vores kreative måder at selv sabotere på, Vi kan være yderst raffinerede i vores ubevidste tanke- og adfærdsmønstre og bilde os selv ind at vi er bevidste.
Hvad er din vision for Det Gode Liv? Hvad drømmer du om eller længes efter?
Hvilke overbevisninger har du omkring sundhed, motion, kost, udseende, energi etc?
Hvilke af disse overbevisninger understøtter dine visioner om Det Gode Liv for dig og motiverer til valg, der fører dig fremad mod dine drømme?
Hvilke overbevisninger hæmmer/blokerer og holder dig fast i gamle mønstre og vaner fra fortiden og prøver at trække dig tilbage nærmest som en magnet?
Hvilke handlinger ville være selvkærlige?
Skriv et svar