Elsebeth Fogh

Results through people

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev nedenfor og modtag den gratis E bog Hjælp jeg er så træt af, at ingen forstår mig – styrk din indre power og bliv hørt forstået og respekteret.

  • Forside
  • Shop
  • Styrk din indre power
  • Blog
  • Artikler
  • Coach brevkasse
  • Coach
    • Coach profil
      • Målgrupper
      • CV
    • Karriere coaching
    • Ledercoaching
    • Teamcoaching
    • Stresscoach
    • Integrative coaching
      • The Shadow Effect
      • Blue Print Coaching
      • Referencer Integrative Coaching
    • DiSC profiler
    • Outplacement
    • Livshjulet
  • Ledelsesrådgiver
    • Referencer
      • Samarbejdspartnere
      • Referencer fortsat
  • Citater om livet
  • Video
  • Kontakt
You are here: Home / Blog / Optimer dit parforhold i 4 nemme trin og boost kærligheden og sexlivet – gæsteblogger Maj Wismann sexolog og parterapeut

Optimer dit parforhold i 4 nemme trin og boost kærligheden og sexlivet – gæsteblogger Maj Wismann sexolog og parterapeut

23. august 2012

Optimer dit parforhold

Selvom du besidder en ansvarsposition som de færreste, er du stadig sat i verden med de samme grundvilkår som ammende kvinder i Uganda, sæljagende eskimoer og danske hjemløse. Nemlig at dit døgn kun har 24 timer. Med et job som dit, har du med garanti oplevet, at hjemmefronten knager. Men det behøver det heldigvis ikke blive ved med. For med dine i forvejen gode kompetencer inden for strategi, struktur og målrettethed, så kan du nemt overføre disse på dit parforhold, og endda få afsindigt, ja du hørte rigtigt, afsindigt gode resultater. Nu!

Det er med kærligheden og sexlivet, som med en virksomhed. Jo mere fokus, jo mere du evaluerer og jo mere nyt du lærer, jo bedre resultater kan du også se på bundlinien. Kærlighed og god sex, er ikke, som mange fejlagtigt tror, noget der dumper ned fra himmelen af sig selv. Slet ikke! Når først et par har været i mine hænder, så har de for evigt ændret deres urealistiske forventninger og deres mindset, og så begynder resultaterne at komme. Hurtigt!

Ofte tror vi, at vores partners opførsel og følelsesmæssige reaktioner, kommer fordi han eller hun bare ”er sådan”, men nix, sådan hænger det slet slet ikke sammen. Reaktionen på dig, handler ofte om dig og de følelser DU formår at skabe i din partner.

Optimer dit parforhold

Du kan udføre handlinger, der tiltrækker din partner eller handlinger, der skubber din partner væk. Nøjagtig som med kondition, er der ikke noget status quo! Enten bliver det bedre eller også bliver det værre.

Derfor er det vigtigt, at du kender til følgende indsatsområder, som du nemt kan gøre noget ved.

1)   Huslige opgaver og pligter

Hvor kedeligt det end må være, er det svært at være stort set alene om opgaverne, med mindre man selv har sagt: ”Yes, jeg æælllssker at ordne alle de praktiske opgaver i huset” – det er bare sjældent man som par har haft den snak. Det er ofte sådan, at den der signalere mest travlhed også er den, der slipper nemmest uden om opgaverne. Og det er altså ikke altid lige godt – på den lange bane, for det slider på de følelser din partner har til dig, og langsomt trækker man sig følelsesmæssigt og fysisk – aka ”nul sex” eller lav sexlyst til dig.

Råd: Tag ansvar for at få gennemført en samtale, om der er noget som helst din partner savner på dette område. Er der noget mere, du kan tage ansvar for? Er der noget der skal udliciteres? At du tager initiativ til snakken, er en hjælpende og imødekommende hånd til din partner, som måske nok i sit stille sind savner, at du bringer denne snak på banen.

2)   Kærestetid

Selvom det kom dumpende af sig selv i forelskelsen, og vi datede hinanden i et væk, så sker der bare noget, når der er hverdag og 10 år på bagen i et parforhold! Kærestetid som begreb har mange funktioner bl.a. høj kvalitet af nærvær. Og nærvær fylder op på kærlighedsbeholderen. Og en fyldt kærlighedsbeholder giver lyst til kys, kram, sex og intimitet, OG man bliver mere rummelig som menneske, og det er måske nemmere for din partner rent følelsesmæssigt, kun at have dig få timer i døgnet, hvis hun eller han VED og kan mærke, at du prioritere kærestetiden højt.

Råd: Er du ”short on time” og har få timer hjemme, så begynd at invitere din partner på ”dates”, hvor du slukker mobilen og har fuld fokus på din partner. Spørg: ”Hvad går du og tænker på for tiden?” eller ”Hvad fylder mest i dit liv lige nu?” eller ”Hvad savner du?” Og så skal du bare lytte. Man kan ikke diskutere, hvordan andre mennesker har det, men man kan lytte, hjælpe og give mere af det, der faktisk virker.

3)   Hvad gør din partner glad

Små børn dør eller bliver følelsesmæssigt skadet, hvis de ikke får og kan mærke kærlighed fra deres forældre. Og som voksen har vi i dette land en total misforstået holdning til, at vi ikke behøver kærlighed fra andre, vi skal kunne klare os uden, men nøjes med at ”Elske os selv!” Forskning viser igen og igen, at vi som partnere i et kærlighedsforhold ikke kan undvære oplevelsen af at føle os elsket. Der er stor forskel på, hvad der gør dig og hvad der gør din partner glad, og du giver med garanti det, der gør dig selv glad, for sådan fungere vi mennesker ubevidst. Og så kan du give og give og ikke forstå, hvorfor din partner ikke bliver glad og lykkelig!

Råd: Stop spild af din tid og spørg, hvad der gør din partner glad, hvad hun eller han ville elske at ”få” fra dig. Måske er det gaver (ja, det er faktisk også et kærlighedssprog, men her i DK, har vi en tendens til at kalde det overfladisk materialisme, til trods for at en buket vintergækker fra grøftekanten OGSÅ er en gave). Måske er det mere kærestetid, måske er det flere fysiske berøringer altså kys, kram og holde i hånd eller måske noget helt tredje. Der er ingen grund til at spilde din tid. Find ud af, hvad der gør din partner glad, og gør det, i stedet for at løbe rundt og gøre en masse, som i bund og grund er spild af tid og ikke virker.

4)   Sæt rammerne for god sex

Nej, som du nok har opdaget, så kommer god sex ikke af sig selv. Specielt ikke hvis man har travlt eller for den sags skyld går i seng på forskellige tidspunkter. Men vi danskere har endnu en myte inden for parforhold og sex, nemlig at ”Rigtig sex er spontan sex!” – og magen til ævl og bævl skal man altså lede længe efter. For når først i ligger der og kissemisser, så har du allerede glemt, om sexen var aftalt på forhånd eller ej. Spontan sex er sex, der sjældent sker i de danske parforhold – hvor sexlyst eller mangel på samme i øvrigt er et af de allerstørste problemer. Måske fordi vores samfund simpelthen ikke er indrettet til at give lysten til forplantning gode vilkår.

Råd: Begynd at gå samtidig i seng, gerne 30 minutter tidligere end i plejer. Ikke fordi I skal have mere sex eller aftale at have sex, men fordi der er en større sandsynlighed for at spontan sex kan opstår, når man ligger under dynerne sammen og uden at være alt for udkørt. Øv dig i at give kærtegn, du nyder at give. Jo mere du nyder at give kærtegn, og jo mere du nyder at få kærtegn, jo mere sex dyrker i også. Og det er et faktum.

Rigtig god fornøjelse Kh Maj Wismann – sexolog og parterapeut – Travl karrierekvinde, mor til to, med en mand, der rejser meget og ejer af sitet www.websexolog.dk

Relaterede indlæg:

  1. De 6 trin til en vinderkultur
  2. Bliv medlem af Maj Wismann´s VIP Klub Kærlighed

Skrevet i: Blog

Forrige indlæg Næste indlæg

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh

Elsebeth Fogh har siden 1998 coachet ledere og medarbejdere til den korteste vej til de vigtigste mål. Til fornyet indsigt og bevidsthed om, hvad de virkelig ønsker sig. Bidraget til overblik over, hvad der helt specifikt skal til, for at nå de vigtigste mål, og hvad der står i vejen. Sikre at der skabes varige forandringer.

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
  • YouTube

Copyright © 2023 · Elsebeth Fogh · Udviklet af: ReneSejling.dk

Copyright © 2023 · News Pro Theme til Genesis Framework · WordPress · Log in

For at forbedre din brugeroplevelse bruger dette website cookies .Accepter

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Nødvendige
Altid slået til

Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

Ikke nødvendige

Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.