Jeg har altid opfattet mig selv som sådan en, der er mest seriøs, logisk, analytisk, fornuftig og resultatorienteret – og har bestemt ikke set mig selv som særlig kreativ, legende eller med sans for stil, tøj og indretning. Har mest udviklet min venstre hjernehalvdel og ikke fokuseret så meget på at træne den højre. Har også afskrevet mig selv, som sådan en der ikke er teknisk minded, eller har sans for farver, æstetik fotografering, ikke i stand til at se lyskontraster osv osv
Hvordan ser du dig selv? Hvad har du fået at vide, da du var barn at du var god til? Og ikke god til? Hvilken bås er du blevet sat i?
Skal det fortsat have lov til at være din sandhed? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv. Og valgt at gøre oprør mod de gamle labels.
Det er min overbevisning, at det vi fokuserer på vokser, og de sider af os selv vi har lukket ned engang i barndommen eller ungdommen, kan vi åbne op for igen, hvis vi kan mærke en længsel efter at udtrykke os selv på andre måder end vi plejer. Hvis vi beslutter at udfordre komfortzonen, og fjerne de selvskabte barrierer for, hvad vi kan tillade os at sige, gøre, have og tjene mv. – som vi har adopteret fra omgivelserne
Det er der kommet disse billeder ud af – og ja jeg er blevet sådan en der elsker at shoppe designertøj på lagersalg, finde min egen stil og give den gas – selv om jeg er 50+ og mormor. Efter jeg er begyndt at træne mindfulness og skærpe mine sanser, får jeg konstant øje på nye motiver, og jeg er vild med at fotografere med min Iphone. Holder af alt der er effektivt og let at gå til. Den har åbnet en helt ny verden for mig.
Min store passion er at gå på lagersalg og finde designertøj til gode priser og sammensætte det, så jeg føler mig godt tilpas. Det lækre kvalitetstøj på billederne har jeg købt hos USO, som har butik i Fredericia. USO er en multibrand butik med fokus på danske designere/leverandører og henvender sig til piger i alle aldre. Jeg oplevede en udsøgt personlig betjening på modebazar i Odense sidste weekend, hvor den professionelle ekspedient stylede mig med tøj, der kan kombineres på kryds og tværs. Og nej jeg bliver ikke sponsoreret, men var vildt begejstret for hendes evne til at læse mig og mine ønsker. Det er bestemt ikke sidste gang jeg handler hos dem. Du kan se de aktuelle kollektioner på deres hjemmeside
Den sorte jakke med fake skind ærmer og revers er fra Pulz, de stramme sorte uldbukser med fake skindkanter, lynlåslommer med detaljer og knapper forneden er fra I say, blusen med HOPE samt skjorten med guldkors og de gråmelerede bukser med nitter på baglommerne – som jeg købte i 2 varianter – er fra Uldahl. De sorte tigerstribede leggins under HOPE blusen er fra Philosophy Blues Original.
De sorte sneakers er fra Adidas og købt i London, da vi var på kursus med Anthony Robbins og gik på glødende kul for et par år siden. Ja jeg er Firewalker. Når man har prøvet det, er man ikke bange for ret meget mere, og ved at man kan programmere sig selv til de utroligste ting. De sorte lange støvler med plateu sål er fra ECCO købt på Egeskov marked. Palliet stilletterne – som jeg ikke har fået lært at gå ordentlig i endnu – er fra Mary B og købt på udsalg i Rudkøbing på Langeland i forbindelse med en undervisnings- og coachopgave. Det må være et fremtidigt projekt at få lært at gå i stilet til særlige lejligheder 🙂 Har kun haft dem på nytårsaften
Det var vildt sjovt at tage billederne på havnen i Kerteminde søndag formiddag, hvor jeg skiftede tøj i bilen. Min mand Thomas har taget billederne med sin Iphone. Og vi grinede noget af, hvad folk mon tænkte vi lavede, når de gik forbi bilen, hvor jeg skiftede tøj – mens vi snakkede om nye vinkler og perspektiver.
Jeg har også fået lært at bruge et par enkle billedbehandlingsprogrammer. Collagerne er lavet i Instaframe som er en APP, der kan downloades i APP Store og størrelsen på billederne er justeret i Pixlr så min hjemmeside ikke bliver for tung, selvom der er mange billeder. Inspiration til forskellige poses har jeg fået ved at kigge med på forskellig blogs på Bloglovin, hvor du også kan følge denne blog ved at klikke på Bloglovin ikonet og/eller tilmelde dig mit nyhedsbrevet øverst, så du får besked direkte i din indbakke.
Hvad er dine erfaringer med at være kreativ og legende?
Del gerne dine foto tips og/eller tips til kvalitetsmodetøj til gode priser i kommentarfeltet. Så vi kan spille hinanden bedre
Skriv et svar