Min mor der fyldte 80 sidste søndag, blev igen i torsdags indlagt akut med en forbipasserende blodprop i hjernen. Hun fik synsforstyrrelser og havde taleproblemer, og da min bror ringede til 112 sendte de en ambulance ud, der denne gang kørte hende til Odense. Som du nok kan forestille dig, og måske selv har prøvet, så er det chokerende at blive ringet op, smide hvad man har i hænderne og køre afsted med håbet om, at det ikke er for alvorligt. Og at situationen ikke forværres indenfor de første 24 – 48 timer, hvor risikoen for at få flere blodpropper er størst. Men jeg havde det som om, jeg er ved at vænne mig til situationen, så jeg var ikke så oprevet som de sidste gange.
Jeg var dybt imponeret af personalets professionalisme, menneskelige indsigt og humor og synes det er vigtigt at dele den positive oplevelse, så vi ikke kun hører om, når det går galt i sundhedsvæsenet. Der har naturligvis været indkøringsvanskeligheder på afdelingen, da det er en ny måde at arbejde på, men som både patient og pårørende var vores oplevelse helt i top. Jeg er dybt taknemmelig for de mennesker der er der, når andre er i nød. Der arbejder i døgndrift under et kæmpe pres. Og synes det er smart at specialisterne kommer til patienten og ikke omvendt. Mor har selv været ansat som sekretær på OUH i over 25 år, så hun var også glad for at mærke alt fungerede optimalt
Jeg ankom samtidig med ambulancen ved 19 tiden og mor blev kørt ind på en enestue. Falckfolkene var vildt søde (og ja flot fyr i uniform) og havde hele vejen talt beroligende om ferieture i Danmark for at aflede opmærksomheden, da hun var chokeret, rystede og virkede lidt desorienteret, indtil hun fik lidt ro på igen og mærkede hun var i gode hænder. Personalet var straks på pletten, tog blodprøver og fortalte at der ville kommer en læge. De spurgte til hendes medicin og fik en kopi af listen min bror havde medbragt.
Lægen kom indenfor meget kort tid og undersøgte hende grundigt for at tjekke hendes funktionsniveau og sagde, at der ville komme en neurolog for at tilse hende og vurdere hendes tilstand. Hun fik ros for, at hun havde stærke ben, og hun var stolt af, at hun går stavgang flere gange om ugen. Også neurologen kom indenfor den første time og undersøgte hende endnu grundigere, og spurgte både hende og os til symptomerne. Hun kunne da læse igen og stammede ikke helt så meget mere. Havde stadig lidt udfordringer med hukommelsen, men ikke så meget som sidst. Vi talte om at hun havde virket forpustet/stakåndet op til blodpropperne og ikke i så god kondition siden i sommers. Han orienterede os om, at årsagen til blodpropperne kan være arterieflimmer i hjertets forkammer, så han henviste hende til ambulant undersøgelse for det, og sagde at han og lægen lige ville drøfte, hvad der så skulle ske. Så vi ville høre nærmere indenfor kort tid.
Der var meget roligt i FAM som er den fælles akutmodtagelse og alt personale var søde, omsorgsfulde og effektive. Det var virkelig trygt og en hyggelig stemning med en super flot udsmykning i venteværelset, jeg simpelthen måtte forevige. Personalet holdt os løbende orienteret om, hvad der skulle ske og hvad den forventede ventetid var. Mor trængte til at komme på toilettet og vi tog chancen, så jeg fik hende på benene. Hun var lidt svimmel og gik usikkert, men jeg støttede hende derud. Det var godt at se hende på benene igen. Hun var klart i bedring.
Mor blev så henvist til CT scanning af hjernen. Blev hentet indenfor kort tid, var højst væk et kvarter og fik så at vide, at de ville beholde hende til observation natten over på deres døgnafsnit CAP Center for accelerede patientforløb, som til fulde levede op til deres navn 🙂 Hun fik straks ved ankomsten på sin enestue ved 21.30 tiden besøg af en sygeplejerske, der ville være hendes kontakt person. Hun tog blodtryk der så fint ud, og fortalte, at det er yderst vigtigt, at man behandles indenfor 4 timer, hvis blodproppen sætter sig fast eller der kommer en ny. Hun ville vække hende hver anden time hele natten for at tjekke hendes tilstand med diverse tests. Hun udleverede en brochure om afdelingen og fortalte, hvad der skulle ske næste morgen. Og at der nok ville være stuegang allerede ved 9 tiden, som jeg var velkommen til at deltage i. Også på stuen var der flot udsmykning og hyggelig stemning med lækre farver og god energi
Mor fik efter nattens faste taget blodprøver kl. 6.30 og efter morgenmaden kørt til scanning af kranspulsåren i halsen. Da hun kom op igen kom dagsygeplejersken og orienterede om at lægen allerede havde været der og ville komme igen. Og der ville komme en fysioterapeut og en ergoterapeut for at lave diverse fysiske og mentale test. Mor kunne gå helt normalt igen, også på trapper, men hun havde problemer med balancen og der var kun en enkelt øvelse det kneb med omkring at tegne et klokkeslet. Så hun var næsten sig selv igen.
Lægen kom til samtale med resultaterne af hjernescanningen, som viste ar efter tidligere blodprop, og hun blev udskrevet kort før kl. 11 til ambulant undersøgelse på hjerteafdelingen. Vi bestilte en kopi af journalen, så vi selv kan læse det hele, når der er mere ro på igen. Det er også rart og betryggende. Mor bad om svar på hendes Kalium og Kolesterol tal, som lægen gik ud og hentede. De var begge fine efter hun har fået fordoblet medicinen siden ultimo august.
Det kan man vel nok kalde et accelereret patientforløb på den gode måde, hvor hastværk ikke er lastværk. Hun skal til kontrol ved egen læge i næste uge.
Skriv et svar