Så har jeg lagt video 2 vedr. Guide til Det Gode Liv ud på You-tube og Facebook gruppen Guide til Det Gode Liv for dig der har interesse i selvudvikling. Ønsker at udfordre både janteloven og din personlige komfortzone. Som har besluttet dig for ikke længere at holde dig selv tilbage og begrænse dig. Som vil forandring og udvikling og hilser ny inspiration og værktøjer velkomne. Jeg blogger jævnligt på gruppens væg og lægger nye videoer op. Del gerne linket med andre, der blot ønsker fornyelse eller måske en gennemgribende renovering af deres liv.
Ledere ønsker det samme på tværs af generationer
Lederne mandag skriver, at når ledere fra forskellige generationer skal beskrive det gode lederjob, ønsker de i virkeligheden det samme, viser nye tal fra Lederne. I undersøgelsen er ledere fra forskellige generationer blevet bedt om at beskrive det gode lederjob, og her peger alle ledere på tværs af generationer på, at de vil have personlig udvikling, indflydelse og udfordringer, som det vigtigste. Derimod vægter Generation Y løn højere end både Generation X og Babyboomere, hvorimod Generation X prioriterer balance med familielivet, og Babyboomere vil have ansvarlighed.
Globalisering – friere flow af serviceydelser, produkter, ideer og mennesker
Ledelseidag opsumerer globaliseringens indflydelse på ledelse jfr. IBM Global CEO Study 2010, hvor IBM, et af verdens største konsulenthuse, har interviewet 1.500 topledere fra 60 lande og 33 brancher og spurgt, hvordan de ser den fremtidige udvikling. Lederne svarer, at omgivelserne i fremtiden bliver meget mere komplekse og foranderlige, og cirka halvdelen af de adspurgte mener ikke, deres organisationer er rustet til det i dag. Desuden mener to tredjedele af toplederne, at de er nødt til at ændre deres virksomheder fundamentalt inden for de næste to år. Hovedkonklusionen er, at man ikke mere kan regne med at klare sig med klassiske ledelsesdyder som konsekvens, disciplin, integritet og endda vision, men at kreativitet skal indarbejdes i alle hjørner af organisationerne, for at man kan tilpasse sig hurtigt nok og udnytte de muligheder, som kommer og går hurtigere, end vi er vant til. Det siger sig selv,… [Læs hele artiklen]
Sådan skabes 39% reduktion i sygefraværet
Var i går til et super spændende arrangement i IDA Lederforum Syddanmark hos Deloitte om hvordan man kommer styrket ud af krisen. Hotelchefen fra Hotel Nyborg Strand fortalte f.eks. om deres strategi om fokus på kompetenceudvikling og kommunikation, idet de har afsat 6 mill og fået bevilget 2,1 mill fra Forebyggelsesfonden til et trivselsprojekt der bygger på åbenhed, ærlighed og medarbejderinddragelse, men samtidig også på klarhed over alvoren og skærpede forventninger, ud fra en forudsætning om at medarbejderne er den vigtigste ressource. Samtidig inspirerede direktøren fra Aurigia/Cheminova om deres indsatser i forhold til CSR, der bygger på det faktum at landbrugsjorden er dalende i forhold til befolkningstilvæksten, hvorfor deres mission er at forbedre livsbetingelser ved at levere produkter (plantebeskyttelsesmidler), der forøger udbyttet og kvaliteten af afgrøderne. Han fortalte om deres rådgivningsindsats i landsbyprojekter i forhold til brug af værnemidler og en strategisk beslutning om at stoppe… [Læs hele artiklen]
Fortæl verdens bedste nyhed og styrk CSR profilen
Klik på Nyhedsbrev fra DI og tilmeld jer som os oplysningskampagnen om bekæmpelse af fattigdom og styrk samtidig virsomhedens CSR profil. Det er vigtigt at sprede budskabet om succeshistorierne, så vi husker på at det nytter. Verdens bedste nyhed er nemlig, at kampen mod nød og fattigdom har hjulpet. Over 50 u-landsorganisationer, DANIDA, DI og FN er for første gang gået sammen om en kampagne. Du kan også gøre en forskel.
Netweaving – pay it forward
Hovedtaleren på torsdagens Network010 konference var Bob Littell, skaberen af det respekterede verdenskendte fænomen Netweaving – What goes around comes around eller på dansk, den ene tjeneste er den anden værd. Hans motto er: Good things happen to those who make good things happen. Hans anbefaling er, at vi i stedet for som det første at tænke hvad kan jeg opnå, når vi møder nye mennesker tænker: hvad kan jeg gøre, for at denne person kan få sin forretning til at vokse? Hvordan kan jeg bidrage f.eks. ved at tilføre ny viden eller føre pgl. sammen med en relevant person fra mit netværk. Hvordan kan jeg gøre en meningsfuld forskel? Så vil du garanteret blive husket med taknemmelighed.
Fyns sundeste arbejdsplads
Konkurrencen om at blive Fyns sundeste arbejdsplads er godt igang, og hvor er det dejligt at se de mange gode sundhedsinitiativer beskrevet i Fyens Stiftstidende. I dag var turen så kommet til Rynkeby Foods, som vi alle kender for den liflige Rynkeby Most. Pudsigt nok havde jeg også i dag et møde hos Rynkeby Foods med kvalitetschefen om CSR strategien, hvor sundhed naturligvis spiller en fremtrædende rolle. Cykelholdet Team Rynkeby var i årevis firmaets sunde flagskib, men for fire år siden spillede ledelsen bolden op til de ansatte med sundhedstjek, sundhedsforsikring, massage, motionsrum, fællesarrangementer, DHL stafet etc. Og så har de indført en smiley ordning: Har du haft en god dag på arbejde? Det kunne vi alle have stor gavn af, lige af checke med os selv. Hvordan er sundheden på din arbejdsplads?
Strategisk Talent Management hos A.P.Møller Mærsk
Jeg var i går til et spændende netværksarrangement med WOW hos A. P. Møller Mærsk for at høre Maria Pejter, Senior Director, Group Talent Management, Group HR og medlem af DEA´s tænketank for talentudvikling, fortælle om deres arbejde med strategisk talent management. Mærks´s unikke kompetence er at gøre svære ting på svære steder, især indenfor boring efter olie. Da hun overtog ansvaret, foretog de en del større analyser, der illustrerede at de tidligere har været for elitære og kun arbejdet med talentudvikling med fokus på ca. 1% af medarbejdere, der ikke viste hverken større fastholdelse ligesom under 25% af de anviste kronprinser/prinsesser fik jobbene over en årrække. De har derfor erkendt, at der skal arbejdes med en større, bredere og dybere “pool” af talenter p.t. top 1.000 udfra definitionen: Talent er ikke noget du har, men noget du gør. Afhænger af den til enhver tid gældende strategi.
Netværk – usympatiske eksperter eller sympatiske fjolser
Jeg var i torsdags til foredrag hos Fynsk Erhverv med en af Danmarks førende netværksforskere Christian Waldstrøm, Unilyze som er forfatter til bogen Ledelse af Netværk. Vi er alle stærkt præget af de relationer vi har, både professionelt og privat. Uanset om vi er klar over det eller ej, påvirker de vores muligheder og er afgørende for, hvordan organisationer fungerer. Så et godt råd er, at arbejde strategisk med netværk og prioritere, hvor du bruger dine ressourcer bedst. At tænke over, hvor du gerne vil hen og dernæst finde stien. At udvælge de helt rigtige nøglepersoner/områder. At afdække potentialet i forhold til dit mål. Så dit udbytte står mål med din indsats. Kvalitet fremfor kvantitet. Hvis du max kunne have 10 relationer, hvem er så de vigtigste? Vælger du de usympatiske eksperter eller sympatiske fjolser?
Video coaching
Så kom den første video i luften i weekenden med introduktion til mit nye video coaching koncept. Intro til Guide til Det Gode Liv Det var et stort skridt ud min komfortzonen, men befriende at give mig selv lov til at være nybegynder og bare kaste mig ud i det. Hvilket skridt har du brug for at tage, for at sætte dig selv fri? Hvilke ideer og projekter går du med, hvor du venter på det perfekte øjeblik, hvor alt er helt klar? Du kan deltage i dialogen på Facebook gruppen Guide til Det Gode Liv, ligesom jeg er ved at få oprettet en videoblog. Der vil vi udfordre både janteloven og vores komfortzone. Just do it!
- « Previous Page
- 1
- …
- 17
- 18
- 19
- 20
- 21
- …
- 25
- Next Page »