Forleden deltog jeg i Fynsk Erhverv og Børsen Executive Clubs arrangement Netværk som vækststrategi , hvor Mark Patterson, Network Academy og medforfatter til bogen Experience Leadership in Practice og forfatter til den kommende bog The Network Code anførte, at erhvervslivets netværk udgør et stort uudnyttet potentiale. Danske virksomheder mangler viden, strategi og værktøjer til at arbejde professionelt med området. Remember it´s not what you know, but who you know that´s important – but also who knows you. Han anførte 10 succeskriterier for at skabe vækst gennem netværk
Så er vi ISO certificeret
Som led i vores vækststrategi, har vi besluttet at lade os ISO certificere gennem Dansk Standard. I dag kom så den godkendte auditrapport uden anmærkninger, efter vores certificeringsaudit i sidste uge. Det har været en god og sund proces at få beskrevet alle processer, mål og handlingsplaner, politikker og kvalitetskriterier mv. At få taget store beslutninger og lagt fremtidstrategier giver klarhed og overblik. Det giver et professionelt fundament for driften og ikke mindst tryghed for vore kunder. At sikre fremdrift, udvikling og løbende forbedringer samt en tæt kundekontakt, er flere af de fordele vi har set. At få sparring på det vi gør, er uvurderligt og udvikler læring og synergi.
Etik i coaching
Bølgen af etiske skandaler over hele kloden påvirker os alle både økonomisk og følelsesmæssigt samt i forhold til vores tillid til virksomhedsledere og politikere. ICF International Coach Federation har derfor besluttet sig for at sætte særligt fokus på etikken indenfor coachbranchen, da vi som organisation og medlemmer er dedikeret til at sikre, at vi som professionelle coaches forstår og følger høje etiske standarder. Da coachingbranchen fortsat er ved at definere sig selv, kan vi stadig have brug for at være bevidste om og skabe klarhed over etiske spørgsmål. ICF Global opfordrer derfor alle coaches til at stille spørgsmålstegn ved egen etik.
Hjælp!
Det er et krav til ledere i en stadig mere kompleks verden, at de er i stand til at modtage hjælp fra andre mennesker ifølge organisationspsykologiens grand old man professor Edgar Schein, skriver Berlingske Nyhedsmagasin 9. april. Han har undersøgt hjælpens væsen, og hvorfor det kan være så svært, for især ledere at bede om den. Intet menneske har svar på alting, siger han, så derfor er det et krav til ledere i dag, at de tør spørge andre mennesker – også deres medarbejdere – om hjælp. Ellers bliver opgaven ikke løst. I sin bog Hjælp – om at give og modtage hjælp, udforsker han hjælpens væsen og og den dynamik mellem mennesker, der får samarbejdet til at glide, eller gå i stå. I forhold til de virksomheder han har studeret, siden han i 1952 blev phd, er hovedpointen, at lederens rolle må ændre sig fra… [Læs hele artiklen]
Samarbejde med Kerteminde Turistbureau
Vi har indledt samarbejde med Kerteminde Turistbureau om at rejse fondsmilder til nyt turismeprojekt. Elsebeth Fogh er projektleder og den der fører pennen på projektbeskrivelser, konceptudvikling, referater af møder mv. og partner Thomas Hansen står for formidling, markedsføring og branding af konceptet. Følg projektet på denne side, hvor vi løbende vil opslå nyheder
Danskerne efterlyser mere ligestilling
Under denne overskrift meddelte Ritzau forleden, at et flertal af danskerne mener, at der er en udbredt ulighed mellem mænd og kvinder i Danmark. EU´s analyseinstitut Eurobarometer har målt på de europæiske landes forhold til ligestilling og resultaterne viser, at 57% af danskerne mener, at der er udbredt ulighed mellem kønnene i Danmark. Af dem mener 66% samtidig, at der bliver gjort for lidt for at fremme ligestillingen. Ligestillingsminister Lykke Friis citeres: “Det siger mig, at vi er kommet langt i Danmark, men vi er ikke i mål endnu. Jeg vil arbejde med at brede ligestillingsdebatten ud. Der har været en tendens til at det her kun har optaget kvinder, og det tror jeg er en af årsagerne til, at vi ikke har nået det endnu.” Elsebeth Fogh har valgt at være aktiv medlem af ledernetværket WOW Women on their way for at påvirke denne debat og udvikling i… [Læs hele artiklen]
Medlemsmøde i ICF afholdes på Fyn
Mandag den 22.3.2010 afholdes der medlemsmøde i ICF Danmark på Hotel H. C. Andersen i Odense kl 17-20. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du nå det endnu ved at kontakte ICF Danmark. Du kan læse vedtægterne og tilmelde dig på www.icfdanmark.dk
Stigende kundeefterspørgsel efter ICF certificerede coaches
Ifølge Coaching World Newsletter March 2010 er der sket en 50% stigning i antallet af Akkrediteringer (dvs. certificeringer) på verdensplan i løbet af de sidste 9 måneder, hvilket er den største stigning i ICF´s 11 årige historie. Stigningen skyldes stigende efterspørgsel fra coaching klienter på ICF certificerede coaches. Ifølge ICF Global Client Study i 2009 har 77% af de adspurgte coachingklienter angivet at certificeringen er vigtig ved udvælgelsen af coach. 44% af coachingklienterne har angivet at certificeringen er meget vigtig. Det underbygger klart vores beslutning om, at Elsebeth Fogh i 2009 som en af de få danskere, blev PCC certificeret fra ICF. Kontakt os gerne, hvis du vil høre nærmere om forløbet eller læs mere under Mentorcoaching.
Kvalitet og kundepleje er nøglen til vækst
Erhvervsbladet skrev i går, at på rådgiverkonferencen i Kolding 3. 3.2010 gav en af Danmarks vækstdirektører Poul Skadhede, formand for DI-Videnrådgiverne en ordentlig opsang til rådgivere, der gerne vil vækste. Vil du vækst, så skab værdi! Han henviste til at undersøgelser viser, at hvis man på en 6 skala kan hæve tilfredsheden fra 4 – 5, så vil overskuddet i virksomheden fordobles. Hans budskab var at kvalitet og kunderelationer er altafgørende for væksten. Der var kun et par stykker, af de hundrede tilstedeværende rådgivere, der kunne sige ja til, at de systematisk målte kundernes tilfredshed. Det er ikke godt nok konstaterede han! Måler du på kundetilfredsheden? Som tidligere HR chef for Jensens Bøfhus kæden har jeg ret gode erfaringer med systematiske målinger.
Test er vejen til jobbet
Ifølge Månedsmagasinet Business-Syd 2.3.2010 er personligshedstest nu et uundværligt redskab inden for rekruttering, og der er luget ud blandt useriøse udbydere. De citerer professor Henrik Holt Larsen, institut for organisation på Handelshøjskolen i København for, at personlighedstest i løbet af de sidste 30 år er blevet et accepteret redskab. Citatet underbygges af deres kilde Cranet-projektet der er et internationalt HRM forskningsprojekt, som omfatter universiteter og businessskoler i 40 lande verden over.