Skandinaviske virksomheder har en relativ overvægt på Dow Jones Sustainbility Index og Global 100 udtaler Robert Strand Ph.d-stipendiat på Copenhagen Business School (CBS) til Media Planet i maj 2010, fordi de samarbejder med deres interessenter. De skandinaviske virksomheder opbygger tillidsbaserede partnerskaber med NGO´er, offentlige institutioner og endda konkurrenter, med det formål at imødekomme fælles sociale og miljømæssige udfordringer. Han har identificeret den grundlæggende fælles årsag, at samarbejde er en del af den skandinaviske kultur og at virksomhederne beskriver CSR som “det rigtige at gøre”. Han mener at det vil vise sig at udgøre en langsigtet konkurrencemæssig fordel, set i lyset af, at vi står overfor stadig mere komplekse sociale og miljømæssige problemstillinger, som man ikke kan løse alene.
Managementguruen Michael Porter er fortaler for strategisk CSR og hævder at det udgør et værdifuldt værktøj, hvormed CSR og virksomhedens strategi kan integreres. Men Robert Strand advarer mod, at engagere sig i CSR med det primære formål at skabe konkurrencemæssige fordele, idet man så fjerner etikken fra CSR og det er i modstrid med den måde, som Skandinavien har opnået sine stærke CSR præstationer på. Det er i virksomhedernes langsigtede interesse, fordi det giver et ry som ansvarlige og troværdige, men intentionen er vigtig.
Hos Elsebeth Fogh er vi medlem af Socialt Netværk Fyn, som har fokus på virksomhedernes sociale engagement og samarbejder med interessenter på det rummelige arbejdsmarked. Ideen er at fremme inspirationen virksomhederne imellem, så det sociale engagement bliver en væsentlig del af den fynske virksomhedskultur.
Også Fynsk Erhverv sætter nu fokus på strategisk CSR, idet Elsebeth Fogh fra august 2010 faciliterer en ny netværksgruppe for ledere, der er medlem af Fynsk Erhverv, med interesse for emnet. Efterdønningerne fra krisen har øget kravene til god ledelse både på det strategiske og taktiske niveau. Det handler om at øge konkurrencekraften og ROI (Return on investment) ved at udvise høj grad af etik, så både kunder og medarbejdere oplever, at virksomheden bidrager til samfundet og skaber tillid til og stolthed af at være en del af brandet. Vi vil derfor i denne netværksgruppe sætte fokus på emner som CSR, den gode ledelse, anerkendende ledelse, diversity management, trivsel og medarbejdernes brug af de nye sociale medier. Kontakt Fynsk Erhverv og deltag på opstartmødet i august, hvor du kan give din mening og erfaringer til kende, så får du indflydelse på formål, fokus, form etc.
Skriv et svar