De fleste ledere på de danske virksomheder tjekker deres smartphone inden for en time efter, at de er stået op, og inden for den sidste time om aftenen, inden de går i seng. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne. Smartphones har gjort, at der bliver tjekket og skrevet mails og sms´er nærmest i døgndrift, og 40 procent af ledere vurderer da også, at de bruger mere tid på arbejde nu, end de gjorde, før smartphonen flyttede ind i jakkelommen. Men langt de fleste ledere er rigtig glade for de muligheder, som teknologien giver. Hele 82 procent af de adspurgte fastslår således, at smartphonen i højere grad er en lettelse i arbejdet end en belastning.
– For langt de fleste ledere er det en livsstil at være leder, og derfor flyder arbejde og fritid ofte sammen. Smartphonen har gjort det endnu nemmere for lederen at være fleksibel. Men samtidig er det vigtigt, at lederen opstiller nogle klare leveregler over for sig selv – eksempelvis i forhold til hvornår og hvor ofte, der læses og besvares mails. Og lederen skal som rollemodel huske at være meget bevidst om, hvornår på døgnet der bliver kommunikeret med medarbejderne, siger Niels Henriksen, rådgivningschef hos Lederne.Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.585 ledere, heraf flest i den private sektor. Den offentliggøres senere på efteråret. Læs om gode råd til ledere om brug af Smartphones her
Jeg tilbyder som stress coach og stress rådgiver at hjælpe virksomheder med at få udarbejdet en stress politik med retningslinier for brug af mails og telefon i fritiden
Skriv et svar