Det er en del af lederjobbet for de fleste ledere i Danmark at forholde sig til medarbejdernes personlige problemer. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne baseret på svar fra over 3.000 ledere. Flere end tre ud af fem, 62 procent, af de adspurgte ledere siger, at de som en del af lederjobbet skal tage stilling til medarbejdernes personlige problemer. Ifølge ledelsesrådgiver hos Lederne Niels Henriksen er det ikke overraskende, at lederen bliver inddraget, når medarbejderne eksempelvis har knas i ægteskabet. – Lederjobbet anno 2011 handler om mere end at lede og fordele arbejdet. Ledelse handler i høj grad også om empati og forståelse for medarbejdernes situation. En medarbejder med personlige problemer kan ikke altid parkere dem derhjemme. Lederen, som hjælper en medarbejder, der i en periode måske præsterer dårligt på grund af problemer med eksempelvis børn, ægtefælle eller økonomi, udviser et personligt lederskab, siger Niels Henriksen. Elsebeth anbefaler altid sine klienter at udfylde et livshjul for at tage en temperaturmåling på alle livsområderne, for at skabe det bedste overblik til brug for en prioritering af indsatsområderne.
Skriv et svar