Anmeldelse. Jeg giver 5 stjerner ud af 5 til forestillingen Influencer Influenza. Som nyudsprunget blogger & influencer, er jeg nysgerrig på branchen og influencerne, der indtager SoMe scenen.
Jeg har gjort mig mange tanker om min egen rolle som influencer, der inspirerer kvinder midt i livet til øget energi, vitalitet, velvære og skønhed. Hvordan jeg finder mig selv i junglen af upcoming unge influenter, agenter og brands, der ønsker at co brande med bloggere og influencere.
Jeg har reflekteret over, hvordan jeg sikrer, jeg får sjælen med på rejsen som influencer. Emner som moral og etik er oppe at vende. Hvordan jeg kan bevare min mere intellektuelle, nøgterne og faktabaserede stil, da jeg bare ikke er til small talk. Men til dybde og effektive resultater
Hvordan jeg finder mig selv tilrette som blogger og influencer. I denne nye måde at drive forretning på, hvor varen jeg sælger egentlig er mig selv, men på en mere indirekte måde, end da jeg var konsulent, coach og rådgiver. Og så alligevel mere både personlig og privat. Til offentligt skue
Derfor var jeg vildt spændt på forestillingen Influencer influenza på Odense Teater instrueret af Kasper Jacob Sejersen, der også har skrevet manuskriptet. Spillet af b.la. 3. års studerende fra Den Danske Scenekunstskole – skuespiluddannelsen i Odense
Jeg blev bestemt ikke skuffet. De dygtige unge skuespillere imponerede med en fantastisk indlevende præstation. Jeg glemte nærmest, at de ikke var de karakterer, de spillede. Som unge influencere og deres skruppelløse agent, der kun fokuserede på profit, og jagten på den næste kontrakt. En casting og skuespilkunst, der var spot on.
Jeg følte hurtigt, at jeg nærmest kendte dem. At jeg følte, hvad de følte. Da scenerne var så genkendelige fra det virkelige liv på de sociale medier – eller måske rettere den iscenesatte virkelighed
For hvor går grænsen egentlig mellem fiktion og realitet?? Det var nok det store spørgsmål, jeg tror vi var flere, der gik hjem med efter forestillingen Influencer influenza
Hvordan er livet, når kameraerne bliver slukket? Hvad er konsekvenserne af, at være så meget på som blogger og influencer. Jagten på likes. Som en junkie, der kun kan tænke på sit næste fix
Der var højt tempo, humor og action helt fra start, så der var ikke tid til at kede mig. Men også stille stunder med tid til eftertænksomhed, så jeg var hele følelsesregistret igennem. Der blev gjort flittigt brug af lyd og lys til at underbygge pointerne
Der var masser af selvironi. Jeg kunne sagtens genkende mig selv og mine kollegaer i de fleste af situationerne. Der blev skabt et lille intimt rum, hvor man var helt tæt på skuespillerne. Det gav en oplevelse af at være med på 1. parket, som når man følger influencerne på skærmen
Der blev gjort brug af både video på storskærm og håndholdte bevægelige kameraer, der hang ned fra loftet, hvor de unge på scenegulvet tog masser af selfier og videoer. Så genren kom helt ind under huden
Nogle af forestillingens temaer var en tidsrejse, der illustrerede, at der altid har været influencere, modeord og trends. Helt fra tidernes morgen, hvor vi var hulemennesker. At vi altid har risikeret at blive stenet, hvis vi skiller os ud, og gør noget, der ikke passer flokken
At man kan få sine 5 minutes of fame, men at der altid står nye klar i kulissen til at tage over
At du kan blive kendt for alt i dag. Se bare reality stjernerne fra TV. Som på et split sekund bliver influencere, og får et kæmpe ansvar overfor deres unge følgere
Men du kan også blive såkaldt selv udnævnt ekspert i alt mellem himmel og jord, eller bare dele dine hverdags trivialiteter på din blog eller SoMe
At vi lever i en zapperkultur, men også i en tid med monotone gentagelser som GIF’ er
At unge altid har gjort oprør og gået nye veje – og så alligevel med alderen falder ind i normerne og giver køb på værdierne
At vi skal passe på ikke at sælge vores sjæl for ussel mammon, og lade os udnytte – eller udnytte andre
At vi kan bruge SoMe til at genopfinde os selv og skabe nye identiteter, men at vi skal passe på med, ikke at trække den for langt ud, eller skabe et nyt fængsel for os selv
At vi lever i en tid med udviskning af grænser som køn, alder, identitet, seksualitet og stil, men at det også kan medføre identitetskriser
At vi må mærke efter, hvor sundt det er med selvudstilling – hvor går grænsen mellem at inspirere og være rollemodel for åbenhed og det svære ved at være menneske. Og der hvor vi udstiller og fastlåser os selv i en offer rolle for at skabe drama, opmærksomhed, opnå medlidenhed og omsorg
Vi viser følelser, men er de ægte? Dyrker vi følelserne til det ekstreme?
Glemmer vi os selv og hvem vi egentlig er? Hvad der er sandt for os?
Er vi mainstream eller så unikke som vi selv tror?
Er vi flokdyr, der bare følger blindt med?
Er tempoet for højt? Presser vi os selv for meget?
Vi er tilbøjelige til at sætte hinanden i bås med eksempelvis stereotyperne med modsætning mellem de intellektuelle journalister og de unge bimboer – blondinerne på de sociale medier
Men spørgsmålet er, om der egentlig er forskel, eller om de intellektuelle også spiller en rolle, eller har opfundet en persona?
For gør vi egentlig ikke alle det?
Og kan influencerne ikke også være intelligente?
Er sundhedsrevolutionen egentlig sund, eller kan den blive ekstrem og gå til yderligheder?
Kan vi have tillid til mode og skønhedsbloggerne? Bruger de overhovedet selv de produkter de anbefaler?
Er miljøaktivisterne naive og de selvudnævnte bæredygtige firmaer troværdige? eller bruger vi det blot som dække, og løber med på en trend, for at få fællesskab, identitet, være med i fællesskabet eller for at få flere følgere og kunder?
Kan vi risikere, at en personlig krise, bliver forværret eller udnyttet kommercielt, hvis den udstilles for meget eller bliver dyrket?
Hvilke konsekvenser får de sociale medier for os som generation?
Hvad vil vi blive husket for?
Hvilket aftryk ønsker vi at sætte på eftertiden?
Nogle af rollerne og temaerne var karikeret, men overdrivelse fremmer ofte forståelsen.
Så de var kørt helt ud på overdrevet, og viste kun de negative sider
Virkeligheden er nok lidt mere nuanceret, og som jeg ser det, er der også mange positive sider ved blogger og influencer kulturen
Jeg oplever f.eks. at det er positivt, at vi alle har lige muligheder til medierne, uden at skulle igennem nåleøjet hos nyhedsbureauer og forlag som tidligere
At vi selv kan skabe vore egne kommunikationskanaler, som vi ser både prins Harry og Megan sætte stor pris på, og som Remee og Mathilde fremhæver i deres personlige kamp mod de officielle medier
At vi alle nu har mulighed for at finde ligesindende og fællesskaber som f.eks. i Facebook grupper og rollemodeller at spejle os i
At den korte tid fra tanke til handling er befriende, at vi kan udtrykke os og stå op for os selv, og det vi brænder for. Vi kan komme ud med det, vi har på hjerte
At vi kan bruge de sociale medier til at udvikle nye sider af os selv. Feks de mere kreative aspekter. Træne vores udtryksformer og kommunikationsfærdigheder
At vi også kan øge vores selvtillid og selvværd ved at opbygge identitet som blogger og influencer. Selv skabe os en plads og en rolle i samfundet, hvor vi inspirerer samt får direkte feedback fra andre.
Udvikle os, vores værdier og holdninger i det virtuelle møde
Men virkelig væsentligt at mærke efter, hvad der er vores inderste motiver
At huske at nu hvor censuren ikke er der til at holde os i stramme tøjler, er det vigtigt med sund selvcensur, og ikke mindst selvindsigt.
Øget bevisthed om, hvem vi er?
Hvorfor vi gør det vi gør, og skriver det vi skriver?
Hvad det gør ved os selv og andre?
Hvilke behov vi dækker?
Hvor vi er på vej hen?
At søge at finde den sunde balance – som i alle livets facetter
At have helhedens interesse for øje og ikke kun egoistiske motiver
Det bliver bestemt ikke sidste gang jeg kommer på Værkstedet ved Odense Teater og starter og slutter på Cafe og Restaurant Kongens Have, som ligger i forbindelse med teatret
Den kreative stemning i cafeen og baren lægger op til gode dialoger om de indtryk og spørgsmål til eftertanke forestillingen efterlod
De serverer virkelig lækker mad. Du kan tjekke deres cafe menukort ud her
Jeg er helt vild med deres svampetoast og oksesandwich, men også deres charcuterifad kan jeg varmt anbefale med husets hvidvin, der er tilpas frisk og pirrende
En eftermiddag og aften med et forfriskende bombardement for alle sanser
Jeg fulgtes med skønne Michelle Arvad, som er medejer af Odense Sommerrevy, hvor vi er investorer. Det er et spændende kreativt og kunstnerisk miljø, jeg er blevet en del af som business angel, der beriger mit liv på nye måder
Skriv et svar