Jeg har i denne uge været på bogudsalg og købt en stak bøger om ledelse og personlig udvikling. En af dem jeg faldt over var bogen Vinder – sådan får du succes. Som Steen Hildebrandt skrev i sin anmeldelse i Børsen: Bogen kommer omkring alle afgørende facetter af ledelsesmæssig succes. Fra godt lederskab over det at finde de bedste medarbejdere til kunsten at skabe forandring. Fra strategi over fusioner til nødvendigheden af at holde et vågent øje med konkurrenterne. Et spørgsmål der belyses: Er man født leder eller kan lære at blive det? Her fremhæver de at det første afgørende kendetegn ved folk med lederevner er positiv energi – evnen til at blive ved og ved både i medgang og modgang med en sund energi og en optimistisk indstilling. Det næste er evnen til at motivere andre og frigive deres positive energi. De egenskaber mener han grundlæggende er et spørgsmål om personlighed. Det 3. er edge dvs skarphed, evnen til at tage svære beslutninger, til at sige ja eller nej i stedet for måske. Det 4. er evnen til at handle, til at få tingene gjort. For det 5. og sidste kan du kende ledere på, at de er begejstrede. De går virkelig op i tingene og tror på sagen.
Skarphed og evnen til at handle mener han hænger sammen med selvtillid. Man bliver pokkers meget bedre til at sige ja eller nej, når man han sagt det over 100 gange og har oplevet hvor godt det fungerer at være bestemt og beslutsom. Og ligeledes er det kun, når ledere står overfor udfordringer i den virkelige verden, at de virkelig lærer, hvor meget det betyder at kunne rykke hurtigt, stille folk til ansvar og belønne deres resultater. Man kan også erfare hvor skadeligt det er, ikke at få tingene gjort.
Den bedste strategi du kan følge er at ansætte ud fra energi og begejstring og evnen til at motivere. Bagefter kan du så give den hele armen med efteruddannelse og erfaring. Forfrem dem der har en god portion af alle 5 egenskaber. Hvis du selv er leder er det din opgave at finde og udvikle dem der har lederpotentiale.
Skriv et svar