Her står jeg 18 år og skal til at flytte hjemme fra. Væk fra de trygge rammer med et køleskab der er fyldt op og man ved der er mad hver dag. Jeg skal nemlig flytte til Sønderborg, jeg har været så god at jeg har fået min drømme læreplads nemlig på Danfoss. Da jeg så opslaget på min skole tænkte at jeg kunne lige så godt søge, men chance for jeg får den blandt de mange hunderede der søger er sgu nok ikke særlig stor. Men så en dag, mens jeg er i skole bliver jeg ringet op, at de godt kunne tænke mig at se mig til at samtale efter at have set på min ansøgning. Jeg tænker fedt og glæder mig – efter et jobsøgningskursus og personlig coaching af Elsebeth Fogh – til at komme derned og høre hvad de har at sige og fortælle dem om mig selv. Jeg syntes at min samtale gik rigtig godt og det var hyggeligt, men jeg var oppe mod 2 rigtige gode kandidater, så jeg håbede bare på det at jeg havde givet det bedste indtryk. Og et par dage efter fik jeg et nyt opkald fra dem og de spurgte om jeg stadig var interesseret og jeg skyndte mig bare at sige ja med det samme. Nu var den lette del overstået. Nu kom jeg virkelig på prøve for nu havde jeg en praktikplads 250 kilometer fra hvor jeg boede og skal pludselig til at flytte. Jeg er jo en dreng fra landet og havde ikke regnet med at flytte sådan inden for de første par år, så det eneste jeg havde ønsket mig var værktøj i fødselsdags gave og julegave. Jeg havde dog været så heldig at jeg en gang havde sagt ja til at få noget gammelt service fra min fætter. Så jeg har været ude og købe en masse mærkelige ting, jeg aldrig nogensinde i mit liv havde drømt om jeg skulle købe. Men ikke nok med jeg skulle have alle de nødvendige ting, jeg skulle jo også til Sønderborg for at kigge på et sted og bo, og her er jeg virkelig kommet ud af min komfort zone, fordi nu skulle jeg til at betale husleje, vand, el og ikke mindst mad. Og jeg har altid været en person der godt kunne lide at spare penge sammen og jeg havde regnet med, jeg kunne bo hjemme, mens jeg var under uddannelse i hvert fald de første par år så jeg kunne spare rigtig mange penge sammen. Nu står jeg her og skal til at flytte og alle tingene er pakket og klar til at blive kørt derned og nu glæder jeg mig til at se hvad der sker når jeg nu skal ud på egne ben. Jeg tror og håber på det kommer til at gå godt og jeg har virkelig taget et stort spring ud af min komfortzone og ind i en ny. Søren Krog IT studerende, Syddansk Erhvervsskole
Skriv et svar