Jeg var forleden i Tivoli med en veninde, hvor vi blev helt rørt over at se det smukke springvand badet i alle regnbuens farver tilsat musik. En oplevelse for alle sanser. Det mindede mig om en indsigt jeg engang fik på konferencen business & consciosness i Acapulco i Mexico, hvor vi efter at have delt nogle dybt bevægende personlige historier, blev opfordret til at gå en tur i naturen og lade omgivelserne tale til os. Jeg fik øje på et springvand, satte mig på kanten og svalede mine hænder i det kolde vand. Jeg var optaget af min frygt for at være for meget, at fylde for meget og derfor ikke turde tage for meget opmærksomhed og dermed sprede de budskaber, der ligger mig på hjerte. Tvivlen om hvor højt jeg kan tillade mig at tale og stile. Hvor højt overliggeren kan stilles. Pludselig så… [Læs hele artiklen]