Efter den hyggelige ugentlige tur til svømning med børnebørnene og en lang gåtur ved vandet her i Kerteminde, hvor jeg blev rusket godt igennem af vinden, slog det mig i dag, hvordan jeg hele livet ubevidst har troet, jeg skulle kæmpe for at kompensere for andres uformåen – mens det hele tiden har drejet sig om min frygt for at rumme min egen. Der fik jeg som skyggecoach øje på en af mine egne dybere skyggeoverbevisninger. Det bliver spændende, hvad dette dybere lag af indsigt vil åbne op for.  Jeg tror det vil give en kæmpe frihedsfølelse. At integrere min egen uformåen. Ikke at kunne gøre alle glade, tilfredse, sunde, lykkelige hele tiden. At vide at vi alle har vores egen udviklingsvej, med de bump det medfører. En ting er nemlig at tro på det rent mentalt, men at mærke det følelsesmæssigt og kropsligt virker… [Læs hele artiklen]