Hvor er det interessant, at eksternalisering af vores føleser – dvs. ikke at identificere os med dem – har så stor betydning for vores stress niveau. At vide at vi ikke Er vores følelser og tanker, men Har vores følelser og tanker. At alene en proces, hvor vi observerer dem og taler om dem – kalder trolden ved navn – letter trykket. At vi via reflektion aktiverer frontallapperne, som vi kan kalde vores indre dirigent, og opøver kompetencer til selvregulerende adfærd – så vi ikke lader os styre af automatiske reaktioner i form af tanker, følelser, kropslige signaler og vanemæssig adfærd, som Amygdala vores reptilhjerne ellers udløser i form af kamp/flugt respons (hvor mange er de og har de våben? som er vores grundlæggende respons, når vi tror der er fare på færde. Hvor orkestret spiller og automatpiloten er sat til.   I stedet kan… [Læs hele artiklen]