Deltog forleden i en forlæsning på SDU med en af verdens mest respekterede filosoffer professor Robert Audi, University of Notre Dame, Indiana, USA, der er kendt for hans faglige nysgerrighed og rummelighed. Hvor skal grænsen gå for en positiv særbehandling, som i ligestillingens navn giver f.eks. kvinder eller farvede fortrinsret til attraktive jobs? Er det rimeligt, at en bestyrelse suverænt kan uddele bonusser efter forgodtbefindende, når vi ellers hylder demokrati og retfærdighed? Hvad er det rimeligt at markedsføre og til hvem – og hvordan undgår man at skabe uheldige fremstillinger af f.eks. kvinder, kun som et instrument til andres nydelse? Det er den slags spørgsmål, den etiske leder hele tiden løber ind i, og skal stå til regnskab for overfor kunder, stakeholdere og medarbejdere. Han gav sit bud på, hvordan der kan udvikles en ledelsesetik, der balancerer mellem frihed og ansvar og introducerede os til John Rawls, der har skrevet Theory of justice. Det handler om at forhindre folk i at skade hinanden, men man kan retfærdiggøre forskelle, hvis der kan argumenteres for, at alle får det bedre, ved at en eller få får mere.
F.eks. vil det være ok at Bill Gates tjener meget, da han har udbredt PC´ens muligheder for os alle, ligesom han betaler skat og dermed bidrager til fællesskabet. At han så også har lavet en velgørenshedsfond, gør ham til en vigtig rollemodel. Professoren fremhævede f.eks., at dem der har mere, har ret til ikke at give til velgørenhed, men det er ikke det rette/rigtige. Jeg sad dog tilbage med et spørgsmål om, hvornår der er tale om etik eller politik, eller det man kan kalde “politisk korrekthed”? Når en hvid mandlig professor stiller spørgsmålstegn ved lønnen til en CEO, eller positiv særbehandling af farvede på universiter? Når en amerikaner stiller sig kritisk overfor brug af seksuelle undertoner i reklamer? Jeg gik derfra med en oplevelse af, at der er en bred vifte af interne og eksterne problematikker, der er værd at reflektere over, og at “de rigtige” svar nok ikke findes. Vi må nok prøve os frem, være åbne for nye synsvinkler i debatten og mærke om vore handlinger giver en “god smag i munden” eller “mavefornemmelse”.
Skriv et svar