Jeg var i torsdags til foredrag hos Fynsk Erhverv med en af Danmarks førende netværksforskere Christian Waldstrøm, Unilyze som er forfatter til bogen Ledelse af Netværk. Vi er alle stærkt præget af de relationer vi har, både professionelt og privat. Uanset om vi er klar over det eller ej, påvirker de vores muligheder og er afgørende for, hvordan organisationer fungerer. Så et godt råd er, at arbejde strategisk med netværk og prioritere, hvor du bruger dine ressourcer bedst. At tænke over, hvor du gerne vil hen og dernæst finde stien. At udvælge de helt rigtige nøglepersoner/områder. At afdække potentialet i forhold til dit mål. Så dit udbytte står mål med din indsats. Kvalitet fremfor kvantitet. Hvis du max kunne have 10 relationer, hvem er så de vigtigste? Vælger du de usympatiske eksperter eller sympatiske fjolser?
Det har længe været diskuteret, i hvor høj grad menneskers adfærd i organisationer kan karakteriseres som rationel. Selvom man forledes til at tro, at man vælger at kommunikere med dem, der bedst er i stand til at give den information eller løse de problemer, man står med, så er der mange mekanismer på spil. En af dem er, om man finder vedkommende sympatisk eller ej. Der er noget der tyder på, at dette faktum er vigtigere, end om personen er den mest kompetente i den givne situation.
En række forskningsforsøg har vist, at hvis man skal vælge, vil man prioritere den andens personlighed fremfor vedkommendes faglighed. Dvs. “det usympatiske fjols” med lav kompetence og lidt sympatisk undgås kraftigt. “Den usympatiske ekspert” med megen kompetence og lidt sympatisk undgås svagt. “Det sympatiske fjols” med lidt kompetence søges svagt og sidst men ikke mindst vil “den sympatiske ekspert” blive søgt kraftigt.
Udfordringen for den sympatiske ekspert er ofte, at pgl. bliver så efterspurgt, at man bruger så meget energi på at servicere andre og øse af sin viden, at man risikerer at brænde ud. At man begynder at lukke af og afvise kollegaer ved f.eks. at kigge ned i sine papirer og se optaget ud, når man går hen ad gangen. Faren er, at man kan risikere at miste kompetence med tiden, hvis man bruger for meget energi på at hjælpe alle de andre, fordi efterspørgslen og dermed belastningen overstiger ens ressourcer/kapacitet – jfr. mit tidligere indlæg om stress.
Skriv et svar